Sinn vi bløw gywt bowe vi te Huus i en Goer, å da besøgt ini Mower wås, å wa ve wås om æ Næt. Om æ Måån sejer hon: »I vil snåer spør Lik, får a høør å sow en hej el Håvven Uun hær udden æ Goer i Næt.« Kort efter døde Konen i Gården, og der var stor Begravelse. En Måån ve æ Dåwwer sæjer mi Mower: »Vi vel snåer spør Lik, får i Awwes, da a liig wa kommen i...
En temraermand kam ind te Jakkob et gang å en måndaw måren. No vest Jakkob nåk, te æ temmermand va så stærk en tabaksmygger, så ga Jakkob ham et pund tabak, mæn sier te ham: »No må do smyg dæn tabak ålt te sammel op nær dæa sist piffuld.« Æ inåd han smøg emmer fre.sk løst, så smøg han i æ betl uug, så va javnt den sist pili'uld hålden te dæn næst måndas...
Få gråww lænng siin va dæ en sørewer o Treeld nejs, dæ slaw mane menesker ihjæl å bræænd en gråww hogen skiiv, så at ålld dæmm, dæ sku sæjjl o æ sø, nåk sku våår si får a kom nær te de stæj. Jæn gang kam dæ da å et skiv, åde vahansnmer o. De ewerfåZd ban å, å da han håj fåt ålld di såger, dæ var o æskiv, vild ban te å slå æ falk ihjæl, lisom han va vand...
Min faer han fåtålld yæn gang, han so tre/' lys uud på Riisgod nak, å så en ti æter så kam dær stårm, å så wa-f/ær en skiper, dæ raåt angker åp o>tder Esskjær skåw. Han håd en kowen mæ fræ Lostoer, å så wild hou i lannd. Di wild åse fojj hend i de, å skiperen å så matrosen såt hend i lannd, mæn drængen skuld blyww omboor. Dænd gang di så kam met wæjs...
De wa jæn ga?zg om hesten, lisem a gik åferbæjst på wå mark, så bløiv a lise sæwwne å lise træet, te a måt legg mæ ligg mer på stæ/ed, huer a stådd. Men a tu mæ æjjt i ajt få, te de wa på en høw, dæ wa bjærefàZk i, å a fånoem lise bestærat, som han siie mæ hær, te di tu fat på-raæ i mi jænn sii mæ en koel hoen, å da a så wåwwnt, håd a ed reerels å ku...
I en bondegård på Sletten sad en søndag formiddag busmoderen og karlen Peder ene hjemme. Karlen havde et dårligt ben, og alle de andre var i kirke. Så siger konen til Peder: Du vaj, jæ boller så mø a å fomåne, Pajr. Peder: Ja vaj. de ska du geer nmv. Konen: Allefost ska du howse på ham, dæ hå skavt dæj, du vaj nåk, vem de er: vaj du'dde? Peder:...
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
Fut-Lavs boede i Vorre, og så var der nogen, der vilde have sjov med ham, og de fandt for godt at ville stjæle hans ko fra ham. Så kommer der en karl fra Brandstrup og fortæller ham, at han havde set to karle komme trækkende med en sortbroget ko, og det var nok hans. Ii Gu bæjer mon arme mand, de war ejt mon iin kow. Jaja, vi må have de tyve skødt,...
No s^e vi it ræt tit nowen åw di hæ kjæltririer. Ve jet law ku di kom en i en bøj i stue flåke, sommti en hal snes stoke po ]en goy, å så djæll di dæm å gik om i åll gooren, tow hæle tre; i føle. Di hal mjest ow å komm ve dæn ti, kåålfolken wa i marken om someren, få di vest gåt, kvennfålken wa rædd få dæm å ga dæm, hwa di vil ha, få å blyw åww mæ dæm....
Lise soor kwenet war enn om æterored, så wa dær ed hæ/n læqer. Di ku knap nåk fo entihøest, å booghweed de mot di kjo hyæm po tåwten å sjæl pas åpo- et, dæ war ed tanker om å nål kreatwrern åå et dær und. Sa hæn o ætemæjen så sku dræven hæn å lied om ki/ern, å så fan di dæm somm ti hes å soram ti hæær, å somm ti wa di rent væk, så di kam ed hjæm dæn næt....
Min Fårælder boer en goi hal Fjærringvæj synnen får Hug, å tæt østen får dæmm borr gammel Jæs Matisen ja, no ær han da dø. De vår æjsen en gammel vunnele Mand, åller haj han travlt, en kund gjæærn tæl te fæm, inden han flot dæn jænn Fod om den ån. Han kom tit ind te vart å såd en hel Awden udden å tæj sæ stort andt får end å ryg Tobak å sæj noda te de,...
Dær åp we Hjørring ær i Høw, di kalder Kloonhøw. I gammel Dåw bue dær en Dråg i dæj Høw, å dæj lo å ruuge øwer en stuer Kåbbertjiist mæ i swær stuer Skat i. Falk west nåk å å sæjj, dede Drågen hon wa dær, mæn dæ skul tøl Brøer te å ta Tjiisten frå hir, hællens wa dær een ku ta hir. Ændelig omsier wa dær så i Maj, dæ fæk tøl Sænner, å da di grue te, så...
Niere po Kowster, dær vo Ånds Nekolajsen hå bowet, dæær hå i gamle Dawwe væt Nesser, å Ånds Nekolajsen hade dom åsse i sen Ti. Han vå gowe Vænner mæ dom, mæn somme Tier, nå han fæk ed i Sende, så lukte han dom leegåt enj i e Skaw all samen, å nåen seer, dæ vå tre. Så vå han inj Gang blewe Yvænner mæ inj aen Manj, HænningGael, het han, å de Tenawn hade...
Dæ bløw føst bøgged en bette bette hyf i Hagebrow. Da dær wa no så låndt igjæmmel æ heje te bowe sier - de wa snåer dænd jænnest ste, dæ war fræ Mæ/rop å så te en kam he/el ne/ed te Dawwbjære, så kam dær jo somtier en ængkeld ræjsendes å lose/red. Mæn dænd ku no alder blyww dær te àå, få dæ wa så møj spøgels, å dæ kam fiir kåål hwa? næt bærend mæ en...
Iskjellet mellem stenbroen og møddingen skrås for en stalddør i en gård i Randrup, Vestervig, har stået et trækors, hvorpå der var følgende indskrift: Det er for ingen overtro, men til et et stadigt minde st. Tøgers kors i dette bo, som Inu her kan finde. Da Tyboernes apostel, st. Tøger, drog omkring og forkyndte Guds ord, kom han også til den nævnte...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var...
