Kristine Andersen er født den 17. november 1850 i Kollund, Rind sogn. 5 år gammel flyttede ban til Lind. Hendes fader var Anders Kristian Kristensen, og moderen bed Maren Kristensdatter. De døde begge af brystsyge, efter at alle deres børn så nær som Kristine var døde af samme sygdom. Paderen døde før moderen, og hendes sidste vandring var over til Lind...
Maren Olesdatter er fodt den 30. november 1821 på æ Plet i Hygum. Faderen hed Ole Peter Mogensen og var fra Plet. Da han fik stedet efter sin fader, den gamle Mogens Plet, drog hun ind til ham, og havde da kun tjent oppe i Vandborg en halv snes år. Moderen, den gamle Kristense Kristensdátter. var fodt den 31. december 179(5 i Hurup i Tv og var en 19 år,...
Lavrine Sørensdatter er født den 1. oktober 1827 i Bøggild ved Kjellerup. Moderen Ane Jensdatter var fra Mavsing. Det var hende, jeg gjentagne gange hesøgte i Rind v. Viborg. Hun var den gang 90 år og lå stadig til sengs, og hun blev også 92, inden hun døde. Ane kunde en mængde gamle udmærkede viser, og jeg må takke Lavrine meget for, at jeg fik dem, da...
Fra min barndom mindes jeg en gammel kone, som iom 2 gange om året for at tigge uld. Det var for resten det leste, hun bad om, og så sang hun følgende vers: Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjæste, Gud haver skabt os først ved ord, han véd vort gavn og bedste, barmhjærtighed og evig fred han la'r os åbenbare, vi have trådt ad Djævlens fjed...
En mand fra Hansted, Ravsted sogn, var rejst ud ad Ditmarsken for at få sig en tærskeplads. Da han efter en otte dages forløb havde fået arbejde, skrev han hjem til sin kone, at hun skulde sende ham hans tøj. Til al ulykke kunde hun nkke sende ham det, ti hun forstod ikke hans sprog, han havde bu glemt sit danske mål og kunde nu ikke andet end tysk. I...
Fremdeles skal, som der fortælles, en herværende præst Colding for omtrent .50 år siden have ryddet en stendysse i en toft tæt ved kirkegården; der er endnu én sammesteds, og i den funden nogle runde læderstykker af en rigsorts størrelse med en sølvnagle i midten. Hans sands eller rettere usands for hedenolds minder bestemte disse, måske allerældste...
Peder Andersens moder, som var født og opdraget pa garden Mellem-Skræborg, havde tiere gange, da hun som barn vogtede sin faders får, sot ulve strejfe om på marken. Hun kunde fra sine barneår mindes, at gårdhunden en vinternat ved sin vedholdende gjøen og usædvanlige spektakel vækkede husets beboere, Og da de kom ud i gården og vilde se efter, hvad der...
Aggerbokjællingerne nævner sjælden dagen ved sit navn, men efter hvad der skete den dag og let mindes. Således sagde én: Hvad dag fik du din gris? Der svaredes: Den dag vi fik kål til vor onden. Nej, sagde en tredje, det var den dag, æ baer sked i æ vugge. J. D. Jensen. Vindblæs. 1. I Han herred nævner de altid verdenshjørnerne f. ex.: A skal...
En gammel husmandskone kom en dag ind til en gårdmand og klagede sig over, at det var så småt for hende. Endelig siger han: Du skulde give dig til at være klog kone, så skulde du se, du ej havde nødig at gå og tigge. Hun lagde sig rådet på sinde og kom efterhånden så godt ind i professionen, at hun blev helt berygtet. Så fik gårdmanden en byld i halsen...
Der var én i Vammen, de kaldte Johan Bjøti (o: Bjørn), han var dygtig til at kurere både på mennesker og kreaturer. En gang havde en karl kjørt løbsk ned ad Bjerring bakke, og havde fået hoften af led. Så blev distriktslægen hentet, og han fik to mand til at hjælpe sig at rykke i det. Han havde spændt et reb om ham, de skulde rykke i, og karlen selv sad...
I Hårby havde de en vægter, der hed Xiels Frederiksen, og ham fik de på folgende måde. Som folkene i Sjelle en søndag står uden for kirken og venter efter præsten, ser de et syn hen efter Hårby, og det var for deres øjne, som hele byen stod i lys lue. Det var om sommeren og om hjemlys dag. Peder Skriver i Sjelle stod også ved kirken og så synet, og nu...
Aftenen før en begravelse finder sted, samles de nærmest pårørende i gildeshuset og får forst en bid brød. Så lægges låget på kisten, og tre tændte lys stilles på den. Dernæst synges salmer og drøftes minder om den afdode til over midnat. Fra Agger. Joh. Nielsen.
Gammel vise, som før blev brugt ved uddelingen af nytårsgaver. Der stander et træ i min faders have, jeg frygter, det bliver en persillie tilsammen groer rod, tilsammen groer top, de elsker hinanden med god villie. Den unge [Kirsten Sørensdatters] hjærte det brænder så hed, slet ingen den brand kan udslykke undtagen [Jens Andersen], ihvor han så...
Samme Karls Broder (i Salling) gik en Gang til en klog Kone med en slem Finger, skjøndt han ingen Tro havde til, at det kunde hjælpe. Konen læste noget over Fingeren, som den syge ikke forstod, men det endte da med Fadervor. Da der blev spurgt den kloge Kone, hvad hun havde sagt, fremsagde hun et Rim, hvori der stod: Jesus ned ad Bjærget red. Men...
Min Moder var født i Nørre-Åby, men blev opdraget hos hendes Morbroder Niels Kristoffersen, der ejede en Gård i Kj ærteminde-Egnen og tillige var Sognefoged. Hun har fortalt, at der altid gik så meget Spøgeri i den Gård. Efter Midnat kunde de se en stor, sort Hund, der løb i Gården med en gloende Lænke efter sig. Lænkehunden i Gården tudede altid så...
I Jels er tre Søer: Nedresøen, Midtsøen og Oversøen. Ved Vestsiden af Midtsøen findes der en stor Vold, som i daglig Tale kaldes Voldstedet, men man har ingen Minder om dem, som har boet her. Stedet er næsten helt omgiven af Skov, og der er fundet Smedesinter og Sten og Levninger af Kj ældere, ligesom man også kan se Pæle nedrammede i Søen, der er Rester...
To gamle Mænd, der hed Jens Køjk og Peder Kristian Knak, de arbejdede her i Plantagen, og når de om Aftenen havde Ende på deres Arbejde, så gik de tit ned til Havet for at strænde. Den ene var fra Nissum og den anden fra Fjand, og de skulde jo hjem først, men gjorde så Aftale om, hvor de skulde mødes, altså nede ved et Havbjærg. Så en Aften kommer Jens...
Kræmmerstenen lå ved Vejen fra Over-Isen til Gludsted, omtr. 100 Alen neden for Foden af Gludsted Langbanke, og efter hvad der er fortali for mig, skal den have fået Navn efter en Kræmmer, der var efterstræbt af en Rover, og da han mærkede, at han ikke kunde komme fra ham, så satte han sig der på Stenen og foregav for Røveren, da han kom til ham, at han...
En Kone i Ballum havde en Søn, som skulde henrettes. Hun gik da til Øvrigheden og bad om at få ham fri. De gik ind på hendes Bøn, hvis hun kunde skjære en Ager Byg med en Segl på en Dag. Det gjorde hun, men da hun bandt det sidste Neg, faldt hun om og døde. Hun ligger begravet på Ballum Kirkegård, og der er en Mindesten på hendes Grav, hvorpå hun står...
En Kone havde en Søn, som havde begået et Mord, og han blev da ført for Retten og dømt til Døden. Men hvis hans Moder kunde skjære en Demat Byg, fra Solen stod op, til den gik ned, måtte han leve. Hun stod så tidlig op og begyndte at skjære, da Solen kom, og da hun bandt det sidste Neg, gik den ned igjen. Lige i det samme faldt hun om og døde, for hun...
