En Nabo, vi havde i Tøtrup østen for Kolby Kro, havde tjent som Fåredreng på Irup, og han fortalte, at i den Tid var der så lidt Forslag i Føden på Gården. En Dag ligger han på Dåsen, der var den sønderste af en hel Række Høje, og i det samme ringer det til Middag på Irup. Der blev nu sådan Murren og Travlhed inde i Højen. »Tag min min Hat, tag mig min...
For mange År siden fik de en grumme dårlig Kost på Irup. De kunde snart ikke forstå, hvordan det gik til. Så havde de en Fåredreng, der lå på en Høj på Marken, og som der nu blev ringet på Gården til Middag, så hører han sådan Mudren og Snakken nede i Højen. »Tag mig min Hat, tag mig min Hat!« »Tag mig også én!« siger Drengen. »Der er ingen uden en...
En gammel Kone, der boer her tæt ved, har fortalt mig, at hun en Høj middag så nogle små Børn en halv Mil østen for Skave Kro, de dandste i en grøn Dam, der var fuld af Vand om Vinteren, men tilgroet med langt Græs om Sommeren. Hendes Broder var med, og han så dem lige så godt som hun selv. De hoppede og sprang nok så muntert. Hun turde aldrig senere gå...
Min Gamle-Fader Kristen Hansen Smed tjente Søren Klavsen i Hindskjær om Høst, og der ligger en Høj, der hedder Skjellebjærg Høj omtrent 100 Alen syd for Gården. Det var en Middag, de gik ud fra Onden, da så de en bitte Mand med en rød Lue på og komme ud fra den Høj med to røde Køer og trække ned til et Kjær tæt vest for Gården og så trække tilbage til...
Konen og datteren i Stendal, Karup sogn, var blevne syge, og de havde mistanke om. at en mand, do kaldte Per Middag, han havde forhekset dem, for han var bleven vred på dem. Så var der en meget klog mand i Alhorg, ham rejste de ud tilfor at soge råd. Han sagde: »Ja. der er én skyld i det, nu skal jeg sørge for, at han kommer og besoger jer på en måde, så...
Eu mand i Kolsnap, Søren Jensen,' havde sådant uheld med en ko, knap efter at de var komne ud, og den gik så en månedstid og svandt helt hen og døde. Straks etter begynder der en anden, og den gik lige sådan en tid. Sådan gik der fire, forend de kom i tanker om, at der var noget ved det. Så skulde de jo have bud efter en klog mand, han var langt henne,...
Der var en mand, der hed Mads, han vai husmand til én af Skalsby-gårdene i Mern. Han gik en dag hen imod middag og slog i en eng lige ud for Langemosen ved Jens Boes kohave. Så blev han lige med ét forgjort og begyndte at hugge i jorden, så det fløj om ørerne på ham. Men heldigvis kom der straks folk til og fik ham hjem, og de fik støbt bly over ham....
En gammel kone, som hed Barbara, var i ry for trolddom. Når pigerne om middagen gik ud for at malke, så satte hun sig bag ved et gjærde og malkede nogle træpinde, og derved tog hun mælken fra køerne, så bønderne fik ingen. E. Trier. Fra Lendemark.
En karl og en pige gik ude i heden og slog lyng. Så lægger de dem den første dag og bestiller ikke noget. Anden dag de kom ud, sagde pigen til karlen: »Å, lad os lægge os igjen.« »Det går ikke an«, siger karlen. »Jo«, siger pigen, »vi får vel lyng nok endda.« Deu gang de havde så sovet til middag, og karion vågner, ser han til hans store forundring, at...
da.etk.DS_07_0_00548
På Astrup tjente en jomfru, der var selskabsdame der, og hun fik flere uægte børn. Dem gav hun mynderne at æde. Så gik hun igjen, og de fortalte af, te de kunde se hende o høje middag komme fra Astrup og til Kloster kirke, hvor hun var begravet, te sandet det hverrede rundt omkring hende. Se, det blev jo for galt, og så skulde hun manes. Det skulde...
Da vi sidste efterår grov kartoner op i vor vestermark, siger drengeu ved lag klokken halvseks om eftermiddagen : «Hvad er det, der kommer oppe fra Lindeballegård? sikke små vogne.» «Ja, hvad er alt det, der kommer,* siger karlen, «hvad kan det da være? det er jo ikke en tid, der skal begraves et lig.» Men der er jo allerede kommen én vogn af rækken...
Lige ovre på den anden side af søen ved en gård der hørte de hver middag en kok gale nede i Rævbakke. De bildte dem ind, at det var et varsel for den elendighed, der skete i den gård, i det eu son skød sin fader. De horte skuddet tre år for, og de så en ildtorv trimle ned af taget for ved manden, der blev skodt. Folkene døde ud nogle få år efter, og...
Osten for Trunderup ligger en skov, som kaldes Nord torp. En kone ir& Kværndrup gik en gang herud for at malke til middag. Og da hun ikke bavde gået i kirke efter en barselfærd, var der noget inde i skoven, det lignede mest et langt, hvidklædt menneske, der lagde armene, slåene i lås, på skovgjærdet og råbte: «Skynd dig, du hedenske kvinde, det er...
Her nede ved fjorden troede de, at der var kommen en ellekone eller havfrue og havde sat bo i et hul, der var ind i det faste bjærg tæt norden for Troshule. Hun var som en fisk og havde så langt hår, at det kunde nå efter hendes bæltested. Hun sad ude og spandt på hendes ten om eftermiddagen, når det var godt vejr, og havde også tit hendes guld ude. Vi...
En ung karl, Jens Bovens, der var hjorde ude i skoven, kom om ved et sted, de kalder de døde eller. Så kom han ikke hjem om middagen med koerne, og de skulde ud og lede om ham, og da de fandt ham, var han helt vanvittig. Ellefolkene havde dandst med ham, og siden den tid vokste han ikke. Han blev ikke storre end en lille dreng nogen sinde. jens Pedersen,...
To karle, der lå ved et gjærde nær Brændtebjcery for at sove til middag, fik oje på ellefruen, der kom hen imod dem. Da sagde den ene: «Nu skal vi lade, som om vi sover, så synger hun kan ske, det skal være så pænt at hore.» Da ellefruen var kommen nogle skridt forbi dem, satte hun sig ved gjærdet og sang så uydeligt, så det var magelost. De lå begge to...
I Gjern bakker er der en høj, som kaldes Troldhøj. Den gik hjorderne op på om middagen for at se efter, om de andre hjorder var på andre høje. Sådan gav de nemlig signal til hinanden, når det var middag. En dag kom en kone derop, og da lå der en sort kalv på nogle kul og solbagede sig. Kullene så så dejlig ud, og hun vilde have et forklædefuld med hjem...
Gamle-Hans har mange gange set dværgene på Øland ved Hvolgård. De var omtrent 2 alen høje og gik i lange blå kofter, havde røde luer på hovedet, og hver middag så han, hvordan deres bleg skinnede i solen. Han lå som hyrde i en fjerdingvejs afstand, men så snart han kom nærmere, forsvandt det hele. Nik. Christensen.
En dreng i Fovslet varede på kræet for sin fader, og så havde han taget faderens klokke med ud i marken for at se, hvornår han skulde hjem til middag. Men der kom ingen dreng. Så gik faderen ud for at kalde på ham, og da havde han taget uliret fra hinanden, så det var ikke sært, han nu ikke kunde passe tiden. Faderen blev vred, da han så, det var skilt...
Jeg skulde bilse på mandag fra tirsdag, om I på onsdag vil på torsdag komme til os på fredag, spise til middag på løverdag og følge os i kirke på søndag. Ost og smør bar vi ikke, kjød og fedt får I ikke, men vi har noget tyndt øl, som ligger på hældningen, det er lige så jævnt som en vælling. Kommer I så, folk? Anton Nielsen.
