En Dreng skulde gå hen og bede en Bjærgmand til Barsel. Han kom så og sagde: »A skulde hilsen fra min Madfåer, om du ikke vilde komme på Søndag og være Fadder til vort Barn.«..... Så vilde han give en Faddergave. De kom ned i hans Kjælder, og der var så mange Penge, te han øste dem i Sækken med en Skovl. Manden vilde ikke godt have ham med, for det han...
Der var et Sted oppe i Rold Skov, der gik en Sti omkring en Sig fra Landevejen af, og den gik i Vejen igjen. Ad Høj middag der gik en Råbuk og gik og åd. Alle dem, der så den Buk, de blev vilde og kunde ikke finde hjem den Dag. [Rold S., Hindsted H.]? Jensine Hansen, Madum Sø.
Mols sø syd for Saltum kirke var forhen en eng Nogle karle, der gik og slog pá engen, havde ladet deres rcdvkab er ligge der, mens de gik hjem at spise til middag Men dt. dc kom igjen, var søen der, og alle deres sager var bone.
For at koen ej skal kjælve om natten, malkes den gold en fredag, hvornæst malkersken siger følgende: Nu malker jeg dig en fredag, så skal du kjælve om middag. F. D.
Mandags vejr til middag er ugens vejr til fredag. Lars Frederiksen.
Søndags vejr til messe er ugens vejr til visse, mandagsvejr til middag er ugens vejr til fredag, p. L. G.
Langfredag spiser man rugmelsgrod til middag. E. T. K.
da.etk.JAH_04_0_00451
Vi havde kun et timeglas at rette os efter hjemme, og ingen i Ølgod havde stueklokker. De havde en skure i vinduet for at se, nar det var middag. Hos os var stregen ikke helt nøjagtig, sprøjsen skulde være over stregen, når klokken var tolv. Det er jo skyggen af vinduessprøjsen, der skal falde sammen med skuren. Letbæk mølle.
Pa Ribe-Egnen kaldes den kreaturpasser, der Syvsoverdag får høvederne sidst ud om morgenen, for syvsover. Den, der får dem sidst ind om middagen, er græstyv, og sidst ud om eftermiddagen, tallerkenslikker. Den, der får dem sidst ind om aftenen, kaldes natravn. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00059
Samme Skov (Føns Skov) haver i gamle Dage været en meget kostelig og skjøn Skov, og endnu finder ikke mange dens Lige. Udi denne Skov løber endnu en Skovtrold, som af mange er set også om Høj middag nu udi én, nu udi anden Skikkelse. Indber. t. Ole Worm. Vends Herred 1624. Jørgen Kjeldsøn Skiber, Føns.
En fårevogterkone lagde sig en middag til at sove på Guldhøj. Da huu vågnede, var det som en hundehvalp, der gjoede og tudede inden i hende. Det var den Slemme. Forst ved præstehjælp blev hun atter af med Fanden. .1. Grønb. Pedersen.
Det var i mange år der henne i Vesterbolle, de kom ikke i deres eng fra klokken 11 til 2 om middagen for jowen. Det er kun én dag om året den kan gjore fortræd, men hvad dag det var, vidste de ikke. Det var vist i avgust. I den tid kunde den blæse på dem, og det var ulægeligt. jeng Kr. Kristensen, Risgårde.
Der ligger en høj lige vesten vor præstegård, de har kaldt Gjengjelds høj, se, der skal have boet dværge i, og de skal have kommet om middagen og have spaseret lige så pæne ned til Farsø by og så hjem igjen i højen. Kristen Sørensen Spillemand, Farsø.
da.etk.DS_01_0_00220
Mandags bleg til middag gjør ugen sveg til fredag.
Mandags vejr til middag giver liver dags vejr til fredag P. K. M.
Mandags vejr til middag varer ugen ud til fredag og fredagen med. A. V. C. Grøn.
Søndags vejr til middag er mandags vejr til visse, mandags vejr til middag er ugens vejr til fredag, fredags vejr er søndags vejr. Løverdag bar sit eget vejr. og solen kommer hver løverdag. II. Nygård.
En enkekone i Hanstholm gjorde en ugedag til Sø. Hendes mand hed Anders Alsted, og mens han var levende, spurgte han altid, når han kom til hove, om han kunde få forsagt1). "Nej, i dag kan du ikke få, for sidst, da du fik forsagt arbejde, da blev du færdig til middag, og så gik du hjem." Nå ja, så fik han arbejde som de andre, og skulde blive til aften,...
Gamle Johanne har fortalt, at der var ellefolk i Havreballe skov. En karl, der var ude at lede efter nogle hoveder en middag, var kommen til dem, og de dandsede med ham, og han gik ned til dem hver dag til en bestemt tid, og han viste folk, hvor han gik ned. Det var ved en ellerod. Men når han var hjemme, var han så sær og kunde hverken sandse eller...
