Det er fortalt mig i Ballum, at det spøgte slemt på en Gård der. Hver Nat kom der én gående i Stalden i store Træskoer, og hver Morgen, Folkene kom op, gik der et Par Stykker Kræ nedslagne af en vis Bås og gik lose der inde. Det blev da så, at Manden ingen Folk kunde holde, de var bange for at være der. Så kom der endelig en Karl, som ikke var bange for...
Skorstensfejer Rosenzweig fra Tønning stod en Middagsstund tilligemed sin Moder i Fædrehjemmet, men Faderen var på en Forretningsrejse i Hamborg, og da kommer han til at se ud ad Vinduet ned på Gaden. Da holder der en Ligvogn, og Gaden er, så langt han kan se, opfyldt af sortklædte Mennesker. Han kunde kjende de fleste af dem, og da han nu ikke havde...
da.etk.DSnr_02_H_00397
Tyrkerne skal komme her ind i Landet, og 60-Års Mænd og 12-Års Drenge skal komme os til Undsætning, og så skal Slaget stå ude i Nordmandsdal. Lige så stærkt som den flyder med Vand, skal den komme til at flyde med Blod. Den tyrkiske Konge skal binde hans Heste ved et Træ i Viborg Sø, som er groet op der, så Søen formodentlig til den Tid må blive tør. Det...
Min Moster Ane tjente hos Hans Kristensen i Rettestrup, Vejlø Sogn. Han var en Varulv, hvilket blev bekjendt en Gang, da han og Konen var kjørende til Næstved. Da de kommer på Vejen ved Ole Hansens Stubbe i Rettestrup, så siger han til Konen: »Hold Tømmen lidt, mens jeg går om bag ved Stubbene, og hvis der kommer noget, slå så fra dig med dit blåtærnede...
A har set Hugormekongen ude i et stort jordfaldent Hul i Heden. Han var helt hvid, men med en sort Streg langs ad Ryggen, og ikke stort større end de andre. Der var en hel Kongeforsamling. A har ligget flere Gange i det samme Hul og sovet min Middagssøvn og havde nok lagt Mærke til, der var så mange små Huller rundt omkring. Hugormene kan synge så...
En Pige fra Rosgård hun skulde ud at malke deres Køer om Middagen. Det var så langt fra Gården, og de vilde ikke trække dem hjem. Da kom der en bitte Dreng til hende med en bitte rød Lue på hans Hoved. Han siger: »Å, bitte Pige, vil du ikke give mig en Tår af din Mælk?« Så gav hun ham også noget, og det var han glad ved. Så rejste han af igjen. Det blev...
Der ligger en Bakke sydøst for Haverslev på Stavsgårds Ejendom, og den kaldes Stavsbjærg. Den Bakke har der boet Bjærgfolk i, og Konen der hed Mette. I Stavsgård havde de en lille Dreng, der hed Morten. Da han blev døbt, og Fadderne gik op og ofrede, skal han være bleven vendt forkert, og derfor kunde Bjærgfolkene få Magt over ham. Da han blev større,...
Min Fader var født i Gjødvad og skulde som Dreng passe Fårene nede imellem de store Bakker der ovre, men en Broder skulde da også hjælpe ham med det, de skulde sådan skiftes til. Så var det en Dag, Broderen var gået hjem til Middag at få Mad, da havde min Fader drevet Fårene ind i en Kløft imellem Bakkerne, hvor der var så lunt. De havde nok fortalt af,...
Dette Sagn fortælles også på følgende Måde: Præstegårdens Karl og Plovkjøring på Strynø, kjørte med Ploven nede på Marken ved Josten. De pløjede nogle Omgange og så ikke noget, men så med et så de en Skådde med et brækket Skaft ligge der. »Det er noget af Jostdrengenes,« sagde Karlen, »det skal vi ikke røre ved.« Han mente jo, at Høj folkene var ved at...
Der graves som bekjendt hugne Tørv ude på Heden. En Middag, som a trak om med Fårene der ude, lå der en glimrende Ting som Porcellæn på en af de bare Pletter, hvor der var gravet, og oven på Rishøj sad en Tingest som et stort Barn. Ned i Højen var der nu også et Hul som et Mårhul, det vidste a nok, og der var altid Færdsel ind. A morede mig tit med at...
Da jeg var dreng gik jeg hjemme fra Gårslev v. Fredericia. Det var noget over middag, og jeg var sulten. Da ret som jeg kommer lige uden for byen ved æ store dam, finder jeg et dejlig rødt æble på vejen. Jeg greb det, gjorde kort proces og tog en vældig mundfuld, men uha! den fæleste materie sprøjtede mig ud omkring i ansigtet, og jeg så nu forst, at det...
Det sker af og til, at man ikke kan få smør, om man så kjærner nok så længe. Det går ikke rigtig til, foitæller man, det er onde mennesker, der på eu usynlig måde tager smørret væk. Sådan gik det en gang en kone i Tårs, hun kjærnede og kjærnede, men lige vidt kom hun. I sin nød henvendte hun sig så til en klog kone, og denne gav hende det råd, at næste...
En skrædder i Klitgård havde lidt fiskeri og nogle ruser. Han kom tit ind til os, og så kom han også en dag ind til min kone og siger, at han kunde sige hende, bvad dag hun skulde gjore barsel. »A, sikke noget vrøvl, det kan du ikke.« Jo, han skulde nok lade hende det vide i forvejen. Så kommer han en søndag morgen tidlig og siger, om hun kunde ikke...
I den tid jeg var hyrdedreng, var det en sommer, at køerne var så forskrækkelig slemme til at bisse. Det var nu noget, som jeg var meget kjed af. Så var der én, der lærte mig, at jeg skulde gå hen til Bertel Jessen på Mollertip mark, han kunde bisse-korset, og når jeg fik det lært og læste det for køerne, så bissede de ikke, om det end var nok så varmt....
Per Smed i Store-Ring kunde også hekse. Når folk i byen var ude at plove, og han var bleven vred på én eller anden af dem, som ikke havde føjet ham, kom der nogle skader flyvende og gjorde deres bæster gale, og så kunde de ikke plove mere, men måtte spænde fra og kjøre hjem. En gang var de ved at bråde hør et sted i byen. Om formiddagen de åd meldmad, da...
I følge traditionen har pastor Allerup været en klog mand. En karl i præstegården havde en fæstemø i Dal og kom silde hjem en aften. Da han så lys i præstens stue, gik han til vinduet og så da præsten studere, men der var en sort hund inde hos ham. Næste morgen sagde præsten til ham: »Hvorfor så du ind ad vinduet? det kunde let have gået både dig og mig...
Mens Mikkel Pedersen var stalddreng på Tjele, var han en nytårsaften tillige med nogle andre karle fra gården budt op til Hulhøjgården. De skulde tage potter og bøsser med og skyde nytår ind hos ham, men så måtte de ikke løbe, når han kom ud og så dem, for de skulde ind og beværtes godt. Da de var komne der op, vilde han have dem til at blive, og de sad...
P. N. B. og hans kone i Frederiksborg har fortalt, at for ikke længe siden boede i Helsingør en rig enke, som giftede sig med sin gårdskarl. Da hun lå på sin dødsseng, var det en middag, som mand og børn sad og spiste, at døren gik op, og et lille bitte smukt og nydelig pyntet barn kommer ind og går tværs over gulvet hen til sengen, hvor konen kysser...
Der var også én i Hjerh, der blev slået ihjel på vej og sti; han var så djævels til at stjæle og hed Anders Skov. Ingen kunde have deres sager for ham, han gik tit og ofte og stjal om middagen. Så lå han en dag og sov ved præstevejen mellem Hjerk og Bajlum med hans hoved på eu grøn knot, og da kom der en mand kjørende forbi. I bagenden af vognen sad en...
Da provst Hurtigkarl var ved at bygge Orønbæk præstegård, var kongen i besøg på Allinggård. Der havde man tit sådanne fremmede. Herremanden fortalte om den mærkelige præst, og kongen lod sende bud op, at han vilde se, om han svarede til sit uavn. Provsten stod, da budet kom, i sin arbejdsdragt ved teglværket, satte sig straks op i en lerkjærre og kjørte...
