Ud for Krogsgård på Samsø, (eu by af to gårde, som nu er nedlagt og jorden lagt under herregården Brattingsborg) er der en grund, som strækker sig ud i havet og kaldes Lnshagen. Folk mener eller, at det burde være Lyshageu, fra det gamle ord Hus (o: lys) og at den har fået dette navn, fordi der forhen brændte lys på den for skibe, og skibe har også...
På den vestlige side af Besser kirke omtrent en alen fra jorden er indmuret en tavle til minde om Christen Overgård. Han boede på Sejrø, og derfra gjorde han med sit eget skib og med mænd, som var ham tro, jagt på de engelske koffardiskibe i farvandet mellem Samsø, Refsnæs og Sejrø under den engelske krig i begyndelsen af dette århundrede og gjorde dem...
I gamle dage plejede præsten og degnen i Besser at ride på én hest op til kirken om søndagen (kirken ligger et lille stykke fra byen). En julemorgen, da kirkegjængerne var forsamlede på kirkegården, ventende præst og degn, så de dem komme i en flyvende fart ridende op mod kirken, og begge klamrende sig fast til hestens ryg, denne løb nemlig løbsk med...
Om Mester Mads fortælles også, at han havde en pige, der havde en kjæreste i Brundby, som hun ofte besøgte, og det kunde Mester Mads ikke lide. En aften da hun således var gået for at besøge denne kjæreste, og var kommet omtrent midtvejs mellem Tranbjærg og Brundby, blev det pludselig så mørkt foran hende, at hun ikke kunde se en hånd fra sig, men når...
Ved den sylige ende af Nordby hede, ved et sted, som kaldes Kanhave, er der endnu tydelige spor af en gravet kanal, som går fra den ene søbred til den anden. Landet er kun et godt bøsseskud bredt her, og kanalen, der på enkelte steder er jævnet, er på sine steder så dyb, at der altid står vand i den. Der fortælles, at i en af Danmarks krige med Sverige...
Da hovedlandevejen mellem Århus og Skanderborg blev anlagt, blev der i den banke, som landevejen gjenuemskjærer, lige under Skandenq) kirke, fundet en mængde ben, som sagdes at være menneskeben. Folk har sagt, at dot var her, slaget mellem Niels Ebbesen og grev Gert stod, og benene var af de faldne krigere. Mikkel Sørenseu.
En svensk konge havde en datter, der hed Ingeborg. En Nordmand, der hed Hjalmar, og en Dansker, der hed Anganfyr friede til hende. Hjalmar fik ja af Ingeborg, og Angantyr udfordrede nu Hjalmar til en tvekamp, idet han sagde: »Midt i Danmark, på Samsø, skal du møde mig, og der skal vi afgjøre, hvem af os der skal være Ingeborgs fæstemand 1« De mødtes...
En gang kom Odin med sin hustru til det sted, hvor Odense nu ligger, og de syntes så godt om stedet, at de besluttede at bygge en by her. Da denne var færdig, skulde den have et navn, og de blev da enige om, at den skulde hedde, ligesom den sagde, der først vågnede om morgenen. Odins hustru vågnede først, og da skinnede solen så smukt over byen og ind i...
At havet i fortiden har gået højere op end nu, er let kjcndeligt langs Stavns fjord og andre steder på heden, hvor den gamle strand henligger uforstyrret af menneskehænder. mikkel sørensen.
Der har forhen været flere mindre skove på Samsø. På heden har der været en temmelig stor skov, på Taftebjærg mark har været en skov, og en mark vesten for byen kaldes endnu Vesterskoven, og tømmeret i en gård i samme by siges at være hugget i denne skov. En holm i Stavns fjord, som ved landets hævning dog nu er landfast med heden, kaldes Hesselholm...
På Samsøs smalleste punkt, lidt syd for Langøre og mellem Stavns fjord og Selvig bugt er endnu tydelige spor af en dyb, bred grøft med høje jordvolde på siderne. På sine steder er den tildels opfyldt, og andre steder er den så dyb, at der stadig står vand i den, og bunden er bevokset med star og rør. Der fortælles, at i en af Danmarks krige med Sverige...
En høj, som ligger lidt uden for Tranbjærg, og ved vejen mellem denne by og Onsbjærg, kaldes Tinghø), og her holdtes ting i gamle dage. I de senere àr er den bleven kaldet Kongehøj, siden den blev beplantet, og en mindesten rejst på den for kong Frederik den syvende. mikkel sørensen, samso.
På Samsø har der tidligere været tre vandmøller foruden en stampmølle, men de er alle nedlagte af mangel på vand. mikkel sørensen.
Gården Bisgård i Besser sogn skal efter folks fortælling have været bolig for en bisp i gamle dage. Da den blev nedlagt som bispegård, boede der en bisp der, som hed Kragh, han var svagelig, og nogle bildte ham da ind, at denne gårds beliggenhed ikke var god for ham, hvorfor de fik ham til at flytte til Besser. Der blev fire bøndergårdes jorder lagte...
I Nordby sogn har der tidligere været tre byer foruden de to nuværende, Nordby og Mårup, nemlig Søby, som lå mellem Nordby og Mårup, Glistrup som lå nord for Nordby, og Kongsbøt nede på heden mellem Nordby og Langøre. I "St. Povls gildes vedtægter", et videbrev for Nordby sogn fra forrige århundrede, og som opbevares i håndskrift i Nordby præstearkiv,...
Den store lade på Bisgård siges at være bygget i det sekstende århundrede, og tømmeret skal være tilhugget i Norge af en mester der Hvert stykke tømmer var nummereret og mærket efter den plads, det skulde indtage i laden, og dog kunde ingen her hjemme stille det op, man kunde ikke hitte rede i det. Der blev da sendt bud efter den norske mester, og han...
På Hjortholm, hvor Marsk Stig siges at have boet, findes endnu vel bevarede voldgrave af en borg, som kaldtes Hjortholmhus. Der fortælles, af Marsk Stig havde et drikkebord af en svær egeplanke. Langs kanterne var den besat med en række tænder; ti hvis en mand under et drikkelag mistede en tand, var det hans pligt at drive den ind i bordpladen. Efter...
Efter folks sigende på Samsø har Marsk Stig lagt de tre borge, Hjortholmhus, Søllemarkgård og Visborg øde og taget øen i besiddelse. Hjortholmhus skal være opført af en broder til Angantyr; hvem der har opført de andre borge, véd folk intet om. Et stykke jord lidt vest for Ny-Brattingsborg kaldes Bårrehåw Borghave) og her er ved gravning flere gjenstande...
Under en ombygning af Tranbjærg præstegård i året 1851 stødte man ved at grave ned ude i gården, omtrent tre alen fra det nordlige hus, på en løngang. Man antog, at man var stødt på nedgangen, da der ikke kunde sees andet, end at gangen begyndte der. Den gik i vestlig retning op mod kirken, og bestod af tykt murværk ved begge sider; hvælvingen var...
Da Kalundborg kirke blev bygget, kom der en mand til bygmesteren og tilbød ham, at han vilde fuldføre kirken for intet, hvis bygmesteren kunde sige, hvad hans navn var; men kunde han ikke det, så skulde han tilhøre ham. Skjøndt han arbejdede ene, udførte han dog langt mere end alle bygmesterens arbejdsfolk . . . "Ti nu stille, lille barn! I morgen kommer...
