Jerusalems skomager har en gang været i Vendsyssel og hvilet sig på en tue i Vestergårds Jcjcer, Manna by, Tise. Han blev set af nogle hyrder og var ikke storre end tuen, han sad på, og der groede mos i hans pande. A. E. Jakobsen, Orritelev.
Gjedder kan blive gruelig gamle; et sikkert tegn på deres alder over hundrede år er, når der gror mos i deres pande. En sådan gammel gjedde skal en gang være fanget Tise sogn, Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Oppe fra Ejer fortælles et sagn om nogle Polakker, som en karl skulde vise vej og red med ned og smed dem i Mos sø, lidt nordvest for Lavrs Møllers gård i Hem. n. p. Randløv.
Der er et hul under de Svejstrup bakker, der kaldes Grevens hul, men der fortælles ikke noget om det nu. IØstergård skov er noget, der kaldes Rask Halds kammer, det er en bitte sloge. peder johansen, mos sø.
Der er nogle enge nede ved Mos so, der mente de også, der var eliefolk. De lod dem somme tider se, og de var hule i ryggen. Niels Pedersen, Hårby.
Skjel imellem efterhængt og forvedstående kjendeord er åen, der lober fra Salten langsø ud i Mos sø. Imellem et og it: Ry, Vorladegård, Vcstbirk, Underup siger it. Vissing, Addit, Tønning, Træden siger et. Altså grændsen er Gudenå. Syd for åen kaldes Matrup gods.
De kyllinger, som lægges i Marie messe og kaldes Mani mos kyllinger, bliver gode til at lægge æg. p. K. M.
Der skal have været en Løngang fra Voer Kloster over til Lindholms Hoved, en Halvø, der skyder sig ud i Mos Sø lidt til Nordøst for. (Vissing Kloster). Vorladegård S., Tyrsting H.
I Nygårds skov rider en rytter på en hovedløs hest. Min fader og morbroder gik meget på nattejagt, og de kom til det spøgeri. Det knasede i løvet og hug ligesom en hest, og hunden, de havde med dem, kunde de ikke få af stedet, så de den nat måtte tage hjem igjen. peder johansen, mos so.
Der er en høj på søndre ende af Yding Rode, der kaldes Rodehøj, og der skal være begravet en kong Rode, som er falden i et slag. Han blev lagt ned med sit slagsværd, og det blev gravet ud for en seks, syv år siden. Vi har også en Rodehøj på Tåning mark, den skal have sit navn efter det samme slag. De skal have slåedes så meget vældig imellem Mos sø og...
Der er et sted omme ved Vengegård, der kaldes Mindet, det har været forbindelsen mellem Ravn sø og en anden vældig stor sø længere oppe, der kaldes den dag i dag Pittesøen, men nu er slet ikke andet end et mosehul. Den er på Hover mark ved Gammelgård. peder johansen, mos so.
da.etk.DS_03_0_01779
Svend Felding han sidder i Felding mos' og råber op til Kræ Bjærrc: "Hvad heller du gi'r mig en skjæpp' havr' til min hest? heller og du gi'r mig en fir' kjærre?"
På Borup mark ligger Sproeshøj nær Jordbjærg banke og syd for Mos so. Den har af og til hævet sig på søjler, og flere har set bjærgfolk daudse der. Lærer Hovgård, Tåning.
De samlede meget mos på kirkegården og farvede mørkegrønt i. Det kaldtes mosgrønt. Lødgryden brugtes til engelblåt. Det var ægte. GuUestrup.
Der er mange skaller i Mos sø. Folkene i Borup fauger og spiser mange af dem, og derfor kaldes de de Dørup skalleslugere eller og blot skalleslugerne. Der siges også, at de har sådan en bred mund, fordi de sluger de mange skaller. Ellers kaldes byen Vor-Dørup til forskjel fra Skiden-Dørup nord for Skanderborg. Lavst Sommer, Tàning.
Min plejefader kunde stille løbske bæster, men de bæster, der sådan bliver stilt, de duer aldrig mere. Mos sø.
På Dover kirkeklokke står: Min mund er vid, min tung' er lang, jeg kalder folk til kirkegang. peder johansen, mos sø.
da.etk.DS_03_0_00515
Svend Bjærre sidder i Filling mos' og råber hjem til Bjærre: "Hwa hæller vel du gi mæ en skip hawer te mi hæst, heller åw du vil gi mæ en pa kjærre?" mads holdt m. fl., PAROl..
Når de i et slag ikke fik kongen eller hovdingen funden og begravet, så kom der ravne og åd af ham, og disse ravne blev til Valravne, og den, der åd hans hjærte, den fik menneskeforstand og kunde gjøre ondt og forvende mennesker og havde overmenneskelig magt, og det var nogle skrækkelige dyr. Peder Johansen, Mos sø.
Den sommer, te fæsygenen var her, da var der sådan varme og tanning. te alting døde hen, og alt græsset svejtest, og søen (Mos sø) var overtrukken med et grønt lag, formedelst der var sådan meget stille vejr. Sa snart som høvderne rendte løse og kom til vandet, så døde de øjeblikkelig, og kuns de høveder kunde stå dem, der kunde leve af duggen, der...
da.etk.JAH_01_0_00263
