520 datasets found
Danish Keywords: mur Place of Narration: Vejle
At drømme om ildlos betyder gevinst i lotteriet. Åge Asmussen.
da.etk.JAT_03_0_01428
Det må ikke brumme i kakkelovnen, det betyder Spektakel i huset. Åge Asmussen.
Kvinderne må ikke spejle sig- med natkappe på, det volder fortræd. A. Smith.
da.etk.JAT_03_0_01065
Sidder man ved et bord med benene på hver sin side af bordbenet, så varer det syv år, inden man bliver gift. Åge Asmussen.
da.etk.JAT_03_0_00637
Tager én, som ikke er gift, fløde først og derefter sukker og kommer i sin kaffe eller the, så skal det vare syv år, inden han eller hun bliver gift. lge Asmussen, A. Berg.
da.etk.JAT_03_0_00636
En ung uforlovet pige må ikke tage hul på smørret i en smørkande, så bliver hun ikke forlovet. Age Asmussen.
Man må ikke kaste vand ud om aftenen, som man har vasket fødderne i. A. Smith.
da.etk.JAT_03_0_00495
Man skal lægge dynen til på sin seng, idet man står op, ellers bliver man syg. A. Smith.
da.etk.JAT_03_0_00316
.Man må ingen knappenåle tage op om mandagen, så får man fortræd. A. Smith.
da.etk.JAT_01_0_00533
Den ugifte, som spilder salt på bordet, vil få prygl af sin tilkommende kone. Àge Asmussen.
da.etk.JAH_03_0_00416
Bonde Banke-Per i Bondebanke-Gården ved Torup i Hammer Sogn havde Cyprianus og kunde gjore både ondt og godt. Han var også søgt som Dyrlæge. Jeg turde nu aldrig kjøre med ham, men en Gang blev jeg som Dreng sendt ned til ham for at få Råd for vore Heste, som havde Lus. Så gav han mig noget, der lignede Snustobak, og det skulde vi koge og vaske dem i. Det...
da.etk.DSnr_06_0_00821
Skrædder Davidsen i Vinding havde en Gang fået sådan en forfærdelig Tandpine, og så gik han over til Farver Smidt, der boede ude på Søndermarken for at få Råd ved ham. Han spyttede så på Jorden og rørte om i det, og det smurte han så den dårlige Tand med, Tandpinen gik væk, og Davidsen har aldrig haft ondt i sine Tænder siden. Ellen Margrete Jensen,...
da.etk.DSnr_06_0_00787
Jeg havde en Gang fået min Ankel af Led, og så gik jeg ind til Madam Schmidt, der boede på Gammelhavn i Vejle, og bad hende om at hjælpe mig det til Rette. Hun satte sig så ned og spyttede på Jorden og slog så Kors derover 3 Gange og strøg så på Stedet, hvor jeg havde ondt, dernæst spyttede hun igjen og slog Kors og strøg og gjorde det sådan 3 Gange, og...
Der var også en klog Kone i Ladby, hun er nylig dod, det er vel en tre År siden. Hun havde kureret en Mand, der havde Koldbrand i cn Fod. Lægen havde sagt, at den skulde sættes af, det var umuligt, han kunde beholde den, men da de så kom til Konen i Ladby, så kurerede hun den dog. Det fik Doktor Måg i Næstved at vide. Han havde mældt hende to Gange, men...
da.etk.DSnr_06_0_00762
Klemme Kandes Moder, Ane Marie Holt, var berygtet for at være en Hegs. Hun opholdt sig ved Sønnen, som boede i et lille Hus ved den gamle Landevej mellem Ikast og Gjellerup. Da hun blev dødssyg, måtte de til at have Ild ind under Sengen, for at Ånden kunde slippe af hende. Marie Hus, Vejle. Gjellerup S., Hammerum H.
Min Mands Bedstemoder, gamle Karen Ulvs, der boede i Sandbækhus ved Vinding Land, kunde ikke dø og lå og hev så længe. Så kom gamle Ane Lods der ind for at se til hende, og hun sagde så: »Det er ikke sært,« og i det samme snappede hun en Pude fra hendes Hoved. Så døde hun. De siger, at når der er Hønsefjer i Puden, som deres Hoved ligger på, så kan de...
da.etk.DSnr_06_0_00744
Tømrer N. Nielsens Moder her i Vejle fortæller, at hun som ung Pige fik en Plads på en Gård tæt ved Næstved. Men en anden Pige vilde have haft Pladsen, og da hun ikke fik den, så sagde Pigens Moder: Ja, det skal hun ikke få nogen Fornøjelse af. Da nu Nielsens Moder første Gang gik ud for at malke, gik hendes ene Hofte af Led, idet hun gik ind ad Døren...
da.etk.DSnr_06_0_00648
Min Moder var fra Blangslev, og hendes Fader hed Anders Vejlø. Da hun var 18 År, fik hun Plads oppe ved en Mand, der hed Ole Nielsen. Det skulde være sådan en god Plads, men gale Mettes Datter vilde også have haft den, og da min Moder nu fik Pladsen, så sagde gale Mette til min Bedstefader: »Det skal hun ingen Glæde få af, det skal jeg nok sørge for.«...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
da.etk.DSnr_06_0_00299
Min Fader boede i Grejs og hed Niels Sørensen. Så i 1848 blev han syg og faldt så forskrækkelig af, så han var næsten ikke til at kjende, og der var snart ikke Blod i ham, han svandt helt hen. Vi havde haft 10 Husarer i Indkvartering, før han blev syg, og de drog nord på, men kom siden tilbage, og da kunde de ikke noksom undre dem over, som han var...