Der er et godt Råd for Kolden. Når den vil lige til at riste et Menneske, så kommer en jo til at svede, for en sveder jo både før og lige efter. Så skal en tage en Stribbel Lærred og gnide 3 Gange op ad den syges Rygled, hvor den især sveder, men det skal være tiende. Den Klud skal så tages og bindes om et Træ, hvor ingen kommer. Min Fader led så meget...
Kjæn Pottemager inde ved Nørreskoven i Astrup hun skulde have to Sagse og lægge i Malkestrippen, den første Gang hun malkede Koen, efter at den havde fået Kalv. Astrup S., Hindsted H. Johanne Pedersdatter Hald, Akselterp.
da.etk.DSnr_06_0_00607
A tjente som Barn oppe ved An' Uttruppes i Store-Arden. Da så St. Hans Aften kom, så siger hun til mig om Eftermiddagen, te a skulde gå ud og plukke de Gråboner, der stod der uden for, og så sætte en Gråbone over hver Dør og over Hakkelsehusvinduet, og a skulde samtidig sige: A sætter Gråboner udden få wå Daer, får å Trálld à Hægser skal et wår bedraww....
Når en havde en Byld, så skulde en komme lidt Materie af den på en Klud og lægge den Klud op i en Hæjjst-Myrebo. Ligesom Hæjjstmyrerne så tager det, der sidder på Kluden, svinder også Bylden. Johanne Pedersdatter Hald, Agselterp (Astrup S., Hindsted H.).
A var tilbøjelig til at få dårlige Øjne, når a blev våd om Fødderne. Men så brugte a Nelliker og rindende Vand til dem at bade dem i. Vandet hentede a ved Gammelkjelde lige østen for Store-Arden Kirke. Johanne Pedersdatter Hald, Agselterp (Astrup S., Hindsted H.).
Der har boet en Axel Juel på Friisdal, og han eller hans Familie er siden kommen til Villestrup, for Beboerne i Valsgård svarer endnu Tiende til Villestrup. Den Gård Frisdal lå en bitte Fjerdingvej sønden for Valsgård, men nu er Gården forsvunden. Han havde tre Døtre, og de vilde gå til Oplev Kirke, men så blev de slåede ihjel af Røvere lige sønden for...
Tinghøjene ligger i Skjellet mellem Rostrup og Valsgård Sogne, men a ved ikke, enten de hører til Rostrup eller Vebbestrup. Det er et Par Bøsseskud vest for den gamle Ålborg-Vej. Hindsted Herred er vel opkaldt efter en By, som hed Hindsted, men det Navn kjendes nu ikke. Norden for Højene og lidt til Øst ligger Stændstrup, og der har været en Kirke, som...
Oppe fra Ejer fortælles et sagn om nogle Polakker, som en karl skulde vise vej og red med ned og smed dem i Mos sø, lidt nordvest for Lavrs Møllers gård i Hem. n. p. Randløv.
Der er et hul under de Svejstrup bakker, der kaldes Grevens hul, men der fortælles ikke noget om det nu. IØstergård skov er noget, der kaldes Rask Halds kammer, det er en bitte sloge. peder johansen, mos sø.
Der er nogle enge nede ved Mos so, der mente de også, der var eliefolk. De lod dem somme tider se, og de var hule i ryggen. Niels Pedersen, Hårby.
Skjel imellem efterhængt og forvedstående kjendeord er åen, der lober fra Salten langsø ud i Mos sø. Imellem et og it: Ry, Vorladegård, Vcstbirk, Underup siger it. Vissing, Addit, Tønning, Træden siger et. Altså grændsen er Gudenå. Syd for åen kaldes Matrup gods.
De kyllinger, som lægges i Marie messe og kaldes Mani mos kyllinger, bliver gode til at lægge æg. p. K. M.
Der skal have været en Løngang fra Voer Kloster over til Lindholms Hoved, en Halvø, der skyder sig ud i Mos Sø lidt til Nordøst for. (Vissing Kloster). Vorladegård S., Tyrsting H.
I Nygårds skov rider en rytter på en hovedløs hest. Min fader og morbroder gik meget på nattejagt, og de kom til det spøgeri. Det knasede i løvet og hug ligesom en hest, og hunden, de havde med dem, kunde de ikke få af stedet, så de den nat måtte tage hjem igjen. peder johansen, mos so.
Der er en høj på søndre ende af Yding Rode, der kaldes Rodehøj, og der skal være begravet en kong Rode, som er falden i et slag. Han blev lagt ned med sit slagsværd, og det blev gravet ud for en seks, syv år siden. Vi har også en Rodehøj på Tåning mark, den skal have sit navn efter det samme slag. De skal have slåedes så meget vældig imellem Mos sø og...
Der er et sted omme ved Vengegård, der kaldes Mindet, det har været forbindelsen mellem Ravn sø og en anden vældig stor sø længere oppe, der kaldes den dag i dag Pittesøen, men nu er slet ikke andet end et mosehul. Den er på Hover mark ved Gammelgård. peder johansen, mos so.
da.etk.DS_03_0_01779
Svend Felding han sidder i Felding mos' og råber op til Kræ Bjærrc: "Hvad heller du gi'r mig en skjæpp' havr' til min hest? heller og du gi'r mig en fir' kjærre?"
På Borup mark ligger Sproeshøj nær Jordbjærg banke og syd for Mos so. Den har af og til hævet sig på søjler, og flere har set bjærgfolk daudse der. Lærer Hovgård, Tåning.
De samlede meget mos på kirkegården og farvede mørkegrønt i. Det kaldtes mosgrønt. Lødgryden brugtes til engelblåt. Det var ægte. GuUestrup.
Der er mange skaller i Mos sø. Folkene i Borup fauger og spiser mange af dem, og derfor kaldes de de Dørup skalleslugere eller og blot skalleslugerne. Der siges også, at de har sådan en bred mund, fordi de sluger de mange skaller. Ellers kaldes byen Vor-Dørup til forskjel fra Skiden-Dørup nord for Skanderborg. Lavst Sommer, Tàning.
