Tolstrup kirke, der tilhører Birkelse, har haft et tårn med hvælvinger, men det er ikke blevet taget ned i mands minde. En gammel mand fortæller, at da han gik til konfirmation, løb konfirmanterne oven over kirken. Tårnet var nemlig i sin tid blevet taget ned, og det nedrevne lå nu i meget lange tider på kirkegården ved alle tre sider af pladsen, hvor...
Holbæk kirketårn blev skudt ned i en krig. Nogle siger, at det var svenskekrigen, andre, at det var Englænderne, der gjorde det. Til minde derom er en kanonkugle bleven indmuret i tårnmuren et stykke oppe. Tårnet var forhen så højt, at de derfra kunde se st. Mortens kirke i Randers. De kunde stå ude på Sønderbro i Randers og høre kirkeklokkerne. maler...
En af de mange høje i et egekrat nord for Gammelby i Læborg sogn kaldes Fru Mettes høj. Ikke langt derfra mod vest ligger en større proprietærgård, Hundsbæk, som før var et betydeligt riddergods. Gamle folk mindes godt, at de sidste voldrester blev sløjfede. Fra borgen til ovennævnte høj skal have ført en løngang. En fru Mette, som sagnet dog ikke véd...
Der skal være en ridder gravet ned i fuld rustning i en høj, der ligger i en linje mellem Hyttens glaspusteri og Gleesborg kirke. Gamle folk fortæller, at man har pustet glas ved den lille by Hytten. Derimod kan ingen længere mindes, at der har været pottemageri i sognet. Vest for kirken har man fundet en hel del potteskår og kul ved at grave ned i...
Der går to odder ud i Glenstrup sø, den ene kaldes Glenstrup odde,- og det er den sønderste. Fra nordsiden udgår den anden, der kaldes Gitrup odde. På hver sin side af søen boede en trold, og de kom i indfald om at ville have en vej lagt over søen. Så gjorde de rent i deres stue, og fejeskarnet bar de ud i søen og vilde danne den dæmning af, så der må...
Når folk fra Holtum i dårligt vejr kom til Grejs kirke i bryllups- eller ligfærd, plejede vognene at kjøre op til en bestemt gård. En nat vågnede karlen i gården og talte 7 vogne ud af gården. Udenfor porten slog de knald alle sammen. Han fortalte det om morgenen, og folkene undredes alle der over. En tid efter begravedes en mand fra Holtum, og der kom...
På landet er det næsten kun møllerne, der helligholder mortensaften ved en mortensgås og ved at få c noget på lampen*. Gjor de ikke det, vil der ske en ulykke ved møllen. Enten vil vandet bryde løs (vandm.), eller vingerne vil knækkes (vindm.). Det er til minde om bisp Morten, en hellig mand, som har levet i gamle dage. Han har opfun det rørepindeu, der...
Det var i den tid, der var bjærgmandsfolk, da var der en ung pige, som gik op på en høj ved Bække og fandt behag i at sidde der oppe. En dag faldt hun i søvn der, og da hun vågnede, stod bjærgmanden oppe ved hende og spurgte, om hun havde lyst til at komme ind og se, hvordan han havde det, Ja, det vilde hun jo gjærne. Højen lukkede sig op, og de kom ind....
Min faders bedstefader pløjede på en mark. Et sted fornam han en stærk hede, og det lugtede, som om det kunde være bagevarme, men oven på jorden lå bageredskaber o. s. v. Hen op imod middag stod der en tinskål med to ører på af dem, vi kaldte spiseskåler i forrige tider, fuld af sød vælling, og der lå en sølvske ved siden af. På en tallerken var der et...
Povl Madsen er født den 9. februar 1818 i samme gård i Gadbjeerg, hvor han endnu opholder sig som aftægtsmand De fleste historier har han fra faderen, Mads Jensen. Gården har været i familiens eje i over 200 år. Den første mand, der mindes, var Kristen Madsen, og han var bovbonde til Refstrup. Den næste ejer var sønnen, Jens Kristensen. Derefter kom Mads...
Anno 1769 på den tredje juledag var det så stor en snefog, så at de gamle, som levede den tid, ej kunde huske eller mindes sådan et snefog, ej heller havde været hidtil dato 1801. 1792 imellem den 10. og 11. december om natten var det en forskrækkelig storm af et vestlig vejr. Da faldt der i Gram skov 725 træer. Det gjorde og stor skade på huse og...
da.etk.JAT_05_0_00466
På N.-Hjarup mark ligger et bjærg, som kaldes Ulvebøjen. Forhen var der jo ulve og andet utøj her i egnen. Så skete den store ulykke på dagen før juleaftensdag 1735, at en ulv sprang over en dør i N.-Hjarup ved æ sandkro og tog et barn og løb med ud til højen. Konen, der stod i kjokkenet, så det og lob efter den, men des værre, hun kom ikke tids nok,...
Til 4. Udskiftningen. Om jeg mindes ret, sketo det i året 1758, at gehejmeråd Bulow og general Brockdorff efter kgl. allernådigst ordres også var her i sognet for at efterse, om der fandtes nogle stykker tjenlige til bebyggelse og dygtige til komland, hvilke nogle bønder efter deres husbond hr. Svitzers befalning skulde vise ud på de marker og heder,...
1 de Heste byer pa Samso bar det vist været almindeligt at have et stykke jord i byen til fælles afbenyttelse til at sa kaifro i. I Østerby er der et stykke jord midt i byen, som endnu kables kaibedet, skjøndt det ikke har været brugt dertil i mands minde. I Alstrup er der ligeledes et stykke jord. som strækker sig fra byen langs den gamle fædrift ned...
Smårup præstegård, der ligger midt vejs mellem Viborg og Ålborg, er en uhyre stor gård, snart som herregård. En provst, der hed Cilius, havde delt gården i to dele og boede selv i den ene, men hans kone i den anden. Hver havde sin husholdning og sine tjenestefolk, men der var ellers ikke noget imellem dem, de kom sammen og taltes ved hver dag. En gang...
Der var en gang en gammel degn i Skader, som forst havde været skrædder, dernæst herskabstjener og blev så endelig degn. Han hed Madsen eller Johansen i den ny stilling. Men omsider blev han atter skrædder. Når han var i sin puds, havde han en høj strikket rød lue med en mægtig dusk på hovedet, var i lang spidskjole af blat vadmel, sådan at spidserne...
I Selde kirkebog træffer man ikke så sjælden efternavnet Sohn, hvilket er meget påfaldende, da der ingen Tyskere har bosat sig der i mands minde, og det er gode ægte Sallingboere, der bærer navnet. Sagen forholder sig sådan, at en præst, der var der for en del år tilbage, havde opfattet navnet Sand som Sohn, idet Sand i daglig tale lyder som Såend, og da...
Jeg kan huske don tredje kirke i Vihnrij. Den stod der, hvor nu Tauseus minde er, og kaldtes Gråbrødre kirke. Men i min ungdom brugtes den til vognskur og til at tørre tobaksblade i, for man sagde, at der var for mange kirker i byen, og der var endogså tale om at rive domkirken ned, da den ingen nytte var til. Prækestolen stod nede på gulvet, og en dag...
En pige tjente i en kjøbstad og var godt anset. Så blev der en nat stjålet meget fra hendes husbond, og da de kunde intet indbrud se, så arresterede de pigen, og hun led hård straf, for det var i den tid, de brugte pinebænke. Når hun var på pinebænk, bekjendte hun, at hun havde taget det, men kunde ikke sige, hvor det var, og de kunde ikke finde det....
Det sidste vildsvin, der blev skudt her, og som min fader kunde mindes noget om, det blev skudt heroppe ved skoven i min faders drengetid. Manden, som boede i Klavsholm gård, hån var skytte for dem på Refstrup, og derfor var han fri for hove, og sa var han også den første sognefoged, min fader havde hort tale om. Ingen andre måtte have jagtgeværer end...
