Der er et hul under de Svejstrup bakker, der kaldes Grevens hul, men der fortælles ikke noget om det nu. IØstergård skov er noget, der kaldes Rask Halds kammer, det er en bitte sloge. peder johansen, mos sø.
I Nygårds skov rider en rytter på en hovedløs hest. Min fader og morbroder gik meget på nattejagt, og de kom til det spøgeri. Det knasede i løvet og hug ligesom en hest, og hunden, de havde med dem, kunde de ikke få af stedet, så de den nat måtte tage hjem igjen. peder johansen, mos so.
Der er et sted omme ved Vengegård, der kaldes Mindet, det har været forbindelsen mellem Ravn sø og en anden vældig stor sø længere oppe, der kaldes den dag i dag Pittesøen, men nu er slet ikke andet end et mosehul. Den er på Hover mark ved Gammelgård. peder johansen, mos so.
da.etk.DS_03_0_01779
Min plejefader kunde stille løbske bæster, men de bæster, der sådan bliver stilt, de duer aldrig mere. Mos sø.
På Dover kirkeklokke står: Min mund er vid, min tung' er lang, jeg kalder folk til kirkegang. peder johansen, mos sø.
da.etk.DS_03_0_00515
Når de i et slag ikke fik kongen eller hovdingen funden og begravet, så kom der ravne og åd af ham, og disse ravne blev til Valravne, og den, der åd hans hjærte, den fik menneskeforstand og kunde gjøre ondt og forvende mennesker og havde overmenneskelig magt, og det var nogle skrækkelige dyr. Peder Johansen, Mos sø.
Den sommer, te fæsygenen var her, da var der sådan varme og tanning. te alting døde hen, og alt græsset svejtest, og søen (Mos sø) var overtrukken med et grønt lag, formedelst der var sådan meget stille vejr. Sa snart som høvderne rendte løse og kom til vandet, så døde de øjeblikkelig, og kuns de høveder kunde stå dem, der kunde leve af duggen, der...
da.etk.JAH_01_0_00263
Der var én, der kom forbi Dover kirke om natten. Så kom der en kvindeskikkelse og vilde have ligtøj til sit barn. Han måtte da for at slippe hende rive hans skjorteflisk af og fly hende, og det var hun tilfreds med. peder johansen, mos sø.
I Svejstrup lå en sten, som der sad en hånd i, det var, ligesom hånden var trykt ned i den, ja stenen ligger der endnu. Der var en trold ovre på Boes mark, der ikke kunde lide Dover kirkeklokke, han tykte, den klingrede vel højt, og så tog han en sten og kylte efter den, men den kom ikke uden halvvejen. peder johansen, mos sø.
A går en nat fra Boes mølle, hvor a havde arbejdet, og så trækker det op med så vældigt et tordenvejr, men det var ikke lige over og regnede heller ikke. Som a lige går om ved Dakbjcerg, da mærker a noget omkring mig. Der stod en lue op af kaskjetten på mig og var ild i skjægget. A blev ræd, for a havde hørt meget om det bjærg og var ikke glad ved det,...
Der går et sagn om Mos sø, at den skal forsvinde og blive til en lille bæk, og derefter skal den atter blive til so igjen. Når så det er sket, at Mos-so-bæk er bleven til so, så skal Tyrken vande hans bæster i den. Og nårentid de væi (vad) elle de bliver til stor skov, så bliver verden ikke længe. Væi elle er der, hvor a boer. Peder Johansen, Mos sø.
Hvor æven bider, det kan ikke læges. Forhen gik én hellere imod en hugorm end imod en æve. For et ævebid det svinder et menneske efter, men et hugormebid det kan gjore det af straks. Den kan bide i en hole, sådan at én kan høre, te den bider. Peder Johansen, Mos sø.
Nisserne i Mollertip sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den. Peder Johansen, Mos sø.
Store-Lavst i Svejstrup havde en syg gris. Han gik nede i torvemosen og var gruelig beskidt, og så kom han til Peder Johansen. "Ja, a véd kun ét råd, og hvis det ikke hjælper, så véd a ingen. Du skal kjøbe for 4 skilling grøn sæbe, og det skal du vaske dig med og så give grisen vandet". Grisen styrtede, men Lavst blev vasket ren. Nu blev han til spot for...
Dawen æ lonng, å træskun æ tonng, mælldmaderen æ smo, å a hå få londt å go, tit for a ow en hæsselståk, ålder kan a bestell nåk, tiile åp å silde i seng, hier skuld da Fanden tien få dræng. Peder Johansen, Mos Sø.
Der er en mand, som er født i samme by som a, hans moder var lokket med ham, og han var født i en sejrsskjorte. Den var dannet som en soldaterfrakke, og hvor knapperne skulde sidde, var der nogle knotter. Folk mente da, der skulde blive en stor hærfører af ham, men der blev noget andet, for han var en rigtig klods. Hans skjorte blev brændt, for de folk,...
Der var en almindelig tro om, at heksene, når de var på fart til Troms kirke, kunde drage ind ad glamhullerne på hver eneste kirke, de kom forbi, og der måtte de sidde oven på klokken og hvile dem. Så var der én, der hed Find, og en anden, der hed Rind, og de skulde besøge hinanden. De mødtes ved en kirke, som blev nævnet, men a kan ikke huske det. Så...
I Venge kirke har der været to klokker. Den ene fløj ud og ned i Venge sø. Det kom på, at i støbningen havde mesteren gået hen og forbandet den; den vilde ikke makke ret, og det var endda den bedste af dem. Da den nu skulde til at ringe, satte de den i gang en helligdag, og så, som de allerbedst ringede, fløj den ud i søen, og de fik den aldrig siden....
Det menneske er ikke født, der kan gå til et kongelys. De står og brænder, hvor der ligger et kongeløsen. Ved Svejstrup er der en kold (en fladning med skrænt til tre sider), der kaldes Hjordens kold, for der ligger alt deres fæ begravet, som døde i kvægpesten, det kom ned i en stor kule. Der fortælles, at her også har stået et lys og brændt, som ældre...
Der var et sted, der var en lindormebegravelse og lige så langt som stendiget var, der stod over den, lige så lang har lindormen været. Den havde ædt en mand og et spænd heste og så en plov, og så var den bleven dvask af det, og der var kommet nogen over den og havde stenet den ihjel med sten ene af det dige. Så byggede de det dige over den der, hvor den...
