Etatsråden tog Buus-Nielses øg i huse en nat. Så kom Niels jo efter dem om morgenen. Hor do, falle, siger ban, do hå ta; mi øg i næt. Det var jo Nielses mening, at han selv havde gjort det. Hvor mange har du? siger han. A håe fåes kåcZ å uuWes b&d å så låww kkd te å så Skæjterhien å så boon øg mæ fol i maww. Men jeg spor dig ikke efter,...
A skal nåk få dææg i et: kultur i jorden. Ribe.
da.etk.JAT_06_0_01004
Massi mæ hans roo skjæk narrer æ drffinng ar te æ væk, så kommer april mæ bonde pend, hun ska nåk gjæn dæm ind. M. Møller.
Fader vor sæt mad på bord, en høøn å en kåk de æ o/dt nåk. M. Sørensen
Der boede en gammel skovfoged ved Skrødstrup skor. som hed Lavst Odder, og han havde en søn, der hed Jens Odder. Så kommer en pranger og vil ligge der en nat. for der var sådan lidt herberg for rejsende, og han får hans hest staldet ind. Nu havde Jens en søster på en ti år, og til hende siger prangeren: A tykkes, din fader og moder har så travlt. ...
Buse-Niels var så jærnstærk. De havde sådan klaver at bære foder i fra laden og til hovederne, og der kunde Buse-Niels tage en trave skaftehavre (o: utorsken h.) og bære på én gang i en klave og så en pige og så en stor sten. Det gik han da med over gården i Overgård. Pigen vidste han af der var inde i traven, men stenen vidste han ikke af. De troede jo...
Min faders moder kunde huske, at der var ulve her i landet. De skulde have hestene drevet sammen om natten og tøjrede i en rundkreds med føløgene i midten, for at ulvene skulde ikke tage føllene. De store stærke heste blev da sat uden om. Føllene er jo altid nysgjerrige, og når ulvene sa kom, vilde de kikke ud og se, hvad der var ved det. Men de andre...
Hver by havde sin markmand, der holdt vagt om natten, og han havde en 7S store drenge med sig pa en år for at passe på, og det kunde nok gjøres behov, da de vilde komme fra andre byer og lægge sig i en eller anden kornvang. De skånte ingen ting, og den stjælen græs og korn var så indgroet i alle mennesker den gang. Det var ellers ingen spog at komme med...
Præsten i Gjerlev, Smith, tog etatsråden til alters. Han var den eneste, der vilde, for etatsråden var sådan en ugudelig krop. Men præsten havde også gjort megen uret. Han havde forandret skjellene nede i kjæret, og efter sin død gik han dernede og råbte om aftenen, fra den tid kornet kom ind og så til November, ellers andre tider om året hørte de ham...
Etatsråd Arnstorjf (den krogede) på Overgård han sagde i Svenskekrigen: »Taber min herre, så vinder min herre, og vinder min herre, så taber min herre.« Kort sagt, han holdt med begge parter, de var ham akkurat lige gode. Da freden var sluttet, blev han dømt for forræderi, og hele hans gods konfiskeret. Jørgen Lykke blev også dømt, for detj ban bavde...
Min faders bedstefader i Vinstrup havde tre brune heste. Svenskerne lå der i indkvartering, og så vilde de have de tre heste, da de rejste derfra. De fik ordre til, hvor de skulde tage hen, men den blev ikke rigtig udført, og de blev noget længere i egnen, end der var bestemt. Manden havde aftenen før de skulde rejse taget hestene og bundet dem ovre i...
Der var en ellekjælling her nede i Skagelund-skoven nede ved Råb g kjeer, hun sad og gav et barn patterne inde i skoven, og hun var hul æbag ligesom et bagtrug. Der kommer så én gangende og får dether at se. De kaldte ham den tyske Krage, for han var noget tysk i snakken, og han var fra Dalsgården. Hun smider barnet og af sted efter kam. Han stak jo af,...
De bjærgfolk i Bjærg var i familie med dem i Grønhøj. Der kom en juleaften en mand kjørende fra Randers, han var fra Vinstrup og hed Ajs Josten. Så kom der et kvindemenneske ud af højen og bød ham en drik øl af et sølvbæger, men han kylte øllet bag over sig og sagde hyp og kjørte løs, for han vilde jo godt beholde bægeret. Der var en stor rugmark ind til...
Der er en stor bakke ved Bjærg, norden for byen, der hedder Bjærgsbakke, og der var bjærgtrolde i. Der lå et sted ved siden af bakken, de kaldte Hjul-Mikkels, der gik de inde i snesetal og dandsede med bitte røde luer på. Manden han sagde til konen mange gange : "A vil nødig af med dem, for vi har både held og lykke i gården, så længe vi har dem, og...
En mand fra Bjærg kom fra Randers, og da han kom kjorende forbi en høj, de kalder Orønhøj ved Terslev udflyttergårde, sådan ved aftenstid - den gang var der jo ingen vej der om ad, de kjorte, hvor de tyktes, og hvor de kunde - så kommer der en bitte person til ham og siger: &Sig Attis, te Wattis er død." - "Hvad er det for noget sludder," svarede...
Nede i Tørring var der en kone, som stadig brugte mundheldet: A skiid! En dag hun havde nogle fremmede hos sig, bod hun dem vin til småkager. Nabomanden drak kun lidt, men da hun sa det, råbte hun: Å skiid, Per, tå er å slå er i di hals, de æ gowe nåk. Så fik man det til en sige efter denne kone. J. G. Pinholt.
Tjenestedrengen sidder og spiser i mørke. Så siger han: Nå, no fæk a hæjsen smør nåk, no goer ed imod i nejes. Det hjalp, så fik de tændt lys. Han måtte jo ikke få så meget af smørret. Lærer Kr. Kjeldsen, Brahetrolleborg.
Vil man vide, fra hvilken kant, man skal have sin tilkommende ægtefælle, så tager man en tændstikke, sætter den opret på et bord og tænder ild i den; når den er udbrændt, falder den omkuld, og fra den side, den falder, kan man vente sin tilkommende. Falder den omkuld, før den er opbrændt, betyder det, at vedkommende ikke bliver gift. Vendsyssel. Påbøl....
Der var en mand i Torp, Kongsted sogn, der hed Niels Hansen, han havde altid sådan fede heste. Så kom deten dag en gammel ven ind til ham, og de skulde jo ud at se sagerne. Da siger venuen: Hvor kan det være, at dine heste altid er så fede? Han svarer: De skal a mon sæjj dæ, a ræjs mæ hwæ daw liig ve dend ti, æ sowel stor op, å så gjæmmelstryger a æ...
Om en højfrugtsommelig kone siges: Hon skal nåk snåert te å slå luen mowe ståwwdaren. Når manden skal hen at hente jordemoder, siges: Han skal ud å rennd mæ de stompe fouerk. Manden, der skal gjøre barcel, går selv ud om fredagen at byde gjæsterne, og så siger de: Han skal ud å røst feiren å hatti. S. E. Holm, Østerby.
