To konger havde krig med hinanden. Den ene boede i Randbøl og hed Ran, den anden boede i Amelund og hed Amlet. Amlets folk huggede grene af træerne og tog dem med, så det så ud som en vandrende skov. Kong Ran tabte, og han selv ligger i en høj på kirkegården lige nord for kirken, men hans folk er jordede i de mange høje, der er lige norden for Randbøl....
Rejstrup og Smidstrup og Klavsholm skov var forhen kun til risbrug. Mads Jensen, der var hyrde, klov op i det højeste ris og kunde da se ud over alle risene og ned i alle runderne, hvor kreaturerne gik. Det er altså kun godt en hundrede år siden, og nu er det stor skov. povl madsen, gadbjærg.
Den skov, der er her i sognet, har gået sammen med Lindeballe skov og helt ud til Skovsende i Sønder-Omme. Den har altså strakt sig over Smidstrup marker og Grønbjærg og Lindeballe mark og Uhc krat og Båstlund krat og Filskov. I den nordre retning har den samme skov også gået over Nørskov. Karlskov, Elkjær, Egeskov, Filskov, Lindeballe og Grønbjærg er...
Inde i Klavsholm skov kunde de se agerrene, så det må forhen have værer beboet mere end nu om stunder. povl madsen, gadbjærg.
Det var i min fadersmoders tid, da stod der endnu levninger af en kirkemur på Klavsholmgårds mark så høj som en karls højde, te en kunde stå i ly for en regnæl, men nu er det pløjet, og der er ikke spor af bygning. Der siger de, at Gadbjærg kirke har stået, og gården her osten for Var præstegård. "Den gamle kirkegård", som de kalder det endnu den dag i...
Den klokke, der nu er her i kirken, er kommen fra Odense, hvor den var tiklokke i domkirken. Den gamle lod Klavs Tommerup Henriksen på Refstrup omstøbe i Randers hos klokkestøber Daniel. Så fik han en mindre klokke, som han hængte E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. III. 7. nede på Refstrup og brugte til vællingklokke, og dernæst et strygejærn...
1785 blev begravelsen renset her ved Gadbjærg kirke. Der var 32 lig, store og små, i den, og de blev smidt ud i en firkantet kule på kirkegården, som bønderne var blevne bojede til at kaste. De blev smidt ned imellem hverandt, og der blev hverken sunget eller læst over dem. Siden blev begravelsen brugt til sten og kalk og materialier. For en snes år...
Der har stået en stor lind i Gadbjcerg gamle præstegårds have, og siden den blev fældet, har der ikke været lykke i gården. Folkene de er uddøde, og de har slåedes og haft spektakel der hele tiden. Gården er solgt flere gange, og folk er ligefrem rædde for at kjøbe den. A har været der omme at stikke et af deres f'øløg, og det var ikke af armod, det blev...
Maren Bjorn sagde forud, at den mand, der skulde kjøre hendes lig til kirken det blev netop Haus Peter i Norskov han skulde kjøre på hushjornet. Det gik også i opfyldelse. Der var en vogn i porten, som han havde glemt at få af vejen, og så måtte han ud af den anden port. Der kjorte han på det samme sted, som hun havde sagt. p. M., G.
da.etk.DS_02_H_00270
Maren Bjor.i havde set et lys ude på Lindeballe mark, og det standsede ved en mergelgrav. Hun så det fiere gange, og der var flere, der kunde se det. Hun kunde kjende hestene og manden, for hun tjente i hans fødegård og kjendte ham godt. Det var advarsel for, at Hans Nielsen skulde kjøre i den mergelgrav. Så fik de hende til at gå og sprede mergel en...
Æ hel er her i Gadbjcerg et lam. I Bandbol er det en bol (stud). Peder Mikkelsen, Gadbjærg
da.etk.DS_02_H_00016
En dag, da Vorherre og st. Peder fulgtes ad, siger Vorherre: «Hvordan går det til i verden? «Det går underligt til,» siger st. Peder, «for den uskyldige kommer til at lide for den skyldige. I det samme kom de forbi et bjærg, hvor der var et kildevæld neden for. «Nu skal du sætte dig her på bjærget, siger Vorherre. Så kom der en rytter ridende, og han...
Deuher friskytte har også redet her. Han skal have haft hans fart gjennem Knud Gronbjærgs gård, for den blev flyttet. Han kunde aldrig have portlågerne lukt for det, skytten foer der igjennem om natten. Den færdsel stod i god sammenhæng med skovens retning forhen. Der skal have været en vise om den jagt, og deri stod: Ved Båstlund krat, der fik de Mikkel...
Det var en aften, Mads Jensen og hans folk de var ved at kjøre korn hjem - det var boget (boghvede), tror a da så de, der lå noget på PaUeshbj, sådan kaldes den norderste af de høje her vest for Gadbjcerg, det var ligesom et lille bål ild eller nogle gløder, der lå og brændte. Det var nu, mens de læssede. Så var der ingen, der turde gå hen til det, men...
Lige norden for Frisvad ligger en høj, hvor der en gang var bjærgfolk. Den stod en nat på fire pæle, og da kommer der en mand ridende ad en kornråge eller et awnsted, og da han kommer nu forbi og ser, at de har gilde der, så forlanger han, om de vilde give ham noget at drikke. Så kom de også og gav ham noget, men han slog det bag over sig, og det var så...
Rosen at læge. Man tage Hyldeblade og Mælk af en rod Ko 1 Pot og koge det i 10 Minutter. Drikkes 3 Morgener ved Månens Aftagen ODD + + + Så kommer den aldrig mere. Horsens. Niels Bybud, Horsens.
Bjærgmanden i Fovlura han havde en pige, der tjente ham i 12 år. De trak køerne tidlig ud om morgenen, og tre morgener i træk så pigen en stadse blommeret broget hare, der kom og satte sig ved eu ko. Så kommer pigen hjem og fortæller dether om den hare. »Naja«, siger Bjærgmanden, »a skal Dæwlen far i mæ fiy den noget andet at tænke på.« Så borer han et...
Kirken i Gadbjæry skal have ligget på et Hjørne af Klavsholm Mark. En gammel Mand pløjede Døbefadet op, og en gammel Kone har fortalt, at hun kunde huske, der stod et Hjørne af Muren i hendes Tid. Efter Povl Madsens Fortælling. Gadbjærg S., Tørrild H. H. Kau, Præst i Gadbjærg.
da.etk.DSnr_03_0_00383
I Jblbi/gàrd havde de et lille barn, der ikke vilde tage patten, og så mente de, det var forhekset. Konen var helt elendig over det, og der var sådan en malor. Der var en kone i MeldcstJølbg, heude troede de til det. A tjente der, og så skulde a op til en klog kone i Bjærgbg. Hun sagde, at a skulde tage tre halmstråer over den kones dør, der havde...
En gammel kone i Vole fortæller, at hendes moder en gang var så ilde plaget af ringorme, men så var der en tiggerkoue, som lærte hende, at hun ni morgener i træk skulde på fastende hjærte dyppe hendes slikfiDger i munden og med den kjøre avet om på ringormene, imens hun sagde: De ringorms døtre de var 9, de 9 var de 8, de 8 var de 7 ... de 2, de 2 var...
