Min mand havde først været forlovet med en pige i Biastrup. Så var hun til krigerbal, og der gav en anden pige hende et æble, som hun bed af. Så blev hun syg og måtte hjem og til sengs, blev stadig ringere, og det var helt forgjævos, at de søgte doktor. Så tog de til sidst til Erik Iløøg i Ramten skov. Han sagde, at han kunde ikke frelse hende, for hun...
I sådan en pæn bondegård i Mov sogn havde de ikke uden en eneste søn, og så havde de en karl. Karlen så så arm og så ussel ud, men sønnen var helt god at se til. »Det sætter mig i forundring«, siger sønnen, »sådan som du ser ud, så foiarmet og forsult, dersom a fik fode som du, så kuude a rele blive fed. Du kan bare bytte med mig og ligge i min seng i...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
Jens Kornelius fra Ove var ved de Randers dragoner. Der drev han det så vidt med hans kunster, te han var dømt til at skulle have rottiugslag. Som de var bedst ved at give ham dem inde i gymnastikhuset, kom han ind ad døren og sagde: »Tak skal I have, at I vil banke min frakke ud.« Så holdt de jo op selvfølgelig. Sådan gjorde han adskillige flere pudser,...
Der var en mand i Skanderborg, der hed Lavst Thomsen, han var en dygtig kjøbmand og i stor velstand; men al hans rigdom havde han kjøbt af Fanden, som han havde forskrevet sig til. Så gik der en tid, han blev lidt fordrukken, og det så ud, som det gik lidt tilbage ad. Folk mente jo, det var af ærgrelse over, at han kom ham hver dag nærmere. En dag kommer...
A er nu skrædder og har tit gået omkring og syet for folk og så overnattet i den gård, hvor a syede. Så syede a hos en husmand nogle få dage før jul; men så skulde a gå om i en gård og ligge, for de havde ingen god lejlighed, hvor a var - manden hed Ras Andersen, og a havde syet der i tyve år og aldrig 0 mærket noget der før. Om aftenen sagde konen, hvor...
Der var én, de kaldte Gudurn kræmmer, han red omkring og handlede her nede, og var sådan en svar kræmmer. Når han var i Otting, lå han i et bitte sted, hvor de havde en søn, som fulgte noget med ham og var som interessenter med ham. Men en en gang han atter lå der, slog sønnen ham ihjel og tog krammet af hans hest. De slog ham ihjel med en vindser og var...
Det traf sig en gang, at en vejfarende karl kom ind i en bondegård i nærheden af Kolding. Da det var imod aften, bad han om nattely, som han også fik. Imidlertid havde bonden en kjøn datter, som karlen fik lyst til, og han fik da gjort sådan aftale med hende, at han besov hende den samme nat. Da nu ulykken var sket, begyndte pigen at jamre og klage sig,...
I Stavreby boede der et par folk, hvad de hed, kan jeg ikke huske, skjondt konen, som fortalte mig historien, mens jeg var barn, også nævnte deres navne. Jsok er det, manden var en varulv, det var godt at se, for hans ojenbryn var sammenvoksede over næsen. Så skete det en gang, mens konen var frugtsommelig, at hun skulde med til Nykjobing, og da de kom...
Imellem byerne Kalvrod og Torpe, Bregninge sogn, ligger en høj, som nok i gamle dage undertiden om natten stod på fire gloende pæle. Der blev sagt, at der lå gjemt eu skat i den, og endvidere sagdes, at denne skat kun kunde hæves af dem, der kunde få udgravet deu udeu at mæle et ord. En gang var fire mænd i Torpe blevne enige om at forsøge at hæve...
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer, og når han ikke fik svar, sagde han altid: Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: Kjender I en munk? Nej, intet...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
Der har været falskmøntnere i Hage, Hammer sogn. De var 12 i komplot, men den tolvte var en jomfru Busk, og hun kunde udsy stemplet sådan, at de kunde slå det i sedlerne, og de var lige så godt lavet som de ægte sedler, gik for sig i gården, som Niels Møller nu kar, og der var et grumme stort skab, hvor de kunde sidde inde og arbejde. Det skab sad i...
Pastor Vesterbo i Flade havde forhen været præst på Grønland og gik her under navnet pastor Løgnhals. Han fortalte en gang, hvordan de vejede smør ud i Grønland. De havde ligefrem bjærge af smør, og så satte de en gammel kjælling op på toppen og lod hende skride ned, og hvad hun så tog med sig imellem benene, det var et pund smør. Han fortalte også, at...
Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok. Så siger præsten til sin...
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
Der boede en stærk mand i Sharp sal Ung, som gik under navnet Søren Rasmussen. Han kom en dag til Løgstør og vilde kjøbe reb ved en rebsláer. Ja, han så på ét stykke og et andet stykke, hvad han havde mest brug for. Så står han sådan og giver sig til at rykke på det. Da bliver rebslàeren gal og siger: Du er da ikke så tåbelig, at du tror, du kan rykke...
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod...
I Krigen 1801 var der nogle Soldater på Kyholm, og nogle af dem havde været her ovre en Gang, men så fik de så strængt et Vejr, at de kunde ikke komme tilbage igjen. De sidder så i et Værtshus i Besser, og der kommer én af Soldaterne ind til dem, han havde ikke været sammen med dem. Så siger de: »Hvordan er det, du ser ud, dine Bugser er så blodige?« Ja,...
