I Ogsby byder altid en ungkarl til bryllup, og han har en paraply i hånden. Bag efter ham følger to piger med et anker så stort, som de kan bære det, og samler deri mælk til bagning. Ved gildet bliver der før kirketid sat krims på én tallerken, kovringer med kjød og pølse o. s. v. på en anden og sættekager1) skårne i stykker på en 1) Sættekager bages i...
En rig Pige havde forlovet sig med en fattig Karl. Det var hendes Forældre hårdt imod, og de foreholdt hende stadig, hvor meget bedre det vilde være at få en Mand, som havde en god Gård og alt, hvad dertil hørte. Men hun svor på: »Før skal Fanden rive mig i Stykker, og Sjælen høre ham til, end jeg giver min Hånd til nogen anden.« Hun svigtede ham...
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
På "slottet" på Liselund (Lilleklint) går der spøgeri, og det er ganske bestemt, for der er så mange, der har set det. Det viser sig i mange forskjellige skikkelser, som to store sorte hunde, grå katte o. s. v. der så forsvinder igjen lige med ét. I et af værelserne har en høj hvid dame sin gang, og undertiden høres om natten den dejligste musik. I et...
En gang boede der en fisker ude på Vejro. Her var han ganske ene uden at komme til andre mennesker, og det var vist nok, fordi han i hjemmet havde begået en slem forbrydelse. Han levede af at fiske og skyde ude på havet, og tidlig og sent færdedes han omkring Vejrø i sin lille båd. En aften, da han således var på havet i smukt måneskinsvejr, så han en...
En bondemand gik en dag ude på sin mark og såede frø af en lille pose. Så havde han en hjordedreng, der gik og passede hans kreaturer. Da han nu har afsået, vilde han hen og se til drengen; men hele tiden, både lav han såede, og lav han kom hen til drengen, var han så harmet og gik og græd. "Hvad er der ved det med jer, husbond ?" siger drengen, det var...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
