Det menneske er ikke født, der kan gå til et kongelys. De står og brænder, hvor der ligger et kongeløsen. Ved Svejstrup er der en kold (en fladning med skrænt til tre sider), der kaldes Hjordens kold, for der ligger alt deres fæ begravet, som døde i kvægpesten, det kom ned i en stor kule. Der fortælles, at her også har stået et lys og brændt, som ældre...
Ma Mikkels i Lille-Tåning så én komme ridende på en hovedløs hest ind ad Niels Lavrsens port en aften. Kort efter var der tre ude at sætte åletråd på Mos so, den ene var en tjenestekarl hos Niels Lavrsen, den anden var en gift mand, som havde en stor gård og flere born, og de druknede begge. De havde en hund med, og den smed de ud for at se, hvordan den...
Der boede en mand her henne i Hejring, ham brændte det for for en del år tilbage. Så gik han lange veje omkring at tigge og var helt langt ned efter Ålborg til. Der skulde han en aften være kommen ud i Vildmosen og så have modt en mand der ude, som var overbegroet med mos over det hele. Sådan har han da fortalt, og så vidt a husker, sagde han, at...
Min moder tjente oppe i Grydsted, og der var det skikken, at pigerne skulde op om natten klokken 1 og malke køerne, og så sætte dem ud, mens alle andre sov. Den gang hun så havde været ude med dem, kom der en ældgammel mand gående lige bag efter hende, og hun blev jo forskrækket for ham, for hun kunde se, at han var så fuld af mos over det hele, og...
Jerusalems skomager har en gang været i Vendsyssel og hvilet sig på en tue i Vestergårds Jcjcer, Manna by, Tise. Han blev set af nogle hyrder og var ikke storre end tuen, han sad på, og der groede mos i hans pande. A. E. Jakobsen, Orritelev.
Gjedder kan blive gruelig gamle; et sikkert tegn på deres alder over hundrede år er, når der gror mos i deres pande. En sådan gammel gjedde skal en gang være fanget Tise sogn, Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Der var et sted, der var en lindormebegravelse og lige så langt som stendiget var, der stod over den, lige så lang har lindormen været. Den havde ædt en mand og et spænd heste og så en plov, og så var den bleven dvask af det, og der var kommet nogen over den og havde stenet den ihjel med sten ene af det dige. Så byggede de det dige over den der, hvor den...
I Gåselunerne fiudes en sø, hvor der i gammel tid blev nedmanet en stor del mennesker af præsterne. De skal siden være skudte op af vandet i fiskelignelse, men med mos på ryggen. En gang forsogte nogle at drage våd i søen, men da blev garnet sønderrevet af dem. Derpå gjorde de et våd af jærn, men det blev revet ned til søens bund af dem, og der ligger...
Der var en høj i Bislev, der hed Orgdehøj. Eu aften stod den på fire guldpæle, og der var bryllup der nede. Ellemanden dér kom og vilde have en kone med ud til hans kone, hun skulde gjore barsel. Ja, når han vilde love, at hun skulde komme lige så godt op som ned. Da hun gik derfra, fik huu et forklæde fuldt af spåner, og det blev til penge. En inaud,...
Skovfogderne her havde ingen stor lyst til at angive nogen for skovtyveri, hvilken synd den gang ikke medførte tab af ære, ti man sagde: Skoven er ikke groet for én mand. De dækkede altså stubbene med mos og løv, at skovrideren ved sit besøg ikke skulde se, hvor træerne havde stået. Senere udkom loven om, at dette tyveri skulde straffes som andet...
Der var én, der hed Ovsel (Axel), ham kunde min oldefader huske, han gik altid nøgen undtagen på bryst og ryg, der havde han et fåreskind. Han brugte meget sådan at ligge ude på folks mønger om sommeren og sove. Så var det en middag, han ligger der og sover, da kommer der en killing, og den bider sig fast i hans store tå. Nu var det så meget et...
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
Torp Sø i Underup Sogn er ret mærkelig, da det er et stort tragtformet Hul med meget stejle Skrænter næsten til alle Sider. Den kan vel være en 5, 6 Tønder Land stor. Nogle Fiskere omme fra Mos Sø havde for få År siden af de tilstødende Lodsejere fået Lov til at komme derom og fiske og havde også fisket en Del, da samtlige Beboere af Vorbjærg, Underup og...
Der er et Sted på Læsø, som kaldes Svinehå, det er et firkantet Stykke sumpet Bund, hvor Vandet altid står og siver og der gror altid et tykt Lag Mos, som Svinene gjærne vil æde. Desuden var der så mange Insekter eller andet Kryb i Bunden af Mosset, så Svinene kunde leve deraf hele Sommeren. Men Folkene måtte til at lægge Svinene øde, da det viste sig,...
Mod forgjørelse. Tag tre tænder af et dødt menneske, som er gravet op af graven, tre nap muld af den sidste grav, som er opkastet, mos af en hjørnesten på kirkegården, tre nap sand fra det sted, hvor præsten har stået for alteret, sy det alt sammen i en lille pose., som du bestandig må bære på dit bryst; du er da sikker mod forgjørelse. Alle disse ting...
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
Ved den å, der forbinder Skanderborg sø og Mos sø, ligger en lille skovbevokset holm eller ø med åen på den ene side og eng på alle de andre. Denne 0 kaldes Morholm. Da Polakkerne var her, forfulgte de en gang nogle kvinder og børn, som i deres nød søgte tilflugt på holmen. Polakkerne indhentede dem der og slog dem alle ihjel. Deraf fik holmen sit navn,...
På Legårdslyst mark er en hel hoben kjæmpegrave, og der menes Niels Ebbesen at være begravet, for det var der, han faldt. Se, da stod Mos sø i forbindelse med havet, så de kunde sejle derop, og alle engene var under vand. Danskerne havde en flåde, og der kunde de søge ud på, da det kneb, men Tyskerne, der satte bag efter, de sad fast i dyndet. På den...
Ved Mårholm var et høl, der kaldes Mårholmshøllet, åen løber ind ved det, og der skal nogle have smidt en kiste ned en gang i ufredstider. Nogle vilde så til at fiske den op, da de havde set et lys brænde over den. De var komne så vidt, at de havde fået den op i vandskjellet. Så sagde den ene: "Nu skal den holde". I det samme galte der en kok, og så sut...
Der er en odde i Mos sø over imod Dørup land, og den vokser stadig. Når den kommer så langt over, at de kan træde i land på den modsatte side uden at vade, så skal verden forgå. Lidt ti! sydost for spidsen, altså ikke lige ud for den, er der imod forandring i vejret sådan susen og brusen i vandet. Søen kan andre steder stå så blank som et spejl, men på...
da.etk.DS_03_0_01885
