361 datasets found
Danish Keywords: minde Place of Narration: Gullestrup
I Orre løber en å, Løverå kaldet. Et af de største heller i denne kaldes æ røde høl, og navnet kommer af, at en rover efter at have myrdet en kone og hendes lille barn, stod oveofor heilet med ét ben på hvert land og vaskede sine blodige hænder og sin kniv, Blodet farvede vandet rødt i det store høl, som så siden kaldtes æ røø høl. Et lignende sagn...
da.etk.DS_04_0_01312
Hr. Peder, der var præst i Stavning, er i levende minde for Stavningboerne. Han var en meget klog mand, ret af den sorte skole. Fra Stavning blev han kaldet til at være Kristian des hofpræst. Man fortæller, at han sagde en dag i sin præken, at der var lagt krudt under kongens seng. Nu fik han bud om at komme til kongen. Denne var vred og spurgte ham...
da.etk.DS_04_0_00970
Der står to store sten oppe på Andrup eller Ellidshøj hede lige tæt ved skjellet imellem byerne, de kan sees fra jærubanen af, og de bliver kalket hvert år. De kaldes de hvide jomfruer. De skal være rejst til minde om to jomfruer, der uskyldig skal være dømt til døde. De var sandsynligvis fra Andrup (Råkildegård), men ingen kan ret huske ret redelighed...
Søren Rygård ejede også Store-Belo. En aften han kommer ud, ser han, at der er ild oppe ad Store-Hebo, også troede han, at det var den, der brændte, og kom på en hest. Men et par bøsseskud fra gården faldt han af hesten og brækkede halsen. På det sted, hvor han døde, blev der lavet en stendysse på den ene side af vejen af en 3, 4 store sten, og på den...
Ty bar vel ikke lidt mest ved fjendens indfald, dog skal der være nogle minder om dem. Således på herregården Lyngholm, Hvidbjærg v.- A, hvor der på bjælkerne i laden endnu sees sabelhug, fremkomne ved, at Svenskerne afhug havren til deres heste der. N. P. .lensen, Hassing.
Stednavne i egnen om Skive minder om tidligere skove: Egeris, Birkemose, Hesselbjærg. B. er en torvemose, som man siger, der ingen bund er i. Deri findes mange svære birketræer. p. chr.
da.etk.DS_03_0_02007
Bornholms våben viser en gul drage på rød grund med udspilet gab og snoet hale, som var skjænket dem af Valdemar I i året 115 j til minde om en frygtelig krig, hvor de havde udmærket sig imod deres ikke mindre frygtelige fjender. Rtsen, III. 127.
Der var en gang en jomfru på Skovsbo, som var meget syg, lægerne havde opgivet hende. Så gik hun ud til det sted, hvor korset står nu, og bad om at blive rask igjen, og straks mærkede hun, at hendes helbred vendte tilbage. Hun lod da dette kors lave og sætte der til minde om, at hun der fik sit helbred. De herremænd, som senere har boet på Skovsbo, har...
da.etk.DS_03_0_01039
I Navntoft, Vorde sogn, skal have været en kirke eller et kapel for Navntoft og Viborg norremark. Endnu i mands minde kunde man se gravstederne tydeligt. Det lå midt i den gamle by, og stedet er meget tydeligt endnu, men er så godt som helt dyrket. Kirkegårdsdiget var der i min drengetid. De hugne sten har man senere druknet i en skudtørvgrav for at...
Der har stået en kirke ude på Horns rev, og der har været et sogn, der hed Horn, sydvest for Ogsby. Prækestolen der skal være flyttet her til Al. Fiskerne fortæller, at de et sted ude på revet har fundet bunker af mursten. Der har i mands minde været folk her i sognet, som i daglig tale bar navnet Tudal. Al.
Nord for alteret i Vrejlev kirke er en åben begravelse. Over denne er en gammel herskabsstol med spor af en mængde adelige navne og skjolde o. s. v., malede i kalken. Når denne stol i folkemunde er bleven kaldt Nonnekoret, er det en misforståelse, men navnet er måske et minde om, at der har været et nonnekor i kirkens vestlige ende. Af en...
da.etk.DS_03_0_00603
I Besser kirke har der i mands minde været et skab, hvori gjemtes to flag eller standarder, og gamle folk siger, at de havde været brugt til at signe grøden på marken med. Ved kirkens restauration forsvandt både skab og flag. mikkel sørensen, samsø.
da.etk.DS_03_0_00571
Mellem Gudhjem og Salne, norden for Gudhjem, står en høj rank sten ovenfor nogle meget farlige klipper, der kaldes Stortarna. Nedenfor de klipper var der et skib, der gjorde vrag. Skibet var ladet med heste, og det var et rent under, at mandskabet bjærgedes. Til minde og tak rejste kaptejnen så denne sten, og efter skibets ladning kaldes den Hestestenen....
Jeg kan mindes som barn at have set lys for ny bygninger. Det var hen i de korte dage. Vi var st
da.etk.DS_02_J_00190
Der var to karle, som gjorde den akkord med hverandre, at de skulde med til bryllup, den ene hos den anden, og det skulde være sikkert. Men så døde den ene, og da den anden noget efter holdt bryllup, kom den døde lige godt og bød sig til gjæst. De var nu så glade ved ham, og da han skulde af sted, vilde brudgommen følge ham på vej. Han fulgte da med så...
da.etk.DS_02_G_00213
Ved Ryssensten stod der et hus, jeg kan endnu mindes, ruiuerne blev ført bort, De kaldte det slottet. Der skulde en kone have sjunket, fordi hun spandt om juleaften. På det sted var der al tid et bul, som der hvert år blev ført mange læs jord i, for de vilde have det under plov med det øvrige land, men det blev hvert år ved at synke, hvor meget de end...
da.etk.DS_02_G_00134
Der lå en lindorm rundt om Velling kirke, og når den kunde nå at bide sig selv i halen, vilde den vælte kirken. En ridder dræbte den, og til minde om det blev der sat en lindorm på sydsiden af tårnet. Vinding hojskole.
da.etk.DS_02_E_00060
Rævhede kaldes nogle gårde og huse, som horer til Hvedsted og ligger i nærheden af herregården Rcevkjærgård. Her var en gårdbuk, som passede hestene og kunde ikke fordrage, at nogen anden tog sig for at sorge for dem andre end han. Manden stolede også godt på ham, men imellem kunde gårdbukken gå ham af minde, og det kunde da træffe, at han gik ind i...
Imellem Gammel- og Ny-Bågø, de to eneste byer på Bågø, ligger en høj. "Á, sig til Skæld, at Vip er dod. - "A, er vippe død!" og en pusling farer ud af vinduet, men lader en kobberkjedel stå, som han vilde hente øl i. Denne kjedel har indtil den dag i dag været der på stedet til et minde om de underjordiske. Lærer Hansen.
Niels Pedersen i Gjedved fortæller følgende: Min bedstemoder var fra Kiel og blev som barn sendt over til Kjøbenhavn at besøge en moster, der var hofdame ved kong Kristian den 5tes hof. Da hun skulde tilbage, fulgte en pige hende ned til skibet, men fik hende på et fejlt, og så var der nogle tatere, som tog hende, klædte hende i pjalter og forte hende...
da.etk.JAT_06_0_01281