Der går en småvej tværs over landevejen et stykke sønden for Kjeldgårdsminde, de kalder den Jordemodervejen, og der kom min fader en morgen før dag kjørende ad den. Så kjørte han fast. Han står da af og vil se, hvad det er ved det, og slår ild med sit fyrtøj ved ørerne og næsen af hestene, satte sig så atter op og kjørte til. Da kunde han høre noget, der...
Vestlig i Jærnved sogn er Trolddal. Før det blev opdyrket, fortalte de, at der kjørte én og pløjede med fire for, og den gloende ild stod ud af næsen af den. I Kongenstoft lige norden for præstegården og på dens mark har der altid gået spøgeri, og folk har gået vild der. Der går en hovedløs hest der. jørcen jørgensen, jærnved.
Min moders oldefader han var fra Veng, og han har fortalt, at den gang han var en stor knægt, da tjente der en karl i hans faders gård, som var kommen så tidlig op en morgen og var gået uden for porten, og da så han en mand, der kom kjørende med så stort et læs gjærdsel, te han havde aldrig nogen tider set så stort et læs. Så sagde karlen: "God morgen,...
En svanger må ikke slå et svin på næsen, så får barnet snue og kureres ved at die gjennem en svinetryne. A. H. S.
En Nordmand mødte en gang Frederik den sjette og spurgte ham da: »Er du landsens fader, du?« »Ja«, svarede Frederik. »Den satans næse har du da fået«, siger Nordmanden. »Den haver Gud gjort«. »Ja, men der skulde dog være måde med«. Jeppe Jensen.
Ved en bæk, der løber gjennem Astrup sogn ved Varde, er der et sted, hvor hver midnat en hund kommer frem og spyr ildfunker gjennem næse og mund. Ofte er hestene komne hjem igjen, når de har været tøjrede der. H. G. Stampe.
Er ojenhårene groet sammen over næsen på en mand, er det en varulv. Lars Frederiksen.
I højen ved Vedhøjgård havde Jens Torndal ladet indrette en teglovn, og der blev da så galt fat i gården, at ingen kunde være der. Jens gik da en aften om til højen og bad og tiggede om at få fred, men han fik kun det svar, at højen rejste sig op på gloende pæle lige for hans næse. p. Chr. Chr., Knebel.
Vi må aldrig kjøre rundt med hænderne på samme måde, som en garnvinde går. P. Jensen.
Når man drikker øl til brændevin, får man en rød næse. B. H. S.
Når det ringer for det højre øre, så taler vore uvenner om os, og for det venstre, da vore venner. J. B.
Her i Horne havde de en natpotte til at bære for borde med ved bryllupper. Pastor Daugård sagde da: "Den skulde jo op for min næse, hver gang der skulde fyldes i fadet, for det var jo den kjønneste af dem alle, den var kjønt hvid." Frederik og Niels Horsbol, Torstrup.
A kan huske Historien om den kloge Mand fra Vorgård og Søn af en gammel, gammel klog Mand. De slog Blod ud af Næsen på Kjællingen. [Vor S., Dronninglund H.]? Jens Sørensen, Dals Mølle, Tårs.
Min Moder havde en Vorte ved sin Næse, som vist var et Modermærke, æ kan i alt Fald huske den, fra æ var lille. Så en Dag sidder æ og får Øje på den, og så siger æ til hende: »Det er da et sært Sted, du har der, Moder.« Hun sagde ikke noget, men Dagen efter kom æ til at se på det igjen, og da var den næsten helt væk, der var kun et lille gult Sted. Så...
En Nordmand mødte en Gang Frederik den Sjette og spurgte ham da: »Er du Landsens Fader, du?« »Ja,« svarede Frederik. »Den Satans Næse har du da fået,« siger Nordmanden igjen. »Det haver Gud gjort.« »Ja, men der skulde dog være Måde dermed.« Fortalt af Iver Larsen.
Når hestene bliver bremsegale og ofte gnider næsen stærkt på nabohesteu eller andre gjenstande, antager man, at do bar orm i næsen og derfor vil klo denne.
St. Peder og Vorherre kom en gang ind til en skomager. Da de gik derfra, kom st. Peder til at ytre, at det var da sådan en grimme kone, den skomager havde. Det syntes Vorherre dog ikke. cLad os gå der ind igjen,> sagde Vorherre, «så skal du nok få andre ojne at se med.» Så går de atter der ind, og han ser på hende. Men hun så lige grim ud. Så går...
da.etk.DS_02_G_00027
Når man ser et menneske, på hvem øjenbrynene er voksede sammen over næsen, skal man tage sig i agt for at få noget med ham eller hende at bestille, ti dette er et tegn på, at vedkommende kau hekse. H. Pedersen.
da.etk.DS_02_F_00009
En præst fra Arild, der hed Ørbæk, stod en dag og prækede i kirken. Han lagde da mærke til en gammel kone nede i kirken, der sad og sov. Han staDdsede da og sagde: Der sidder Mette fra Eugbjærg med hendes lange næse, træk mig hende ud, hun sover. Samme præst havde forhen været i Branderup, og der sagde han en gang på prækestolen: Branderup, Enrup,...
