Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
Dææ, hwå Majum sy no ær, hå dæ nåk wåt en går en gå;;g, som kaldtes Freglund. Mæn dæn sak mæ hiele sin mark, å de gik nåk søen te, ætte hwa dæ fåtælles: Falken poogå/z di sænd baj te præjsten, om han vild komm å beræt en syg. A præjsten han kam; men da han kam e//d i stowen, å bløw vist hæn te sæmgen, hwå dæn sygg skuld væær, så wa dær et ed syg mennisk,...
A skal nåk få dææg i et: kultur i jorden. Ribe.
da.etk.JAT_06_0_01004
På Gallibak (Galgebakken) ved Borup sidder der en kvinde og spinder på en rok. Der er en skov her, som man kalder Siem skov. Den ligger på en lang strækning til skjel med en anden skov. Der går, efter hvad der er blevet fortalt, én og råber således: "Hojj! her er reb og ret skjel, 120 fåwwn ind i Sjem skov." Det er en landmåler, som har gjort uret ved...
Der skal en gang være bleven spået, at herregården Villestrup tilligemed en mils omkreds skal synke en juleaften. Man siger også, at den forrige ejer af gården blev her aldrig en juleaften, men man véd jo derfor ikke, af hvilken grund han rejste bOrt. j. kr. jensen, borup.
Ligesom flere steder i landet findes her på egnen en hellig kilde, nemlig på Skjørping kirkegård. Her strømmer en mængde mennesker til dagen før st. Hans dag for at få vand af denne kilde enten til at drikke eller bade sig med. Det skal nemlig kunne helbrede for alle slags sygdomme. Troen på dette vands helbredende egenskab har tabt sig noget blandt...
Der var en gang en kjæmpe, som stod ved Vindblæs kirke syd for Mariager fjord og kastede en meget stor sten efter Astrup kirketårn for at slå det ned. Stenen kom dog ikke slet så langt, den faldt nok et stykke øst for Brøndbjærg, men der ses tydelige mærker i stenen af kjæmpens fingre. 1. kr. jensen, borup.
Der var en kone, der hed Ma Lundgårds, hun havde et føl, der lob hen en gang. Så ønskede hun sig til en fugl for at komme ud og lede om hendes fol. Nu flyver hun og siger: «Fyll fyll fvll, fylle, kom hjem!> Det er almindeligt her på egnen at kalde uglen Ma Lundgårds. J. K. Jensen, Borup.
Storken er bleven til på den måde, at eD asiatisk prinds ønskede at blive til en fugl og så blev til sådan en langbenet fyr. J. K. Jensen, Borup.
Massi mæ hans roo skjæk narrer æ drffinng ar te æ væk, så kommer april mæ bonde pend, hun ska nåk gjæn dæm ind. M. Møller.
Fader vor sæt mad på bord, en høøn å en kåk de æ o/dt nåk. M. Sørensen
Nede i Tørring var der en kone, som stadig brugte mundheldet: A skiid! En dag hun havde nogle fremmede hos sig, bod hun dem vin til småkager. Nabomanden drak kun lidt, men da hun sa det, råbte hun: Å skiid, Per, tå er å slå er i di hals, de æ gowe nåk. Så fik man det til en sige efter denne kone. J. G. Pinholt.
Tjenestedrengen sidder og spiser i mørke. Så siger han: Nå, no fæk a hæjsen smør nåk, no goer ed imod i nejes. Det hjalp, så fik de tændt lys. Han måtte jo ikke få så meget af smørret. Lærer Kr. Kjeldsen, Brahetrolleborg.
Vil man vide, fra hvilken kant, man skal have sin tilkommende ægtefælle, så tager man en tændstikke, sætter den opret på et bord og tænder ild i den; når den er udbrændt, falder den omkuld, og fra den side, den falder, kan man vente sin tilkommende. Falder den omkuld, før den er opbrændt, betyder det, at vedkommende ikke bliver gift. Vendsyssel. Påbøl....
Der var en mand i Torp, Kongsted sogn, der hed Niels Hansen, han havde altid sådan fede heste. Så kom deten dag en gammel ven ind til ham, og de skulde jo ud at se sagerne. Da siger venuen: Hvor kan det være, at dine heste altid er så fede? Han svarer: De skal a mon sæjj dæ, a ræjs mæ hwæ daw liig ve dend ti, æ sowel stor op, å så gjæmmelstryger a æ...
Om en højfrugtsommelig kone siges: Hon skal nåk snåert te å slå luen mowe ståwwdaren. Når manden skal hen at hente jordemoder, siges: Han skal ud å rennd mæ de stompe fouerk. Manden, der skal gjøre barcel, går selv ud om fredagen at byde gjæsterne, og så siger de: Han skal ud å røst feiren å hatti. S. E. Holm, Østerby.
Dawen æ lonng, å træskun æ tonng, mælldmaderen æ smo, å a hå få londt å go, tit for a ow en hæsselståk, ålder kan a bestell nåk, tiile åp å silde i seng, hier skuld da Fanden tien få dræng. Peder Johansen, Mos Sø.
Der var en gammel Degn i Rind, de kaldte Thorlind, ham sagde de om, han kunde vise igjen. Så havde der en Mand været i Fjelstervang med et Par Stude, han havde solgt, men da han kom nær hjem, så mærkede han, te hans Penge var henne. Nu traf det sig netop, te Thorlind den Aften var i en Forsamling (o: til Gilde), og så gik Manden hen til, som han var, og...
En Harbokone kommer til en druknet sømand, der er skyllet op på stranden og har et par gode bukser på. Så stårhun og seer på ham og siger så: »Løwer do, så for do minsæl nåk bowwser ijæn, å døer do, så hår do engen behåw.» Derefter føjer hun til: »A wel ha di bowwser,« og så giver hun sig til at trække dem af ham. Lars Peter Eriksen, Hassing.
Lærer Peder Nørgàrd som var lærer i NørreNissum nordre skole og nu er pensioneret og bor i Århus, var et årstid hjælpelærer hos gamle Højland, det var den forste, han havde. Nørgård havde i sin tid gået i skole til ham. Så siger TI">jland den forste dag: No kan du folie mæ hæw i æ skowel, så skal b los dæ end. Da de var komne der, siger H. til...
