En her i nærheden boende pålidelig mand har fortalt mig følgende: Medens jeg som ungt menneske opholdt mig hjemme hos min fader, havde vi en tjenestekarl, som var synsk. Tit, når jeg om aftenen eller om natten var i følge med ham, kunde det ske, at han pludselig trak mig til side ud imod vejkanten, og når jeg da spurgte om, hvorfor han gjorde det, så...
Man bor al tid sorge for at få plove bragt i hus til juleaften, ti dersom de henstår på maiken nævnte aften, kan Jerusalems skomager hvile sig derpå. Nævnte skomager boede i Jerusalem på Kristi tid, men da vor Frelser på sin vandring til Golgata vilde hvile sig lidt på hans trappe, drev skomageren ham bort derfra. Til straf for sin vantro og...
I Stavreby boede der et par folk, hvad de hed, kan jeg ikke huske, skjondt konen, som fortalte mig historien, mens jeg var barn, også nævnte deres navne. Jsok er det, manden var en varulv, det var godt at se, for hans ojenbryn var sammenvoksede over næsen. Så skete det en gang, mens konen var frugtsommelig, at hun skulde med til Nykjobing, og da de kom...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Der var en gang et skib, der uden for Jerups strand i Elling sogn var ved at forlise. Skipperen mærkede nok, at kassen vilde synke, og gjorde sig rede til med mandskabet at ga fra borde med skibsbåden. Men forend han bekvemme sig dertil, havde han kastet en kiste i søen, som var ganske vandtæt. Han håbede, den vilde komme til land, selv om han og...
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
Min Bedstemoder boede alene i et lille Hus nede ved Borup Skov i Tavlov Sogn. Hun havde afstået Gården og sad så der og nød sin Aftægt. Jeg opholdt mig ellers ikke hos hende til Stadighed, men var i Besøg hos hende af og til i mine Ferier, og hun døde, lige efter at jeg var bleven konfirmeret. Vi boede den Gang i Grønnegade i Vejle og boede der i 18 År i...
Den Mark, hvorpå Løjt Sogns nye Kirkegård er anlagt, og de omliggende Marker ned ad til Præstegården skal i sin Tid have været Fællesjord og hørt til Løjt Kloster, men det blev senere udstykket. Før den Vej, der fra Præstegården fører til Skovbyvejen forbi Kirkegården, blev anlagt, var der kun en Gangsti, som endte med en Stente, der altså var på samme...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var biovon ødelagt ved Ildebrand, blev Stortom flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Lokker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Lokken Kopperholt...
Der boede en Herremand på Ørndrup i Vester-Hornum, der hed Speilzer han var af spansk Herkomst og ret en ugudelig Krop, der bankede sine Bønder og gjorde meget ondt. Så rottede de sig sammen en Dag ude på Hovmarken og slog ham. Der var ikke en eneste hverken Kvinde eller Mand, uden de slog løs på ham. De mente, at de havde slået ham ihjel, og han...
Da Beboerne i Egvad havde dannet en egen Menighed, ønskede de også at bygge sig en Kirke. De fandt en Bygmester, der var villig til at tage sig Arbejdet på, og der blev fastsat en Dag, da Kirken skulde være færdig, og den Bestemmelse blev taget, at hvis den så ikke kunde være færdig, skulde Mesteren lade sit Liv. Værket skred også i Førstningen rask...
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...
Min Bedstemoders Søster var Selskabsdame på en Herregård på Fyen, og Fruen havde en Broder, de kaldte Junkeren. Han hed Linde eller Lindet og var fremsynet og en hel Del underlig. Så skulde der en Gang komme fremmede fra Kjøbenhavn, nemlig en ældre Dame og en ung Pige, og Fruen siger til Selskabsdamen, at hun skal gå op ovenpå og gjøre i Stand i de...
I Ovre sogn i Fyen er et sted, som kaldes Grønneskov. Her ligger en gård, hvorom jeg i min barndom hørte fortælle gruelig meget spøgeri, som da gik og gjorde uvæsen, og det skulde én, som boede i Ovre by, alt sammen have gjort, for han var en heksemester eller troldmand, og en gang, da hans moder havde en yngre søn i kirken til dåben, sagde piæsten til...
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde...
I Rerslev på Sjælland er i sommer død en klog kone, som er bleven søgt af folk i mange miles omkreds. Der er mange fortællinger om hende, som var værd at optegne. I hendes allernærmeste omegn søgte man hende ikke meget, men ellers i en fem-seks miles omkreds hentede man råd hos hende. Hun behøvede ikke at se den syge, hvad enten det var et menneske eller...
Enevold Urede boede her ovre i Yding skov. Når nogen ikke kuude kjærne, så måtte de have bud efter ham. Han hældte jo i regelen fløden af kjærnen, hvor folk havde begyndt at arbejde på det, og fik det i en gryde og værmede det op, som det skulde nu være. Dernæst værmede han vand og kom i kjærnen, og så bandt han et ris eller et bånd af 9 forskjellige...
Det var osten før Tåbdrvp i Stepping sogn, der var for mange år siden en mand, som gjærne vildesvire og bande og spille kørt. Hau brugte stadig det mundheld: A tror, Fandeu rider mig. En dag var han ude at more sig med nogle kammerater, og det blev ud på natten, inden han kom hjem. Han var ridende, og hesten kom til at snuble lidt. Så brugte han sit...
Et sjette brudstykke af en Cyprianus. At se forunderlige ting. Tag Argenturaorium og kom det i en reen linned klud og skriv på pergament med ulveblod: + Ada + A Ba ebe + + Tanat do + Zoncha Agola + Za Boba + Den, som bærer disse ord bos sig, bliver æret af alle, den, som bærer disse ord, får, hvad han bederom, og holder han den for en en lås, oplukkes...
