475 datasets found
Danish Keywords: minde Place of Narration: Vejle
Kræmmerstenen lå ved Vejen fra Over-Isen til Gludsted, omtr. 100 Alen neden for Foden af Gludsted Langbanke, og efter hvad der er fortali for mig, skal den have fået Navn efter en Kræmmer, der var efterstræbt af en Rover, og da han mærkede, at han ikke kunde komme fra ham, så satte han sig der på Stenen og foregav for Røveren, da han kom til ham, at han...
da.etk.DSnr_04_0_00911
På den Del af Krajbjærg Mark i Hornslet Sogn, der endnu kaldes Drorup Mark, findes en Kirkeruin, kaldet den øde Kirke eller Drorup Kirke. Forhen har det været kaldet St. Nikolaj Kapel. Endnu står kun den nederste Del af Muren, men gamle Folk kan huske, at de var langt højere, og selv en Del af Kirkegårdsdiget skal have stået i Mands Minde. Et Stykke nord...
da.etk.DSnr_03_0_00417
Jeg tjente i en Gård på Hvejsel Mark, der hedder Anesminde, og Manden hed Johannes Pedersen. De havde et stort Stuehus. Så en Vintermorgen, jeg er kommen op, Klokken kunde vel være 6, da horer jeg sådan Firmen inde i Stuen og Skraslen med Papir og Lyd af Porselæn, så det var, ligesom noget blev pakket sammen derinde. Da tænkte jeg: »Det er endda tidlig,...
da.etk.DSnr_02_H_00338
Det var i min bitte Barnetid — jeg var så lille den Gang, at jeg lige kan mindes det —, da stod min Moder en Aften silde og vaskede, for det hun var så optaget af Arbejde om Dagen. Hun stod netop og tænkte på, at hun skulde nok ind og have sig noget at spise, for hun kunde have en lille Styrkning behov nu, men det var snart knap, hun havde Tid til det,...
da.etk.DSnr_02_H_00222
Mareridt er blevet tilskrevet en kvindelig Plageånd, der ikke kunde lade Folk være i Fred om Natten. Man kaldte hende for Maren, og hun var, hed det, den skjønneste Kvinde, men i Lader den arrigste Trold, der gik gjennem lukkede Døre, overfaldt sovende Folk og satte sig overskrævs på dem og plagede dem, så det var en Gru. Man blev da redet af Maren....
da.etk.DSnr_02_F_00037
I Udby sogn har der i mands minde været en mestertyv, der hed Kristen .Tørgen. Han kjørte ud pa Sletten at stjæle lam. men så fik han øjnene slået ud. L. F.
da.etk.JAH_05_0_00352
St. Stefansmorgen skal man op før dag ved lys og have varmt øl. Det rode øl skulde minde om Stefans blod. Skallerup. Tb. Nybo.
da.etk.JAH_04_0_00336
Gjæænde : kjælen, næsvis. Hammerum h. P. K. Toksvig. Marie Jensen.
da.etk.JAT_06_0_01296
Høwwedværk: noget rigtig klodset arbejde; sikke nåj køwwedværk, du lawer. Frøken Marie Jensen, Vejle. Gjellerup.
da.etk.JAT_06_0_01295
Herunder hviler min kjøre mand, i livet kjørte han med sand, holdt mere af brændevin end af vand, og deraf døde min kjære mand. pens. lærer Wagner, Vejle.
da.etk.JAT_06_0_01213
PI Vejle kirkegård skal der være et trækore, hvorpå der står malet: Herunder hviler min madamme, nu bar hun fået fred, og jeg fik den med det samme. Kn bai:er Lavisen i Vejle siger, at han har læst det. pens. lærer Johansen, Vejle.
Ildnavler: neglerødder. (Gjellerup). K. M. Jensen.
da.etk.JAT_06_0_00986
Provst Damgård i Odense havde i regelen kun tre tilhorere, når han prædikede i St. Knuds kirke, og disse tre var hans kone, hans datter og kordegnen. Fru Johansen, Vejle.
da.etk.JAT_06_0_00724
Pastor Høegh i . . . . var hos biskoppen Balslev i Pibe for at blive indstillet til embedet i Grejs. Men hiskoppen svarede, at pastor Smith i Tyregod allerede var indstillet, hvorefter Pastor Høegh udbryder: “Men faer, har du da kun én velsignelse, velsign også mig min fader”. Høegh fik også velsignelsen, idet han fik embedet. pens. lærer K. Johansen,...
da.etk.JAT_06_0_00534
Pastor Carlsen i Dalby nedre stod og prækede. Just idet han begyndte på en sætning: “Og Jesus sagde . . . .” blev han vaer, at kirkedøren stod åben, og fortsatte da i samme åndedrag: “Å, luk døren der!” pens. lærer Johansen, Vejle.
da.etk.JAT_06_0_00446
Mads Hamborg i Rind var snedker og kludrede noget med at lave ligkister. En mand i sognet lagde sig til at dø, og svigersønnen kom så og bestilte en ligkiste til ham, men lagde selv træet til. Det syntes Mads var for godt til kisten, og så lavede han sig et åsæt af det, og ligkisten lavede han så af det gamle åsæt. En tid efter mødtes Mads og den unge...
Kvistgård på Mosegård, der er rødhåret, siger til en mand, der kom for sent til et sognorådsmode, og var lidt skaldet: “De kom nok for sent, da Vorherre byttede hår ud”. Han svarede: “Ja, det kunde jo godt være, jeg var med de sidste, men da jeg kom, var der ikke andet end rødt hår tilbage, og det vilde jeg ikke have”. Lærer Bech, Vejrum.
da.etk.JAT_06_0_00360
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: “Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
Kristen Skjællund i Bind (han boede i et lille sted nede ved Knud Mose) gik post til Herning, men så var han en gang bleven meget syg, og nabomanden kom om at se til ham og vilde da tale lidt med ham om hans saligheds sag. “Hvis du dor nu, Kræsten, tror du så du kan blive salig?” I det samme står hans kone, Jette, i døren med hænderne i siden og råber:...
da.etk.JAT_06_0_00319
En mand, der gjærne vilde give sig ud for at være dansksindet, sagde: “A kan no et lii, di brtigge deher fransk pø-om-pø, nej, læ wås blyww ve de gowe dansk suksomsivr-. Elev N. Jepsen, Vejle.
da.etk.JAT_06_0_00094