I Farup var der først i århundredet to mænd, der var kjendte for at være så stolte. Jens Peter Bjerrum var stolt af hans penge, og Hans Kloster han var stolt af, at han gik så tarvelig klædt. Kloster han sled i det, og den anden, blot en dreng vilde sige Di til ham, og: Godaw, Bjerrum, så gav han ham en drikkeskilling. Men hjemme var han sådan, at...
Min Moder, som boede i Åby, var gået ned på Birkelse at besøge hendes Mand, som tjente der for Kusk. Han var kjørende ud med Kammerherren, så hun traf ham ikke, og gik da tilbage. Hun havde aldrig været bange før, men da hun kom forbi Æresstøtten og kunde se Mælport, var det ikke så fri, hun blev ræd. Der stod ligesom en klar Bue over Vejen, netop der,...
Kvottes Bakke i Fristrup Kjær sydvest for Byen er en rigtig Spøgelsebakke. En stjerneklar Aften gik vi to i Følge fra et Hus ude ved Kjæret og vilde til Fristrup, så så' vi Lygtemanden henne på Kortes Bakke. »Nu spiller Lygtemanden for os,« sagde vi til hinanden, men da vi nu så' efter ham, blev vi vilde og kom ud til Rønne, to Gårde, som ligger på...
En Mand var ude i Ulvskov at slå, og Konen skulde noget efter komme ud at rive sammen. Men da hun havde begyndt med hendes Arbejde, kom der en Ulv efter hende og bed hende i hendes ene Lår. Hun havde et blåt Forklæde for, det bed han rent i Stykker. Hun kunde ikke blive ved med Arbejdet, sådan som hun var handlet, og måtte hjem i Seng. Da Manden kom...
Kjøbmand Nielsen her i Vedsted fortalte, at et Sted i Ålborg, hvor han var som Handelsbetjent, fandt de nede i Kj ælderen en Mjødtønde, som havde ligget der i mange År, og når de kom til den, slog det det ene Slag efter det andet inde i den. De blev da rådet til at få den af Huset og få den begravet, ellers vilde det gå galt; hvis Basilisken der inde...
Min Moder fortalte efter hendes Mormoder, at hun en Aften gik hen ad Vejen efter Bunken i Saltum, og da så hun en Tue ude i Kjæret, der var belagt med ene klare Perler. Dem gik hun hen og tog nogle af og puttede i Lommen. Da hun kom hjem, sagde hun til Børnene: »Nu skal I komme hen til mig, her har a fundet sådan nogle skjønne Perler til jer.« Men da hun...
Oppe sønden for Åby Kirke ligger Mølgårdshøj, der var Dværgfolk i. De havde så meget skidne Børnesager: Bleer og Linned, der lå ovenpå Højen, og så tog Folkene, der havde Ejendommen, det hjem og vaskede det, og så lagde de det op igjen på Højen. Det var Dværgene meget taknemlige for og gjorde dem meget godt siden. Ida Thomsen, Vedsted.
Der var et Sted oppe i Rold Skov, der gik en Sti omkring en Sig fra Landevejen af, og den gik i Vejen igjen. Ad Høj middag der gik en Råbuk og gik og åd. Alle dem, der så den Buk, de blev vilde og kunde ikke finde hjem den Dag. [Rold S., Hindsted H.]? Jensine Hansen, Madum Sø.
Mols sø syd for Saltum kirke var forhen en eng Nogle karle, der gik og slog pá engen, havde ladet deres rcdvkab er ligge der, mens de gik hjem at spise til middag Men dt. dc kom igjen, var søen der, og alle deres sager var bone.
For at koen ej skal kjælve om natten, malkes den gold en fredag, hvornæst malkersken siger følgende: Nu malker jeg dig en fredag, så skal du kjælve om middag. F. D.
Mandags vejr til middag er ugens vejr til fredag. Lars Frederiksen.
Søndags vejr til messe er ugens vejr til visse, mandagsvejr til middag er ugens vejr til fredag, p. L. G.
Langfredag spiser man rugmelsgrod til middag. E. T. K.
da.etk.JAH_04_0_00451
Vi havde kun et timeglas at rette os efter hjemme, og ingen i Ølgod havde stueklokker. De havde en skure i vinduet for at se, nar det var middag. Hos os var stregen ikke helt nøjagtig, sprøjsen skulde være over stregen, når klokken var tolv. Det er jo skyggen af vinduessprøjsen, der skal falde sammen med skuren. Letbæk mølle.
Pa Ribe-Egnen kaldes den kreaturpasser, der Syvsoverdag får høvederne sidst ud om morgenen, for syvsover. Den, der får dem sidst ind om middagen, er græstyv, og sidst ud om eftermiddagen, tallerkenslikker. Den, der får dem sidst ind om aftenen, kaldes natravn. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00059
Samme Skov (Føns Skov) haver i gamle Dage været en meget kostelig og skjøn Skov, og endnu finder ikke mange dens Lige. Udi denne Skov løber endnu en Skovtrold, som af mange er set også om Høj middag nu udi én, nu udi anden Skikkelse. Indber. t. Ole Worm. Vends Herred 1624. Jørgen Kjeldsøn Skiber, Føns.
En fårevogterkone lagde sig en middag til at sove på Guldhøj. Da huu vågnede, var det som en hundehvalp, der gjoede og tudede inden i hende. Det var den Slemme. Forst ved præstehjælp blev hun atter af med Fanden. .1. Grønb. Pedersen.
Det var i mange år der henne i Vesterbolle, de kom ikke i deres eng fra klokken 11 til 2 om middagen for jowen. Det er kun én dag om året den kan gjore fortræd, men hvad dag det var, vidste de ikke. Det var vist i avgust. I den tid kunde den blæse på dem, og det var ulægeligt. jeng Kr. Kristensen, Risgårde.
Der ligger en høj lige vesten vor præstegård, de har kaldt Gjengjelds høj, se, der skal have boet dværge i, og de skal have kommet om middagen og have spaseret lige så pæne ned til Farsø by og så hjem igjen i højen. Kristen Sørensen Spillemand, Farsø.
da.etk.DS_01_0_00220
