En kone i Ørum ved Grenå havde ikke så god fatteevne som ønskeligt var, og da hun i hendes unge dage ikke havde lært at kjende tallene på en stueklokke, for der var kun få af den slags på landet den gang, så lærte hun det aldrig. Yed årene 1840 anskaffede hendes stifsøn en klokke; men det var ikke til gavn for den gamle, og da hun en gang blev spurgt,...
I Bylderup sogn boede en mand, der var bekjendt for sin store ugudelighed. Han havde ved falsk ed tilvunden sig en del jord, idet han tog jord fra sin egen have i stovterne. Han havde også begået flere uretfærdigheder, og folk var alle bange for ham. Endelig blev han syg og døde, og hans to sønner tog dagen efter til marked og gik med flor om hatten og...
I Kirkeby boede for 60 år siden en ung og meget velhavende enke. Hun havde rigtig nok flere bejlere, men ingen stod hende an. Ved den tid kom en ugift præst til embedet, og enken syntes nu, at dette var et passende parti for hende; det gjaldt da blot om at lede præstens tanker i den retning. Da hun så kom sammen med præsten til et barsel, gav hun sig i...
Tæt ved Nørre-Løgum kirke ligger Sogne kro. Kromanden bejlede til en pige fra Osteregnen; men hun svarede, at en mand fra Landby havde været der i samme ærende, og hun vilde se sig for og tage den af dem, der sad bedst i stolen. Kort efter tog hun over til Landby og blev gift der. En gang kom hun og manden kjørende til kirken og tog ind i kroen. I alle...
En mand i Orum blev enkemand, og da han forgjæves havde bejlet til en rig pige i Holstebro-egnen og til øn enke i Sønder herred, slog han sig til ro og tænkte, at nu kunde de komme og fri til ham. En tid efter modtog han et tilbud fra en mand i sognet, der havde en datter. Hun havde rigtignok et par børn, men de var tæt ved konfirmationsalderen, og...
Tæt ved Nimloft boede for nogle år siden en meget gjæstfri mand. Kom der en mand til ham, som han ikke kunde lide, blev denne trakteret, så han hverken kunde hore eller se, og konen var lige sådan sindet som manden. En gang var en af deres uvenner rejst til Grenå, og da hun hørte det, løb hun ud til manden og råbte: Niels er i Grenå, tag du strags af...
En gårdmand i Orenåeynen var bekjendt for at være en meget fedtet person, og det fremgik også af hele hans færd. Om foråret satte han altid sine får så nær naboens korn som mulig og så langt borte fra sit eget korn, som han kunde. Følgen heraf blev, at naboerne måtte føde alle hans løsgående lam med deres korn. En af naboerne talte flere gange med ham...
En gårdmandsenke i Vinum sad på ophold hos sin søn. Blandt andre ydelser modtog hun årlig en side flæsk saltet og røget. En nat drømte hun, at en mand fra Drengsted stjal det fra hende. Hun vågnede og var meget forundret over den drømmen. rejste sig og så efter flæsket. Det var borte. I en fart fik hun hele gårdens mandskab på benene. Ingen af dem havde...
På Mols var en husmand, der hed Niels, han havde ej alene selv mange høns, og solgte æggene af dem i Æbeltoft, men kjøbte også op rundt omkring. Disse æg smuglede han ind i hans høje hat. Det var toldbetjentene imidlertid bleven opmærksomme på, og da han en dag kommer som sædvanlig, går der jo én hen og spørger ham ad, om han havde noget, der skulde...
Havre indførtes forhen toldfri i kjøbstæderne fra landet, men somme tider stjal man sig jo til at liste andet ind under foregivende af, at det var havre. En bondekarl i nærheden af Odense opgav, at det var havre, han kjorte med, men det var byg, og da bedrageriet blev opdaget, blev bygget konfiskeret. Derover blev han fornærmet pa toldbetjentene og...
Toldbetjenten spurgte en mand ad, da han kjørte ind i byen (Grenå), om han havde noget, der skulde fortoldes. Dertil svarede han: Nej, ikke andet end den høne, min kone har siddende mellem hendes ben. Toldbetjenten anså svaret for skjæmt og svarede: Den er toldfri. Men da manden var kommen lidt ned i gaden, trak konen en levende høne frem under...
Stint for endt ved Nørr-Moll a hendt. men ti frossen finger i vent'. Nissen, Ramten.
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
I Avning boede en Mand, som kunde mere end godt var, og han var så vidt i den onde Lære, at hvad andre slemme Folk havde forgjort, kunde han gjøre tilbage igjen, men det var somme Tider slemt nok, for han skulde læse tilbage (eller baglænds), hvad Skademanden havde læst frem. Når han blev hentet et eller andet Sted hen, talte han om, at han absolut...
Sybille levede på Kong Salomons Tid, og gjæstede ham i Jerusalem for at prøve hans Visdom. Hun var ellers Dronning i Saba. Til sidst var hun nær ved at sætte ham med hendes Spørgsmål; men han vidste, at når han kunde få hendes Fødder at se, var han hendes Herre i Visdom, og derfor fik han hende til at gå over en Bæk, hvor han så hendes Fødder spejle sig...
En Pige havde stor Afsky for Børn, og derfor tog hun den Bestemmelse, at hun ikke vilde gifte sig, før hun var sikker på ikke at kunne blive Moder. Karlen, hun var trolovet med, søgte ofte at overtale hende til at sige Ja til Ægteskabet, men han fik bestandig det Svar: »Vi venter, indtil jeg er 50 År, for mit Hus skal være et ordentligt Hus og ikke en...
På Sivested Mark tæt ved Vedvad er en Høj, som kaldes Ellehøj, og i den har flere smukke Piger Bopæl. Om Natten synger de så dejligt i Skov og Buske, at det kan høres til Søby, og denne Sang har ofte indtaget Karlene der så meget i gamle Dage, at snart en og anden har prøvet på at svømme over Kolindsund til dem. Sådan en stakkels Karl blev altid borte,...
Når en gammel ko skulde malkes tør og sættes på græs for at blive fed, fik den for to lybskskilling sorte paradiskjærner, også kjøbte man på apoteket i Ribe nogle små pinde, der lignede visne lyngpinde. En af dem blev puttet i et hul i koens ene ørelap, og hullet stak man med en syl. Der sad nu pinden, til den bulnede ud. J, V. N., Romten.
På Assentoft mark er eu høj, der kaldes Met' Masters høj. Om hende fortælles, at hun i hendes hidsighed ofte havde udstødt trusler imod nabokonen, og det havde til følge, at hun blev beskyldt for hekseri. Flere anklager kom frem imod hende, og klagerne blev taget til følge, så hun blev dømt til bålet og brændt på højen. Men i det samme sketeder tegn fra...
En gammel mand i Skiffard fortalte, at mens han var dreng (1790 omtrent) blev en kone brændt på Stabrand mark, fordi hun havde befattet sig med noget fælt troldtøj. Der blev hentet 12 favne træ i Høgholm skov til bålet. Konen blev bunden med reb og kastet ind, mens bålet brændte allerbedst, og mandskab fra tre sogne stod i kreds om bålet. j. v. Nissen,...
