Skovfogderne her havde ingen stor lyst til at angive nogen for skovtyveri, hvilken synd den gang ikke medførte tab af ære, ti man sagde: Skoven er ikke groet for én mand. De dækkede altså stubbene med mos og løv, at skovrideren ved sit besøg ikke skulde se, hvor træerne havde stået. Senere udkom loven om, at dette tyveri skulde straffes som andet...
Torp Sø i Underup Sogn er ret mærkelig, da det er et stort tragtformet Hul med meget stejle Skrænter næsten til alle Sider. Den kan vel være en 5, 6 Tønder Land stor. Nogle Fiskere omme fra Mos Sø havde for få År siden af de tilstødende Lodsejere fået Lov til at komme derom og fiske og havde også fisket en Del, da samtlige Beboere af Vorbjærg, Underup og...
Der er et Sted på Læsø, som kaldes Svinehå, det er et firkantet Stykke sumpet Bund, hvor Vandet altid står og siver og der gror altid et tykt Lag Mos, som Svinene gjærne vil æde. Desuden var der så mange Insekter eller andet Kryb i Bunden af Mosset, så Svinene kunde leve deraf hele Sommeren. Men Folkene måtte til at lægge Svinene øde, da det viste sig,...
Mod forgjørelse. Tag tre tænder af et dødt menneske, som er gravet op af graven, tre nap muld af den sidste grav, som er opkastet, mos af en hjørnesten på kirkegården, tre nap sand fra det sted, hvor præsten har stået for alteret, sy det alt sammen i en lille pose., som du bestandig må bære på dit bryst; du er da sikker mod forgjørelse. Alle disse ting...
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
Ved den å, der forbinder Skanderborg sø og Mos sø, ligger en lille skovbevokset holm eller ø med åen på den ene side og eng på alle de andre. Denne 0 kaldes Morholm. Da Polakkerne var her, forfulgte de en gang nogle kvinder og børn, som i deres nød søgte tilflugt på holmen. Polakkerne indhentede dem der og slog dem alle ihjel. Deraf fik holmen sit navn,...
Ved Mårholm var et høl, der kaldes Mårholmshøllet, åen løber ind ved det, og der skal nogle have smidt en kiste ned en gang i ufredstider. Nogle vilde så til at fiske den op, da de havde set et lys brænde over den. De var komne så vidt, at de havde fået den op i vandskjellet. Så sagde den ene: "Nu skal den holde". I det samme galte der en kok, og så sut...
Der er en odde i Mos sø over imod Dørup land, og den vokser stadig. Når den kommer så langt over, at de kan træde i land på den modsatte side uden at vade, så skal verden forgå. Lidt ti! sydost for spidsen, altså ikke lige ud for den, er der imod forandring i vejret sådan susen og brusen i vandet. Søen kan andre steder stå så blank som et spejl, men på...
da.etk.DS_03_0_01885
De gamle har haft til mundheld: Der er kobberporte for Ry. Det har nu også været en stor by en gang, og der er tre store kobberporte fra den bleven smidte ned i Mos sø af en kjæmpe. Så vilde de en gang prøve på at få dem derfra, men det kunde de ikke, undtagen de kunde få dem trukket op ved tre tyrkalve, der skulde fødes op i tre år med ene mælk og ikke...
Der var en mand i Fåborg, de kaldte for Mad s Kusk i Agerbælc. Han og hans kone, de var ude i mos en at læsse et læs kjærho. Så kom der en bitte mand med en rød lue på vippende over knoldene hen efter Gavlbjærg. Det bjærg sigtede han efter. Så siger konen: "H vad er det for en én, der kommer med den røde lue på?" Manden kunde ingen ting se, og hun måtte...
Lige op til kanten af Mos sø ligger Dakbjærg. Der var en bjærgmand, der havde bryllup. Ovre på den anden side af søen boede en ånden bjærgmand i noget, de kalder Mos So-Brung. Så var der en røgter ude på marken ved nogle bæster, og han hørte ham råbe over til den anden, om han ikke kunde låne hans store kobberkjedel i morgen. Hvad han vilde have den til?...
Forhen brugte mændene skindtrøjer og de gamle koner skindskjorter. De kunde bruges til mange ting, også til at røre æg ud i. Når diese var slåede behørigt, satte konen lige handen ind i slidsen og gav et stod, så fløj det hele over i Ilanden. Hvis en kone forud havde siddet med børn på skjødet, var skjørtet ikke altid så meget redeligt. Lærer Lauritsen,...
Der er et godt Råd for Kolden. Når den vil lige til at riste et Menneske, så kommer en jo til at svede, for en sveder jo både før og lige efter. Så skal en tage en Stribbel Lærred og gnide 3 Gange op ad den syges Rygled, hvor den især sveder, men det skal være tiende. Den Klud skal så tages og bindes om et Træ, hvor ingen kommer. Min Fader led så meget...
Provst Bjørn i Tværsted var så slem til at gå på Kirkegården om Aftenen, og det lid hans Kone ikke. Hun får hans Karl til en Aften at tage et hvid Lagen over sig og gå op og kyse Præsten. Han var ikke så meget lysten i det, for han tænkte jo, det var ikke så meget heldig at komme til Præsten ved den Tid, men hun fik ham lige godt narret til det, og han...
Min Bedstefader hed Niels og boede i Hyrup i Stovby, og hans Broder hed Jens, der havde fået en Gård med sin Kone og i flere År levede sammen med hendes Forældre. Men så blev den ham tilskreven, og i Anledning deraf blev der holdt et lille Gilde. I Overmod kom han der til at udtale, at nu vilde han nok leve en Månedstid for at se, hvordan det var selv at...
Der boede sådan et par sære folk ved Vorvadsbro en halv mil syd for Mos so, altså lige ved (luden å. De kunde have en hest og et par køei Der var kun to stuer, og i den første stod hesten og begge køerne. Hesten havde en dragkiste til krybbe. Manden hed Søren Fris, og han påstod, at en lille hund en gang havde frelst hans liv, derfor holdt han så meget...
Feltherre Hans Schack har gået igjen her i Skoven, og han red med 3 gloende Hunde efter sig. Så manede Gram Præst ham ned under en stor Bøg i Kanten af en Dam, som kaldes Feltherrens Hul, det var jo for, at han ikke skulde gå igjen mere. Hans Hest står endnu i den lille Skov ved Slottet, men om Dagen da er det en Bøg. Nogle Alen ovenfor Roden er Træet...
I Vorladegård Sogn, en halv Mil syd for Mos Sø, ligger en Gård, der hedder Krog. Tæt ved Gården ligger et gammelt Hus, som nu benyttes til Vognskur, og det har oprindelig været den første Beboelse der. I sin Tid boede i det Hus en gammel Kone, der hed Kaj Krogs. Den Gang var der Skov rundt omkring, men nu er den helt forsvunden; men Markerne der vest for...
Sybille har spået, at Skanderborg skal blive så lang, at den kan nå ud til Slcaiulerup kirke. Hun har fremdeles spået, at der skal gro et elletræ midt i Mos so, og der skal Tyrkerne komme og binde deres heste. Så skal Holger Danske komme og samle tolvårs drenge og gamle mænd på treds og drive clem ud. Det skal blive ved den tid, når der bliver født en...
Kylling-Søren og Jens Knob var to mestertyve, der var i kompagni. De var her fra Ry sogn og havde deres bolig nede i Ry Nørreskov. Den var i lighed med de gamle røverkuler, sådan at den var bedækket med løv og mos og med en grøn torv til dække over indgangen. Stedet er kjendeligt endnu. For at få hulen dannet bar de jorden i poser ned i soen. Man ledte...
