Svenskerne tog helt unge Mænd i 1617-Års Alderen med sig, særlig når de var velskabte, og man troede, at de vilde have dem med hjem til Sverig. Så havde de fået en hel Flok af dem samlet der ude i Gadbjærg-Egnen, og dem kom de med til Ringive Præstegård, og der blev de lukket inde om Natten, men så deres Snit til at komme ud gjennem et Vindue, uden at...
I Svenskekrigens Tid boede en Familie i en Gård i Rostrup, som besluttede at gjemme sig ovre i Tykhøjet Krat, da de hørte Tale om Svenskernes Plyndringer. Det var Mand og Kone og et lille Barn. De gjemte sig i et hult Træ, og hver Dag gik de ud og så over til Gården, hvordan det stod til. Men der kom stadig ingen Svenskere, og Konen blev utålmodig og...
Ovre i Tøsby var de ved at grave en Skat op; og de kom også til en Hund, der lå på en stor Kiste med Penge i. De tog den nu lettelig af og lagde den på en sin Frakke. Så var der en der sagde: »Hååd vi endda håed dæm Pænng, dær ær i dænd Kjeest!« for nu kunde de jo se Pengene. Men så i det samme forsvandt det hele, og de fik ingen af dem. De snakkede...
Hav min Broder Jørgen var en Dreng, skulde han passe Kreaturerne her i Gården og være Hjorde. Så havde de en Tyr, der hver Aften rendte fra ham og ned til Limskov, og han måtte så have Ulejlighed med at hente den igjen. Men så en Aften, han igjen var der efter den, ser han et bitte hvidt Dyr af Størrelse som en Lækat, der rendte bag efter Tyren, og Tyren...
Når køerne bliver solskådne, så kan der læses over dem. Der tages sod, salt og peber lige så meget som et hønseæg, og det bliver bunden om halen. Der skrives også nogle kors op og ned ad halen. Poder Mikkelsen, Gadbjærg.
Der var en gammel kone her i sognet, som de skyldte for, at hun var en troldheks. Hun havde en del penge i en pose i hendes seng, og så spørger hun præsten om, hvad han vilde have for hans salighed. Det blev de ens om, og han skulde så tage hendes synder og have hendes penge for. Hun var nemlig syg, og det var, mens han tog hende til alters. Han tykte,...
Der var en præst i Ringive, der hed Anker Bork, og han havde en søn, der hed Anker. Han og en mand fra Smedstrup, der hed Niels Sørensen, de fulgtes ad på en vej, og så kommer der én ridende om ved dem, og han red så meget rask. Så siger Anker til manden, han fulgtes med, om han troede ikke, de kunde nå ham. »Hvordan skulde vi kunne nå ham, han er kommen...
En tre mænd ude fra Nevad i Lindeballe havde været ude at svire, og ved de kom gjennem Smidstrup, siger den ene: »Lad os nu vælte æ Kuskes torvestak, nu er folkene i seng, og så véd han ikke, hvem der har gjort det.« Så stod de af vognen og væltede den. Meu da de kom hjem, kunde den ene ikke pisse, det var jo ham, der havde skyld i det, og han kunde knap...
Mig og min broder og svoger og én mand til vi kjørte fra Vejle en aften. Vi var ingen steder inde undervejs, havde ikke fået brændevin og var hverken fulde eller beskjænkede. Da vi kjører så over Farup mark, tog hestene skikkelig hårdt ved tommen, og det gik jo længere jo stærkere; men a tykte, det var, som det gik tilbage. Så kom vi til Trolderup, den...
En blytækker, der har været på Engelsholm, han sagde hver nytårsaften, når de havde spist, at han skulde ud i dyrehaven og snakke med den hvide jomfru. Det sagde han også den sidste aften, han levede, men da blev han henne, og de fandt ham død ude i haven næste dag. Hvad enten han nu virkelig har mødt jomfruen eller ikke, er ikke godt at vide, men hans...
I Sønder-Omme var der en gammel heksekone, hun hed An' Else. Da hun lå og skulde dø, var præsten der og skulde tage hende til alters. Så havde hun en toft, den vilde hun tage fra en søn og give til hendes datter, og så betalte hun præsten nogle penge for at få det ordnet. Han tænkte jo, te når hun døde, så var hun død, og så var der ingen, der vidste, at...
I den sorte pest var de døde ud i Lindeballe og Vorbasse så nært som et menneske i hvert sogn, en mand og enkone. Så gik de der ene og sørgede og vidste ikke andre råd end at gå til kirkeklokken og ringe med den. Sådan kom de to til kverandre, og de var også gift sammen lige øjeblikkelig. Der var hverken præst eller vielse. povl Madsen, Gadbjærg.
da.etk.DS_04_0_01765
Der har været en røverkule i Norup dal. Endnu er der en lille åbning, hvor Viborg-vejen skjærer NOrup-Førsballe kirkevej, og den er i det nordostlige hjørne. A har gjort mig så nysgjerrig at gå ben og se efter den. Der var skarnsfolk, og fra kulen kunde de skyde ud til begge sider efter dem, der kom ad vejen. Den Norup dal bar i det bele et slemt ord på...
Der sidder 23 hovedskaller indmurede i Vejle kirkemur. Det er Kosakkerpander, og de var sørøvere, der blev overmandet i Vejle Og slået ihjel. Povl Madsen, Gadbjærg.
Min moders fader var kusk på Sparretomyh Fyen. Der hængte en flæskeskinke oppe på loftet, den kunde de ikke blive ledig, de kunde smide den af loftet så tit som de vilde, og i den varme bagerovn eller i åen eller havet. Herremanden havde skudt vildsvin på en anden mands rettighed, og da den mand fik det at vide, lod han den første indstævne. Så over det...
I Tyrskind, en 4 gårde i Bræsten sogn, blev der 3 Kosakker, da de andre drog af, og de gjorde dem en hule ind i en banke, som kaldes Runkenbjærg, og de røvede og stjal og opholdt dem der en lang tid. Beboerne der omkring var så kjede af dem, som de kunde være; de vidste nok, hvor de boede, men der var ingen, der turde komme til dem, for de brugte skarpt,...
Da Svenskerne var her, tog de fra folk, hvad de havde. Der var en mand og kone i Rostrup, der havde et eneste barn, en søn, og de rommede gården, og de drog ad Tykhøjet krat, der, som nu plantagen er, da var der store træer. Der var et stort hult træ, hvor de kunde stå inde alle tre og hytte dem for fjenderne, som ellers slog ihjel for fode. De havde...
I det sekstende århundrede var de nær ved at blive slagne ihjel her omkring af Svenskerne, der var så næsten ingen tilbage. Der var 7 drenge fra Brande sogn, der rendte snart som vilde børn, deres forældre var slagne ihjel. Men så fik Svenskerne fat på de drenge, og da de ikke nænte at slå dem ihjel, tog de dem med dom. De mente vel, at de kunde have...
Svenskerne havde belagt Jelling og udplyndret byen. Det var fattige folk, og der var kun lidt at tage af fødevarer og penge, men så gik præsten med dem omkring og viste dem, hvor der var lidt tilbage, og hvor de kunde få noget mere. Han var jo kjendt og kunde bedst vise dem til, hvor der var noget. Så var folkene jo meget fortrydelige på præsten for det,...
