En Karl og en Pige havde svoret hinanden Kjærlighed i Liv og Død. Så døer Karlen og bliver begravet. En Aften var Pigen ude at spasere, og da kommer han ridende på en sort Hest, men Sadlen var så blank. Så siger Karlen: »Død Mand rider rank, Månen skinner blank, frygt ikke, lille Maren!« De bliver så ved at følges ad til Kirkegården, der red han hen. Så...
Midt inde i Ulfborg Sande er der en Slette, der kaldes Larses Lav. Her er en Karl fra Kjærgård begravet, som havde taget sig selv af Dage. Den Gang måtte en Selvmorder ikke begraves i indviet Jord. Min Svigermoder var en Gang der inde og plantede en Rose på Graven, og jeg har en Gang siden set den stå i god Grøde. Kjærgård afbrændte i Juli 1793, og Ilden...
I Tise sogn i skal der have været mange hekse i gamle tider. De to sidste, der tales om, var et par kvinder, der gik meget flittig i kirke, og al tid under gudstjenesten græd stærkt, så præsten ikke troede at have bedre tilhørere end dem. En dag, da han kjørte fra kirke, kom han til at omtale for sin kusk, at der vist ingen bedre kristne var i sognet end...
Torn-Jakob i Hammer bakker havde en datfer, som døde i krampe. Hans kone skyldte nu Jakob Søens kone i Møgelbjærg for at have forhekset barnet og derved være skyld i dets død. Dette sagde hun til flere naboer, og for at overbevise dem om rigtigheden heraf havde hun en salmebog, imellem hvis blade en nøgle med sin kam var indstukket, og som var ombunden...
På herregården Mindstrup, Hvejsel sogn, levede for mange år siden en herremand, som folk sagde om, at han var en stor heksemester, der kunde over de andre hekse der i egnen. I byen Bjærlev var der en kone, Sav-Kareu, som også kunde hekse, og med hvem han lå i stadig strid. Hun forheksede hans køer, så de ingen mælk gav, og voldte ham meget ustyr i hans...
I landsbyen Bjømstrup, Ulstrup sogn på Refsnæs, boede en husmand, som ejede Cyprianus. I stuen, hvor han opbevarede bogen, så man ham tit sidde og stirre på dens ildrøde bogstaver, tilsyneladende ivrig beskjæftiget med at læse, men gamle Søren siger, at han læste aldrig højt. Nu hændte det sig en dag, mens nævnte husmand var ude på arbejde, at konen fik...
På Forhåbningslund, en gård i Ryslinge sogn, findes endnu et stade eller spiltov, hvor man ikke kan være sikker på at have nogen hest stående, uden at der sker noget galt med den. Det er i dette stade, "majorens" hest har stået, og efter den kan ingen anden være der. Den nuværende ejers fader kjøbte gården omkring ved 1830, og blev straks af gårdens...
Til Dejbjærg præstegård hører et temmelig betydeligt areal af jorder, der i forhold til egnens beskaffenhed må kaldes gode. Men en del af denne mark skal ikke være erhvervet på nogen god måde. Der boede en præst her, som hed hr. Jens. Han fik lyst til et par agre, som tilhørte hans nabo, gårdmanden i StoreSkindbjærg. Det var gode rugjorder ligesom hans...
I Agerskov ved Karup å var der for en del år siden tre gårde, hvoraf den ene senere er nedlagt, og jorderne lagt under nabogårdene. I denne gård boede en gjerrig mand, der gav sig af med at flytte markskjel. Da han døde som ung mand, fik han ikke ro i graven, men henvendte sig til en kone, som havde været skindød i tre døgn. En aften, hun var gået uden...
Isin tid var strandtyveri almindeligt Manden fra Krageskov fandt en kiste på stranden med penge og kostbarheder i. Den tog han hjem, men så blev han søgt for det af skipperen, der ikke var druknet. Det var hele hans brudeudstyr, der var i den kiste, og hans brud var med, de skulde have været gift, så snart denne rejse var bragt til ende. Kapitainen bad...
da.etk.DS_04_0_01673
Der var en greviude på Gammel - Estrup, hun formente at have ret over Halle sø, som ligger imellem Tammestrup-gårdene og Lund by, men nu er udtørret. Derfor vilde hun ikke tillade, at småfolk fiskede i soen, men da hun ikke kunde forhindre dot på grund af afstanden -- Gammel - Estrup ligger over 2 mil derfra så lod hun om vinteren, når isen lå fast...
Herren på Stubbergård nedbrød kirken i Trandum. På hans dødsseng forudsagde han, at han vilde gå igjen, og at ingen, der var født af en kvinde, kunde nedmane ham. Det viste sig da også; ti på hans begravelsesdag, da det var blevet aften, var deist sådant spøgeri og tummel i gården, at ikke et eneste menneske kunde være der. Flere præster søgte forgjæves...
Under krigen mellem den svenske kong Albrekt og den danske dronning Margrete havde denne sidste en gang lejret sig med sin ha^r på Gammelsirup hede, et par mil vest for Viborg. Som hun nu der ligger i god ro og mag, får hun pludselig underretning om, at Albrekt rykkede mod hende fra øst. Hun anså det for klogest at undgå slag, og derfor gav hun befaling...
Der var en mand, som boede i et lille hus sønden for Højstrup i Torslev sogn, tæt ved vejen, som går fra nævnte by til Torslev kirke. "Han haj entj andt end bøjn å aremo", men begge de dele havde han også nok af. Nu drømte han tre torsdag nætter efter hinanden, at han skulde rejse til Kjøbenhavn, hvor han skulde finde sin lykke. Nu véd vi nok alle...
I den gamle kirkebog i Vestervig, begyndt 1652, findes omtalt flere byer, som nu ikke mere er til, og nogle af dem véd man slet ikke mere om, hvor de har stået. Foruden nuværende byer i Agger sogn: oster- og Vester-Agger, Sønderog Nørre-Alum samt Tyborøn, har der for 200 år siden været Nabe lidt sønden for Øster-Agger, også stavet Nåbe, Bolum eller...
I den vestlige ende af Gub sø var et stykke jord, der var indflydt, og det kaldtes Dronningsholm. Ved det sydostlige hjørne og i den nordlige kant af skoven, som kaldes Hestehaven, lå også en gård, og stedet nævnes endnu Gårdsted. Men a har aldrig kunnet få at vide, hvad navn den gård havde. Der har været kalk og mursten, og da der i min drengetid blev...
Iskjellet mellem stenbroen og møddingen skrås for en stalddør i en gård i Randrup, Vestervig, har stået et trækors, hvorpå der var følgende indskrift: Det er for ingen overtro, men til et et stadigt minde st. Tøgers kors i dette bo, som Inu her kan finde. Da Tyboernes apostel, st. Tøger, drog omkring og forkyndte Guds ord, kom han også til den nævnte...
Et par mil vest for Horsens og ikke langt fra den gamle Ribevej, der nævnes således, fordi kong Valdemar red med den fra Skanderborg til dronning Dagmars dødsleje i Ribe, ligger Boring, der i gamle dage havde sin egen kirke. Den ejedes af herremanden på Rask, hr. Glambek, som var en ugudelig krop og hård mod sine undergivne samt rå i al sin færd. Han...
I et boelsted på Ale mark ved Horsens levede en mand, som ernærede sig for en del af handel og di og til Horsens og kjobslog. Det var i januar 1811, at Niels Kræmmer en dag sadlede sin hest lor at drage til Horsens. Konen holdt ikke meget af de Horsens-rejser, hun havde for flere år siden haft en drom, der bebudede hendes mand et brat endeligt, og hendes...
En mand her oppe fra marken var kjorende i Gjodvad efter aftægt til en kone, der var hos ham. Konens fader sad i bagkurven og vendte hovedet bag ud. Da de kommer til Oredal, siger hans datter til ham: c Hvad sidder I sådan og vender jer efter? siger han. Da de kom lige oven for Tulstrup kirkebakke, løb bæsterne lidt rask ned ad. Så snoede den gamle sig...
