Provst Mollerup i Harridslev var noget en klog mand. En gang var der bleven en fjæl borte i præstegården, men da de sagde det til præsten, sagde han blot, at den kom nok igjen. Lidt efter kom der én løbende, så tungen hængte ham ud af munden, han kom med fjælen tilbage. Der var en mand, der hed Jens Moestrup, han gik og handlede, folk havde ellersen...
Et par fattige folk her i Linde har en søn, der for et par år siden blev konfirmeret, og han kan ikke ligge tort. For on tid siden kom drengens farmoder, der bor i Skrødstrup, til byen, og som hun gjærne plejer, så hun ind til os også. Hun lod sig da forlyde med, at hun havde fået et råd for drengen, og ønskede, at drengens moder vilde spare hende gangen...
I Bindeballe tjente a ved en mand, der havde en ko, som ikke vilde blive ovsen. Så fik han det råd, at den skulde have tre skefulde gjær tre torsdag morgener efter hinanden, og det skulde jo være stiltiende. A skulde give den det, og han skulde holde hovedet op. Men den vilde ikke tage det. Så falder det mig for munden: »Det er da eu sær rundt, vil den...
da.etk.DS_07_0_01074
At bortsætte en Byld. Man går til et Hyldetræ og peger med Pegefingeren på Bylden, dernæst på Træet og siger: Jeg har Byld, du har ingen, tag du min, så har jeg heller ingen og derpå Korsets Tegn tre Gange i den Treeniges Navn. Det skal ske tre Morgener i Træk, for Solen kommer. T. Kristensen, Rønslunde. Ejstrup S., Vrads H.
At skrive forkolden. Gaba, Gada, Galion, Gada, Gaba, Galea. Disse tre ord hver for sig skal skrives på et lidet stykke brod og give den syge fastendes i 3 morgener at æde, når udydeu vil hannem antænde, dog skal læses Paternoster eller Fadervor 3 gange tilforne. 157882. BL Næstved.
De havde lagt præstens fåretøjrer oppe i marken og slået fårene løse. Så kom der en gammel kone fra Rind, og hun tog dem, kanske hun lod, hun havde fuudet dem, og kanske hun stjal dem, det véd a ingen besked om. Så vilde præsten endelig have at vide, hvem der havde taget hans tøjrer. Hvad ban har at gjøre, han får en smed i Låstrup, der sådan kunde gjøre...
Vorter. Man går tre torsdag morgener på fasteud hovv hen på kirkegården og toer vorterne i det vand, som er samlet på ligstenen over det sidste lig, og det må gjøres tiende. E. T. K.
Mod kolden er det godt ni morgener i træk at gå ud til en rindende strøm og på fastende bjærte tage imod strømmen én skefuld vand den første morgen, to den anden o. s. v., og sætte af igjen ni morgener, indtil man kun har én skefuld tilovers. Nik. Chr.
Rosen at læge. Man tage Hyldeblade og Mælk af en rod Ko 1 Pot og koge det i 10 Minutter. Drikkes 3 Morgener ved Månens Aftagen ODD + + + Så kommer den aldrig mere. Horsens. Niels Bybud, Horsens.
Bjærgmanden i Fovlura han havde en pige, der tjente ham i 12 år. De trak køerne tidlig ud om morgenen, og tre morgener i træk så pigen en stadse blommeret broget hare, der kom og satte sig ved eu ko. Så kommer pigen hjem og fortæller dether om den hare. »Naja«, siger Bjærgmanden, »a skal Dæwlen far i mæ fiy den noget andet at tænke på.« Så borer han et...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
