En gårdfæster C. i Skjoldelcr, der levede for godt hundrede år siden, havde megen lyst til at spille kort med forvalteren og tjenerne på hovgården (Frijsenborg). Det hændte da undertiden, at han spillede både heste og vogn bort, men så grel) han hovposen og vilde prygle sine spillekaminerator. Det blev dog endt med, at han slog så hårdt i bordet med...
Når Skuldelev bønder gik over bakkerne mellem Skuldelev og Østerby, så de tit bakken stå .på fire gloende pæle, og bjærgfolkene dandse der under. En kone sad Mortens afteu ene og kartede, efter at de andre var gåede i 6eng. Da kom ind ad døren en stor kjælling med et par karter under armen og sagde: "Skal jeg hjælpe dig ?" Konen turde ikke sige hende...
En Pige vilde ikke gifte sig, hvor meget end hendes Forældre ønskede det, og da hun bestandig plagedes dermed, sagde hun til sidst, at hun vilde gifte sig, når der kom en Mand med grønne Øjne, grønt Skjæg og tre grønne Striber over Næsen, som friede til hende. Det mente hun var umuligt, og at hun så havde Ro. Der kom imidlertid en Frier, som så således...
Når man vil gå ud på jagt. kaster man en træsko over hovedet. Hvor den vender næsen hen, skal man gå hen ad.
Sidder de forreste tænder på et menneske vidt fra hinanden, bliver det berejst, Lars Frederiksen.
Klor den højre side af næsen, kommer der fremmede mandfolk; klør den venstre, bliver det kvindfolk, og klør det lige midt på næsen, kan man belave sig på besøg af begge kjøn. j. g. Pinholt.
Når det venstre næsebor klør, så kommer der damefremmede, er det det højre, så herrefr. Klor hele næsen, er do næsvise. p. l. J.
Når næsen kløer, kommer man i lag med næsvisedo folk. Nik-. Chr.
Når næsen bløder, døer der snart én af ens slægt. Ane Nielsen.
Når højre næsehor klor, kommer der eu herre, venstre, en dame. V. F.
Sidder ens fortænder tæt sammen, bliver man tæt ved bjemmet. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00443
De tænder, som man taber, må nøje samles, for at man ikke efter døden skal gå og sanke dem op. De skal naturligvis med i kisten. p. j.
da.etk.JAT_03_0_00442
Når ens næse usædvanlig tager til at bløde, vil man få sorg. P. Kr.
Dem, der har en spids næse, de vil blive værkelige.
Et sted her på egnen (i Bajlum) satte konen stegt flæsk ind til folkene i en gammel træskobunde. Grynderup.
da.etk.JAT_03_0_00244
Hvis en frugtsommelig Kvindes Næse drypper, overlever hun ikke Fødselen. Lars Frederiksen, Ryslinge (Gudme H).
I Øster-Sotrup ved Nikolaj Jørgensens Sted sad en Mand, hvis Kone fik syv Børn på én Gang, og de var ikke større, end at de kunde ligge alle på en Tinbakke. Min Moder har fortalt det og sagde, at Konen var tæt ved de halvtreds, og at Folk betragtede det, som at hun havde villet sætte Vorherre Briller på Næsen. Chr. Hanssen, N.-Mølle.
