Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Byderemse fra Vejle-egnen: Jeg har en venlig og kjærlig indbydelse til eder fra [Mads Andersen] og hustru på Jerlev mark. Da det har behaget den alvise og gode Gud at stifte et kristeligt og kjærligt ægteskab imellem ungkarl [Johan Thomsen] af Højen og pigen [Elise Nielsen] af Ammitsbol, så har de da besluttet næst Guds hjælp at lade denne deres...
da.etk.JAT_04_0_00156
Den Gang Kong Frederik den Sgvende var i Besøg på NørreYosborg, kom han i Tanker om at ville ud og se Torsminde. Han kjørte altså derud gjennem Staby og Husby; men da han kom nu kj ørende mellem Husby og Nissum, kom Vognen mod Mads Plævver, der kom kjorende imod den med hans Køer. Vejen var indgrøftet og så smal, at de to Befordringer ikke kunde komme...
660 a. A har tit spillet sammen med Jørgen Knudsen, der jo var en dygtig Spillemand. Han overtog sin Fødegård i Vester-Smedstrup, men han duede ikke til at styre sine egne Sager, og så gik han fra det og kom til Hammer, hvor han havde en lille Ejendom. Men det gik helt tilbage for ham, og så flyttede han til Bomsdal i Give. Endelig kom han til at bo i et...
da.etk.DSnr_04_0_00660a
Min Mand hedder Niels Hansen Bruun og er en Høkerson fra Herslev. Han er født d. 5te Sept. 1852 og er altså nu over 67 År. Han var egentlig fra først af Smed, og så gik han også ud og slagtede og gjør det endnu. Men han er jo også Spillemand og har spillet, fra han var 15 År. Han spillede jævnlig sammen med Jens Jensen Husmand, men er nu død for en 5, 6...
Kilden ved den søndre Side af Give Kirkegårds Dige er nu tilstoppet. Da Diget for nogle År en 1520 År siden blev sat om, lod Kirkeværgerne Kilden fylde med Sten, og så blev Diget sat lige oven over Kilden. Den var stensat, og Stenene sidder endnu i Jorden. Det var udmærket Vand, og i tørre Somre brugte Byens Folk Vandet til deres Husholdninger,...
I Lille-Horslund, Give sogn, boede for en 60 år siden en mand, som hed Niels Klavsen. Hans kone, Katrine, havde ikke det bedste ord på sig, man skyldte hende nemlig for, at hun kunde hekse. Der fortælles i alt fald som aldeles pålideligt, at en anden mand der i nærheden, Kristian Klink på Bygsted-Klink i Ringive sogn, aldrig kunde have flere end to køer....
Gårdmand Kristen Lavrsen af Farre, Gire sogn, som døde 1872, hørte til de gamle folk, der til visse tider af året kunde se et og andet af, hvad der skulde passere i fremtiden. Nytårsaften plejede han således al tid at gå ud for at se, om der vilde indtræffe ligfærd fra Farre i løbet af det kommende år. Som sædvanlig gik han også ud nytårsaften 1851...
Børnene må ikke kysse hverandre, forend de kan tale, ellers lærer de ikke at tale tydelig. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00808
Væselen må ikke nævnes ved sit navn, men skal kaldes den kjøne. j. b.
da.etk.DS_07_0_01238
At lade sit vand over fingrene forårsager lykke. NB. over den lille finger på den venstre hånd: i styrke.
Blasii dag tør fiskerne ikke nævne, ti ellers kommer der mange stormvinde.
Får et barn fat på et æg, kan det ikke længere spejle sig i sine hænder. Det er nemlig sådan, at barnets hænder i førstningen er klare, og da ligger det tit og ser på dem, men når det har haft æg i hånd, vil det ikke længere se nå hænderne. R. Th. Nybo.
Det traf sig ved en barnedåb i Randers, at gudmoderen på præstens, mester Michel Fosies bud: Nævner barnet! begyndte: Emilie Susanne Frederikke Vilhelmine Laurette etc. etc. Remsen blev mester Mikkel for lang, og han afbrod med et: A sladder, Maren, jeg døber dig i navnet o. s. v., og barnet beholdt virkelig dette i det mindste for vinteren langt...
Den, som ser en Gjenganger, må godt sige til den: »Hvad vil du?« men må endelig passe på at sige du, og ikke nævne Gjengangerens Navn. J. Jensen, Refshale. ^Kragelund S., Hids H.
da.etk.DSnr_05_0_00458
Væseler, rotter eller mus må ikke nævnes, ti da gjør de des mere skade, væselen skal kaldes den kjønne, rotterne de store og musene de små. j. b.
Om sommeren, mens fæet er ude, vil de ikke nævne udyrene ved deres rette navn, men kalder dem Vorherres jagthunde og giver dem andre optænkte navne, derved mener de, at udyrene formildes. j. b.
I juleugen må man ikke nævne rotter eller mus ved deres rette navn, da man ellers vil få mange af dem det følgende år. De benævnes »de store« og »de små.« Fanden må man aldrig sige ved hans rette navn, da man ellers kalder ham til sig. Man må derimod kalde ham »den lille mand.« Samsø. Mikkel Sørensen.
Når nogen skal manes, må man vogte sig for at nævne præstens navn, ellers går det galt. Der var således en præst i LynJelse, som skulde mane én ned straks uden for Lumby, hvor vejen bøjer om efter Sosted. Det gik godt, til en mand kom forbi og sagde: "Hvad, det er jo hr. Samuels rost," men så havde præsten nær ikke stået sig, og målløs blev han alle sine...
Min fader fulgtes med en mand fra Harboore hen ad en vej. På én gang trak manden ham til side. Da de så havde gået lidt, sagde han: «Så du ingeu ting?» «Nej.» Så fortalte han, at de var komne forbi en brudeskare, og han kunde sige, hvem der skulde have bryllup, og hvor mange vogne der var, og han nævnte flere personer, der var med. Min fader lagde...
