108 datasets found
Danish Keywords: mos Place of Narration: Mos sø
Der er nogle enge nede ved Mos so, der mente de også, der var eliefolk. De lod dem somme tider se, og de var hule i ryggen. Niels Pedersen, Hårby.
da.etk.DS_02_A_00014
Skjel imellem efterhængt og forvedstående kjendeord er åen, der lober fra Salten langsø ud i Mos sø. Imellem et og it: Ry, Vorladegård, Vcstbirk, Underup siger it. — Vissing, Addit, Tønning, Træden siger et. Altså grændsen er Gudenå. Syd for åen kaldes Matrup gods.
da.etk.JAT_06_0_00773
De kyllinger, som lægges i Marie messe og kaldes Mani mos kyllinger, bliver gode til at lægge æg. p. K. M.
da.etk.JAT_01_0_01133
Der skal have været en Løngang fra Voer Kloster over til Lindholms Hoved, en Halvø, der skyder sig ud i Mos Sø lidt til Nordøst for. (Vissing Kloster). Vorladegård S., Tyrsting H.
da.etk.DSnr_03_0_00569
Der er en høj på søndre ende af Yding Rode, der kaldes Rodehøj, og der skal være begravet en kong Rode, som er falden i et slag. Han blev lagt ned med sit slagsværd, og det blev gravet ud for en seks, syv år siden. Vi har også en Rodehøj på Tåning mark, den skal have sit navn efter det samme slag. De skal have slåedes så meget vældig imellem Mos sø og...
da.etk.DS_04_0_00198
Svend Felding han sidder i Felding mos' og råber op til Kræ Bjærrc: "Hvad heller du gi'r mig en skjæpp' havr' til min hest? heller og du gi'r mig en fir' kjærre?"
da.etk.DS_03_0_00032
På Borup mark ligger Sproeshøj nær Jordbjærg banke og syd for Mos so. Den har af og til hævet sig på søjler, og flere har set bjærgfolk daudse der. Lærer Hovgård, Tåning.
da.etk.DS_01_0_00743
Omme på Grumstrup Mark i Vedslet Sogn ligger Hede Mølle. Den ejedes i sin Tid af en Herredsfoged, der var over Hads Herred. Åen gjør Skjel imellem Herrederne, og han måtte bygge sig et Hus til Beboelse på Hads Herredssiden af Åen for at være i sin Jurisdiktion, medens Møllen selv lå i Hjelmslev Herred. Samme Herredsfoged var så lovkyndig, at mange søgte...
da.etk.DSnr_04_0_00657
Der har været en heks i Skjoldelev, hendes datter kunde blandt andet gjøre den heksekunst, når hun kom til de andre hjordeknægte, at malke af en hæsselkjæp, og det til mælken kunde skurre, og hun havde sådan magt over kreaturerne. Hvor de andre drenge måtte bruge kjæppe og piske, der behøvede hun blot at kalde, så kom de, om de var end aldrig så vilde....
Der var en mand i Skanderborg, der hed Lavst Thomsen, han var en dygtig kjøbmand og i stor velstand; men al hans rigdom havde han kjøbt af Fanden, som han havde forskrevet sig til. Så gik der en tid, han blev lidt fordrukken, og det så ud, som det gik lidt tilbage ad. Folk mente jo, det var af ærgrelse over, at han kom ham hver dag nærmere. En dag kommer...
da.etk.DS_06_0_00098
En gammel rebslåer i Svejstrup fortalte, at der var to mænd, som lå i splid. Så døde de, og den tid de var begravede, groede der en hånd op på hvers grav, og de stod og truede imod hinanden. Så tykte folk, det var så grimt et syn, og så hug de hænderne af og lod lave en lille kasse, som de blev lagt i. Hver nytårsdag blev de så båret rundt imellem...
da.etk.DS_05_0_00872
Imens pastor Fæster var præst i Svejstrup, var der en mand, som tog sig selv af dage på gården, og det var om sommeren, så han blev lagt ind i laden. Så en middagsstund var en karl gået ind i laden at sove middagssøvn, og da kommer præsten også derind og går hen til den døde, som han så vækker op. Han sætter sig op på enden og besvarer præstens...
Der er en herregård her inde øster på, de kalder Stadsgård, og der gik spøgeri i gammel tid. Det var den forrige ejer, der gik igjen, for det han havde været så barbarisk imod hans bønder. Han gik i skikkelse af et uhyre med horn og rumsterede svært i storstuen. Der var ingen, der turde være på gården om natten for ham. Så samlede de præster sammen, og...
Der var en pest, der kom sådan med nysen, og når der var nogen, der kunde få sagt: "Gud velsigne dig," inden de fik afnossen, så var de frelst, ellers var de dødsens. Deraf kommer det med den skik. Peder Johansen, Fuldbro mølle.
da.etk.DS_04_0_01689
Der boede en herremand i Illerup, der hed Hjelmslev, og det var et menneske, der var bekjendt for at være så voldsom stærk. Når han sad i en stol og syv af de stærkeste karle slog et reb om lænden af ham, kunde de ikke trække ham af stolen. Han havde et sværd, der havde et navn, som a ikke kan mindes, og målet på det heller ikke. Den herremand rådte for...
da.etk.DS_04_0_01517
Der var en mand i Blegind, han gik op til præsten flere nætter og stjal af sådan nogle gode æbler, de havde. De fik at se, at der var nogen, som tog af dem, og så siger karlen til præsten, om de skulde ikke sidde vagt og se, hvem det var. "Det behøves så mænd ikke, for nærenstid du står op i morgen tidlig, så kan du gå der ud og se ad." Da folk kom op om...
da.etk.DS_04_0_01075
På gården Urup var en grev Jørgen, der ejede 7 herregårde foruden Urup, og nærenstid han kjørte i stiv stads, så havde han 8 hvide hopper for. Gården var bygget svært op, og der var vindebro ind til den. Portstolperne og hammeren de var af hvalben, og vindekarmen var hugget af fine sten. Men denher grev Jørgen var en liderlig svend, med respekt at sige,...
Der ligger en kongeløsning i Silkeborg skov, og derover står en stor eg, men den er sandet til. Så var der en mand, der kostede en hel del på at grave den ud, og de havde kastet dem så langt ned, at de var komne til roden af egen, men længere kunde de ikke komme, for lige så stærkt som de kastede, lige så stærkt skred det. De kunde bulle, ligesom de...
da.etk.DS_03_0_02367
Der går et liglam for Dover kirke, det går på tre ben. Da kirken blev bygt, skulde de have et levende kreatur begravet under grunden. Så var de så forarmede, at de kunde ikke anskaffe andet end et lam, for ellers andre steder har de en so eller hest eller ko. Den gamle kirke lå ellers i Illerup, men den var bleven så brøstfældig, at den kunde ikke hænge...
da.etk.DS_03_0_00870
De samlede meget mos på kirkegården og farvede mørkegrønt i. Det kaldtes mosgrønt. Lødgryden brugtes til engelblåt. Det var ægte. GuUestrup.
da.etk.JAH_03_0_00340