Etatsråden tog Buus-Nielses øg i huse en nat. Så kom Niels jo efter dem om morgenen. Hor do, falle, siger ban, do hå ta; mi øg i næt. Det var jo Nielses mening, at han selv havde gjort det. Hvor mange har du? siger han. A håe fåes kåcZ å uuWes b&d å så låww kkd te å så Skæjterhien å så boon øg mæ fol i maww. Men jeg spor dig ikke efter,...
Gujdaw å e framgul. Æ byer te kåst å swot syndå å krag niandå, va får en datom, de fær I sjæl ren ur. Flæsk å kjør bær æ int, smør å bro fær I int, men dawle kåel kan I fo nåk a, en ton øl bæller to, såw ve æ synner lej i nat. Hjæls dæm, dæ serre øwerst te boers, såsom e bruj å e brøkun, Båjrommel, Båj-dommel, Rullens-Jensen, Per Jensen, ollmos skræp....
Der boede to gamle folk inde i byen, manden hed Hans Peter Junker og kaldtes i daglig tale Juuke-Peter. En søndag var de til alters, og da de kom hjem igjen, fik han sig en omgang. Jeg sad lige overfor på den anden side af vejen hos madam Skov og syede og kom så til at se ud ad vinduet, Så sagde madam Skov til mig: Se nu, hvordan hun banker manden, og...
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
Dæ wa jæn, dæ hi Sukane, han stad po Skendebåre markend å låwet hunde dåle de wa i dænd ti, vi håd di gammel Pænng ud te dænd, dæ ku slå ham øwerennd. Mæn så wa dæ jen, dæ hoor et, te dæ wa klooge end som så. Han gik ålld rolle hæn å slow luen åw Sukane, å så so di, te dæ fløw lissom en lelle fowl ud åw en. Se no ku han læg Sukane nåk så pænt te...
Der går Varsel for alle Slags Gilder. Man har hørt Knivene og Gaflerne rasle, som om de blev pudsede, Dugene har vendt sig i Skuffen o. s. v. Da Christian den Ottende var død, og en gammel Kone hørte det, udbrød hun: »Jøsse Kors, a hår nåk tændt, te a sku høor sáen nåt, får æ Dug hår væend sæ i mi Skof.« Holger Rordam.
En Mand kom en Aften forbi Dondtmosehøj og så Bjærgfolkene holde Lystighed der inde. En Bjærgkvinde kom da ud til ham, som han der stod og så på Lystigheden, og bød ham et Bæger med Vin at drikke. Han snappede Bægeret fra hende og rendte med det alt hvad han kunde. Hun satte efter ham, men havde så lange Bryster, at hun havde ondt ved at rende. Han løb...
De wå jæ« muen, me fåer han trak i marken mæ hans kyer, så løew dær en håår æpo bagbienen får ve kyern å smække mæ fårbienen i lofteu. Me fåer vest gåt beskæ;en, han gek hjæm å tåw hans bøs å låå en søllknap får en å skøed te hååren, ret te to?c;et de røeg å en. Så gik han hjæw å såt hans bøs ijæn, å da han håd fåt hans dåwer, så gek han øwer te Jæns...
I Durup i Salling blev den nye salmebog indfort, og så skulde der jo også synges nogle nye melodier. Dem syntes beboerne ikke rigtig om, og det skete da stundum, at der blev konflikt, i kirken mellem degn og menighed, idet degnen sang en ny melodi, og menigheden den gamle. Navnlig var der en ældre gårdmandskone, som havde en vældig stærk stemme og var...
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
Den gamle Niels Hansen i Torp, Kongsted sogn, havde en nabo, som var skrædder, og det var en underlig person, derfor havde Niels Hansen tit lidt sjov med ham. Han gik nu ellers under det tilnavn silkeskrædderen. En dag kommer Niels Hansen derom, og da havde han smidt synålen og taget fat på spaden og var ved at plante nogle træer. Goda>r. skræjer,...
I Tarp i Billom sown wår dær en piig, dæ sod å wa^t ve æ klåårkæ;el, hon terjdt te Lawst Postdsens. De war ilaw æ row sto høest o æ mark, å de war såen en pæen væ;'r o æ næt. Så gjæk hon Med å æ ka^kedaer en gåwg om næt får å vild seje sæ får, å da ku hon høør, te æ nåbesmand hans hark dænd gjæk, mæn dær wår engen, dæ traf en. De gjæk jo øwe hend...
Jakkob i Nyby a så dæn gammel Pær Kaisen i Vesby di boi to va sammele soldat, sto ve jit regiment å va siikammeråter. Så va di jessinduute ækserserend, så sier Jakkob te Pær Kaisen: »Skyld æ itgyyr den fåårhiir etspolium, ham, dæ kommer åwen med æ får?« »Jo«, sier Pær Kaisen, »lamæsede«. Såsier Jakkob: »Gi no kon awt.« I de såm yyblik så spreer æ får å...
Dæ wår en kael i Balom, han wå komen te å slå en mawdijæl, mænmæ vile håj han no æt gø^'eret. Han blæw ilivæl dømt te døø, å de blæw hansmoer gråww sæle æwer. Sågek hon te kongen å klawet hend nø, å båj hamsåmendele om, te hend søn måt blyw fri. De låwet kongen hend åse, mæn o dæwd betewgels te hon skuld slå en fæn veer, fra æ soel ståj åp å te dænd gek...
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
A drek brøllep : holde bryllup ; sprø/er: sprød; skåen : vedblivende syg; skr?/l: kuldskjær: krøll: om hår, krøggl: om papir; mollsk : forvitre, smulre ; felsk: tæt lag græs: gååj: medesnor ; stak: stol uden rygstod: ve æ kwåjem å æ sæg: ved enden af den; remplengsktam: dårligt kreatur, en rewplingssD/d: vrææd: rode; ræjjlengs: om en ko, der ikke er til...
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: De sku jo no vee søen, eller: De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
Der var en gammel post, som gik fra Fur til Skive efter postsager, han var så udmærket til at sætte folks nysgjerrighed på prøve, og det passede netop godt til Furboerne, for der var ikke så nysgjerrige folk til, som dem. Hørte han så ikke noget nyt på hans tur. ja, så lavede han noget, for ikke at være helt bar, når han kom tilbage. En gang gik det ham...
For en halvfjærdsindstyve år siden var der en grumme klog mand i Dollerup ved Horsens, der hed Jens Pæjesen. Han havde en bog, hvori han kunde se eller læse sig næsten til alle ting. Han kunde se, når der kom fremmede, og han kunde også kurere syge folk, selv når dokteren ikke kunde, dette var der såmange, der vidste dengang. Min meddeler fortalte: Der...
