Sidder ens fortænder tæt sammen, bliver man tæt ved bjemmet. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00443
Når man vil gå ud på jagt. kaster man en træsko over hovedet. Hvor den vender næsen hen, skal man gå hen ad.
Sidder de forreste tænder på et menneske vidt fra hinanden, bliver det berejst, Lars Frederiksen.
Klor den højre side af næsen, kommer der fremmede mandfolk; klør den venstre, bliver det kvindfolk, og klør det lige midt på næsen, kan man belave sig på besøg af begge kjøn. j. g. Pinholt.
Når det venstre næsebor klør, så kommer der damefremmede, er det det højre, så herrefr. Klor hele næsen, er do næsvise. p. l. J.
Når næsen kløer, kommer man i lag med næsvisedo folk. Nik-. Chr.
Når næsen bløder, døer der snart én af ens slægt. Ane Nielsen.
Når højre næsehor klor, kommer der eu herre, venstre, en dame. V. F.
De tænder, som man taber, må nøje samles, for at man ikke efter døden skal gå og sanke dem op. De skal naturligvis med i kisten. p. j.
da.etk.JAT_03_0_00442
Når ens næse usædvanlig tager til at bløde, vil man få sorg. P. Kr.
Dem, der har en spids næse, de vil blive værkelige.
Et sted her på egnen (i Bajlum) satte konen stegt flæsk ind til folkene i en gammel træskobunde. Grynderup.
da.etk.JAT_03_0_00244
Hvis en frugtsommelig Kvindes Næse drypper, overlever hun ikke Fødselen. Lars Frederiksen, Ryslinge (Gudme H).
I Øster-Sotrup ved Nikolaj Jørgensens Sted sad en Mand, hvis Kone fik syv Børn på én Gang, og de var ikke større, end at de kunde ligge alle på en Tinbakke. Min Moder har fortalt det og sagde, at Konen var tæt ved de halvtreds, og at Folk betragtede det, som at hun havde villet sætte Vorherre Briller på Næsen. Chr. Hanssen, N.-Mølle.
Slår man heksen i næse og mund, så blodet nåer jorden, er hekseriet ovre. Men de holder gjærne deres forklæde eller hænder for, at blodet ikke skal komme til jorden. Kristen Ebbesen, Egtved.
Der går en småvej tværs over landevejen et stykke sønden for Kjeldgårdsminde, de kalder den Jordemodervejen, og der kom min fader en morgen før dag kjørende ad den. Så kjørte han fast. Han står da af og vil se, hvad det er ved det, og slår ild med sit fyrtøj ved ørerne og næsen af hestene, satte sig så atter op og kjørte til. Da kunde han høre noget, der...
Vestlig i Jærnved sogn er Trolddal. Før det blev opdyrket, fortalte de, at der kjørte én og pløjede med fire for, og den gloende ild stod ud af næsen af den. I Kongenstoft lige norden for præstegården og på dens mark har der altid gået spøgeri, og folk har gået vild der. Der går en hovedløs hest der. jørcen jørgensen, jærnved.
Min moders oldefader han var fra Veng, og han har fortalt, at den gang han var en stor knægt, da tjente der en karl i hans faders gård, som var kommen så tidlig op en morgen og var gået uden for porten, og da så han en mand, der kom kjørende med så stort et læs gjærdsel, te han havde aldrig nogen tider set så stort et læs. Så sagde karlen: "God morgen,...
