Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester. Han kunde også slå øjne ud på tyve. På StoreGrundet lå li karle i et kammer en nat. De 13 var gået iseng ved sengetid, men den fjortende kom ikke hjem inden midt om natten. Så fornam han, at alle klæderne lå rundt omkring...
I Bindeballe tjente a ved en mand, der havde en ko, som ikke vilde blive ovsen. Så fik han det råd, at den skulde have tre skefulde gjær tre torsdag morgener efter hinanden, og det skulde jo være stiltiende. A skulde give den det, og han skulde holde hovedet op. Men den vilde ikke tage det. Så falder det mig for munden: »Det er da eu sær rundt, vil den...
da.etk.DS_07_0_01074
At bortsætte en Byld. Man går til et Hyldetræ og peger med Pegefingeren på Bylden, dernæst på Træet og siger: Jeg har Byld, du har ingen, tag du min, så har jeg heller ingen og derpå Korsets Tegn tre Gange i den Treeniges Navn. Det skal ske tre Morgener i Træk, for Solen kommer. T. Kristensen, Rønslunde. Ejstrup S., Vrads H.
At skrive forkolden. Gaba, Gada, Galion, Gada, Gaba, Galea. Disse tre ord hver for sig skal skrives på et lidet stykke brod og give den syge fastendes i 3 morgener at æde, når udydeu vil hannem antænde, dog skal læses Paternoster eller Fadervor 3 gange tilforne. 157882. BL Næstved.
De havde lagt præstens fåretøjrer oppe i marken og slået fårene løse. Så kom der en gammel kone fra Rind, og hun tog dem, kanske hun lod, hun havde fuudet dem, og kanske hun stjal dem, det véd a ingen besked om. Så vilde præsten endelig have at vide, hvem der havde taget hans tøjrer. Hvad ban har at gjøre, han får en smed i Låstrup, der sådan kunde gjøre...
Vorter. Man går tre torsdag morgener på fasteud hovv hen på kirkegården og toer vorterne i det vand, som er samlet på ligstenen over det sidste lig, og det må gjøres tiende. E. T. K.
Mod kolden er det godt ni morgener i træk at gå ud til en rindende strøm og på fastende bjærte tage imod strømmen én skefuld vand den første morgen, to den anden o. s. v., og sætte af igjen ni morgener, indtil man kun har én skefuld tilovers. Nik. Chr.
En mand råbte i hans forstue, inden han kom ind: ->Sluk ild å lys, a hår sit gjenvoren i awten. Så slukkede folkene også lyset. Kristen Ebbesen, Egtved.
Her brændes al lighalm ude på marken, og man ser efter, hvor rogen driver hen, for der skal den næste døde komme fra. Kristen Ebbesen, Egtved. Kirkeklokker og grave.
da.etk.JAT_03_0_01549
Når katten slikker sin røv, vil det give stads vejr, toer den øret, giver det ondt vejr. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når katten kratter i et træ, så vrider halen om til den ene side; og den side, den vender til, vil vinden vende sig til. Kristen Ebb esen, Egtved.
Ser man storken flyvende, bliver man doven det år, gående, så bliver man let til bens. For den står let på sine ben, men flyver tungt, der er ingen fugle, der flyver så tungt. Kristen Ebbesen, Egtved.
Simon Kræmmer spyttede altid på de penge, han tog ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_00973
Den, som er god til at tænde ild, får en glad mand. Karoline Brummer.
da.etk.JAT_03_0_00654
Når man vil vågne tidlig, kobler man benene sammen om aftenen med hosebåndet. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når kjærnen står under bjælken, kjærner de bjælkesrnør. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når myggene flyver meget om aftenen, vil det regne. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når muldvarpen skyder ind ad fra grundstenene, da er det godt, men skyder den ud ad, er det slemt. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når man vil dræjj en kalv på en ko, må man ikke skj ære eller rykke hår af halen, ellers bliver den rottehalet, tyndhalet Og korthalet. Kristen Ebbesen, Egtved.
