Tvilum kirke. Da studene havde lagt sig der, og de havde fundet dem, sagde én: "Da twilld a om, di had lå dem der." Deraf navnet. lavst sommer, tàninc.
Sti Knudsen, der har sat Tåning prædikestol op, var tingskriver i Skanderborg. Alterbægeret brændte i annexgården, da byen brændte. lavst sommer, tAninc.
da.etk.DS_03_0_00556
Her i Tåning skulde de have en kirkeklokke, og den blev sejlet over havet sammen med Ovsted og Tandrup klokker. Skibet kom i havsnød, og så har de vel haft for stor last og har da kylt Tåning klokke ud. Men de andre to kom land og blev hængt op. Den i Tandrup er en svær klokke og /yder så kjønt; de kan høre den helt til Elling. Der har for resten været...
Der gik en kjæmpe på Stilling mark. Så fik han muld i hans træsko, og der, hvor han slog den af den ene, blev en høj. Så tog han da et godt langt skridt og slog så af den anden, og der blev også en høj. Disse to høje er der begge endnu, og de har navn efter kjæmpen, men jeg kan ikke huske dem. r. p. randløv, tàning.
Der har grasseret mange lygtemænd i Smidstrup hjær og det dode kjcer i Tåning. Min plejefader var en aften ude i renueret (regnfuldt) vejr om efteråret, og da så han norden og osten herfor en lygtemand, der stod og brændte, men da han gik efter den, så gik den ud. Han tykte jo, han vilde hen og se den. Lavst Sommer, Tåning.
En mand, der hændte sig oppe i Ejer, hans ligskare kom op til kirken. Peder Maves søster i Ejer vilde gå ned til Ma Rams hul og kom så forbi Ovsted kirke. Der sa hun så mange sorte bæster, og de var hovedløse. Hun stod ved kirkegården og så det komme kjørende hen til kirkeporten, og så forsvandt synet. Se, det var jo en urigtig ligskare, for det manden...
Min mand var smed her i byen, og både jeg og han vi mærkede hans advarsel, for han døde. Det pikkede lige så hårdt på vinduet en aften klokken 9, da a lige var ved at sætte min r . . til dynen (o: gå i seng). Så siger min mand: «Nu skal du rejse dig og lukke vor s5n ind.» Han var ude at tjene, og vi ventede ham hjem, men da lågen hverken blev lukket op...
Der var én, som vilde vide nytårsaften, hvor mange der skulde dø i det næste år. Så skulde han sidde ved kirkegårdsporten, og der skulde da komme varsel for hvert dødsfald, nemlig en hvid skikkelse, der skulde komme og gå ind på kirkegården. Han skulde sidde under en harve og tie helt stille. Den ene korn efter den anden, og han talte en hel snes. Så kom...
da.etk.DS_02_H_00277
En karl fra Tåning, der tjente her, han kunde binde hver orm og tage den i hans hånd. De blev ved at komme, indtil endelig også kongen kom. Han havde både hale og manke. Når han var kommen, skulde karlen jo til at løse dem igjen, for så var hele familien kommen, og så skulde han passe på, at de ikke kom til at gjøre ham fortræd, når han løste dem. Ane...
De kunde ikke komme til rette om, hvor Ovsted kirke skulde bygges. Så koblede de to stude sammen, og hvor de lagde dem den første nat, skulde kirken bygges. De lå så i et krat. Så var der siden en lindorm, der vilde have væltet kirken. Men den kunde ikke nå at få i sin hale. Havde våbenset ikke været, så havde den kunnet nå den, for det var i vejen, og...
Der var en lindorm i Lhidknud, som huserede meget slemt og gjorde stor skade der i egnen. Endelig blev folkene opsatte på, at de vilde have den lagt øde. Den gang var der stor skov, hvor der siden har været lyng, og i den opholdt lindormen sig. Beboerne tændte nu ild på skoven fra alle kanter, og så brændte de på denne måde ormen med. Forinden den døde,...
Ved Grejs kaldte de det kong Wolmers jagt. Sådan sagde min moder. R. P. Randlev, Tåning.
da.etk.DS_02_C_00048
I Havreballe var to mænd, og den ene af dem havde en nisse. I samme gård var to sorte heste, og dem skaffede nissen foder til. Den stjal også de andre solle folks foder hen om vinteren, for der var kun gjærdet lidt imellem hver sit rum i den fælles lade. Den anden gård ejedes af en ung enke, og hende kunde nissen så meget nemmere stjæle foder fra (men...
Ude på Horndrup mark er der noget eliekrat og andet kratteri. Der kunde de i mine pigedage om hojmiddag se ellepigerne. De var så pæne fortil. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Et sted, hvor der var et nyfodt barn, kom bjærgfolkene og vilde bytte det. Der sad én ude i en abild i haven, han var gået efter at stjæle æbler, og han kunde se, hvordan de tumlede udenfor vinduerne for at ville ind og have barnet forbyt, De fik også held af det. Men folkene kunde jo ikke passe bjærgfolkenes barn. Så gav de dem til at feje det ud, og så...
Svend Felding opholdt sig på Sjelle Skovgård og rejste imellem den og Åkjær. Så kom han forbi en høj ved nattetid, og den stod på en pille, og bjærgfolkene dandste runden om den, og de havde sat deres sølv ud. Så red han til og tog det og red med det, men de rendte efter ham. Han red så ind på en rugager, og der kunde de ikke komme efter ham. Så tiggede...
Der er en høj henne på Tolstrap mark efter Ehlrup. Bjærgfolkene dér stjal en mands kone, og hun var henne i 7 år. Hendes mand fik hende dog trukket ud fra dem, en gang da højen stod på pæle, og de dandsede under den. Hun var så sær og fordærvet siden. Dether fortalte smeden for mig, og han var fra Eldrup. Hau kunde nu så mange af den slags fortællinger,...
da.etk.DS_01_0_00906
Vi kunde som hyrder hore skrald i Sproeshøj på Dorup mark. A har siddet på. den mange hundrede tusende gange, og det var, ligesom de slog en kiste lige så fast i. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Den sommer, te fæsygenen var her, da var der sådan varme og tanning. te alting døde hen, og alt græsset svejtest, og søen (Mos sø) var overtrukken med et grønt lag, formedelst der var sådan meget stille vejr. Sa snart som høvderne rendte løse og kom til vandet, så døde de øjeblikkelig, og kuns de høveder kunde stå dem, der kunde leve af duggen, der...
da.etk.JAH_01_0_00263
Der var én, der kom forbi Dover kirke om natten. Så kom der en kvindeskikkelse og vilde have ligtøj til sit barn. Han måtte da for at slippe hende rive hans skjorteflisk af og fly hende, og det var hun tilfreds med. peder johansen, mos sø.
