Væselen må ikke nævnes ved sit navn, men skal kaldes den kjøne. j. b.
da.etk.DS_07_0_01238
At lade sit vand over fingrene forårsager lykke. NB. over den lille finger på den venstre hånd: i styrke.
Blasii dag tør fiskerne ikke nævne, ti ellers kommer der mange stormvinde.
Får et barn fat på et æg, kan det ikke længere spejle sig i sine hænder. Det er nemlig sådan, at barnets hænder i førstningen er klare, og da ligger det tit og ser på dem, men når det har haft æg i hånd, vil det ikke længere se nå hænderne. R. Th. Nybo.
Det traf sig ved en barnedåb i Randers, at gudmoderen på præstens, mester Michel Fosies bud: Nævner barnet! begyndte: Emilie Susanne Frederikke Vilhelmine Laurette etc. etc. Remsen blev mester Mikkel for lang, og han afbrod med et: A sladder, Maren, jeg døber dig i navnet o. s. v., og barnet beholdt virkelig dette i det mindste for vinteren langt...
Den, som ser en Gjenganger, må godt sige til den: »Hvad vil du?« men må endelig passe på at sige du, og ikke nævne Gjengangerens Navn. J. Jensen, Refshale. ^Kragelund S., Hids H.
da.etk.DSnr_05_0_00458
Væseler, rotter eller mus må ikke nævnes, ti da gjør de des mere skade, væselen skal kaldes den kjønne, rotterne de store og musene de små. j. b.
Om sommeren, mens fæet er ude, vil de ikke nævne udyrene ved deres rette navn, men kalder dem Vorherres jagthunde og giver dem andre optænkte navne, derved mener de, at udyrene formildes. j. b.
I juleugen må man ikke nævne rotter eller mus ved deres rette navn, da man ellers vil få mange af dem det følgende år. De benævnes »de store« og »de små.« Fanden må man aldrig sige ved hans rette navn, da man ellers kalder ham til sig. Man må derimod kalde ham »den lille mand.« Samsø. Mikkel Sørensen.
Når nogen skal manes, må man vogte sig for at nævne præstens navn, ellers går det galt. Der var således en præst i LynJelse, som skulde mane én ned straks uden for Lumby, hvor vejen bøjer om efter Sosted. Det gik godt, til en mand kom forbi og sagde: "Hvad, det er jo hr. Samuels rost," men så havde præsten nær ikke stået sig, og målløs blev han alle sine...
Min fader fulgtes med en mand fra Harboore hen ad en vej. På én gang trak manden ham til side. Da de så havde gået lidt, sagde han: «Så du ingeu ting?» «Nej.» Så fortalte han, at de var komne forbi en brudeskare, og han kunde sige, hvem der skulde have bryllup, og hvor mange vogne der var, og han nævnte flere personer, der var med. Min fader lagde...
Over Hinnerup å var der for et halvt hundrede år siden ingen bro, men alligevel kunde man komme over åen om natten. Der gik da et stort sort øg ved åen, og det kunde der ride så mange over på, som det skulde være, men nævnede én af dem Vorherres navn, faldt de alle i åen. Jens Pedersen, Otting.
I borgmester Ræders dage kom en pige i forhør hos ham, hun skulde nævne faderen til sit barn, og hun nævnede 1, 2, 3, 4, 5, 6, som havde været ved hende. 6, sagde borgmesteren med høj rost. Ja, De kan også skrive Deres fuldmægtig! Min fuldmægtig; ja så skal de også komme til at betale alle sammen, og på den måde fik hun alimentationsbidrag af 6...
da.etk.JAH_05_0_00315
En mose, som findes sydvest for Charlottenlund og kaldes Droslund, har en gang været eng og omgivet af den da langt større Vands skov. I et dokument fra 1801 om jordernes udstykning omtales en høvej til nævnte Droslund. >. 1., refsh.
En mand i Gudhjem gik op på Lensbergegården en aften og havde sin lille søn med sig. Da de kom til et hus tæt ved stranden, blev det skinnende lyst, og de fså en mængde små underjordiske børn lege på gaden. De nævnte sønnen ved navn og vilde, han skulde komme og lege med dem. Drengen vilde også have været af sted, men det lykkedes dog faderen at holde...
da.etk.DS_01_0_00033
Præsten i Blovstrød siger til en konfirmant: Hvoraf véd du nu, at det er Kristi blod, vi drikker i nadveren? Drengen svarede: Jo, for det kan jeg smage. Præsten vilde jo have haft ham til at nævne indstiftelsesordene. Lærer Bogh, Lillerød.
Ane Astrup der boede i Over-Astrup, havde navn til hvert eneste får, de havde, og det var endda mange. Det var morsomt at høre hende tælle dem ind om aftenen. Jeg kan huske lidt af hendes remse, den gik sådan: Sulling å Mulling å Tørk å Bommeroudt å Grofændt å Hwistipig å Kråånnak å Sybæ?e å fåes å mowes å (så kom deres børns, som hun nævnede ved navn)...
Som særdeles afvigende fra hinanden i sæder, skikke, klædedragt m. m. nævnes tvende nabosogne Ljunge og Tjustrup. Afvigelsen er i nogle henseender så stor, at man ved at komme fra det ene i det andet sogn skulde tro sig henflyttet i en anden provinds. Oldn. ark. Frederikskilde 1843. P. N. Nyegård.
Tolstrup på Høstrup havde solgt en hest til min oldefader, assessor Vandborg, og den var rottehalet: men han havde sat nogle lose hår i halen på den, da han skulde levere den, for at fejlen ikke straks skulde opdages. Vandborg tog imod hesten og talte ingen ting om. Næste gang, Tolstrup kom til Kås i besøg, var der over den plads, han plejede at have i...
