Goddag på mandag, jeg skal hilse på tirsdag, om I ikke på onsdag vil komme på torsdag og spise til middag på fredag og drikke kaffe på løverdag og følge de unge folk i kirke på søndag. Th. Leth, Særslev.
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
da.etk.JAT_03_0_01837
De havde en sort hingst i min oldefaders gård i Lystrup, den var løben ud af stalden en nat, Om morgenen ledte de efter den, men kunde ingen hingst finde. Op på formiddagen kom den igjen og var helt hvid af skum. Senere fandt de ved eftersyn ude i marken en 7, 8 ulve, der lå og var slåede ihjel. Det var tydeligt at se, at hingsten havde kjæmpet med dem...
Et sted i Vesteregnen havde de fået en ny præst. Han vilde hen at besøge skolen en dag, men der var ikke en sjæl til stede. Han går så ind i stuen, hvor der sad en pige og syede. Præsten spørger: Hvor er læreren?1' Det véd a ikke, er han ikke i skolen?'' Nej". Ja, så er de alle sammen ude at grave kartofler op," svarede hun. Kommer han ikke...
En gammel en, der hed Karen Tarp, gik omkring med hendes kande for at hore og fortælle nyt og få lidt for det. For det meste hver morgen kom hun om ved Hans Smeds smeddisdør, og så skulde hun jo ind og hore, om der ikke var noget nyt, hun kunde få at løbe med, og der i smedjen var jo gjærne noget at få. En morgen kommer hun igjen. Nå, hvad nyt i dag?...
Den enujede apotheker var en, der gik omkring med nogle krukker og dråber og sulgte til folk. Han og gamle Majlund sad og snakkede en middag, imens a var ved at kjæmme børnene deres hoveder, og de tænkte ikke, a gav agt pa, hvad de snakkede om. Kan a ikke kjøbe den bog af dig? sagde gamle Majlund. Nej, den vil a ikke af med, siger apothekeren. Jo,...
Den, som på pintsemorgen kommer forst op, kaldes morgenkat, den sidste koryivw (også smnéhøved eller pintsegris). Den, som forst får hovederne ud, kaldes græstyv, den sidste svinehoved. Den, som får dem sidst ind om middagen: middagsgjcek. Den, der forst får hovederne hjem om aftenen, gjenner æ kok til æ rane. Æ svinehoved vil de andre hyrder drille, og...
Skjærtorsdag skulde man altid have kàl til middag, lavet af ni slags. Aftenen før tløj alle skaderne til Bloksbjærg, hvor troldhegsene brugte dem til drikkebægere. Når man gik i seng den aften, skulde man altid vende bunden i vejret på sine træsko, for ellers tog en troldhegs dem og red på til Bloksbjærg. Langfredag spiste mau rugmelsgrod til middag. Den...
da.etk.JAH_04_0_00447
En mand og hans karl stod og tærskede pa loen en dag, men sa vilde karlen ikke sla mere end ét slag, når manden slog to. Det var manden naturligvis ikke fornøjet med og spurgte karlen, hvordan det kunde være. "Jo, siger han, "i middags fik jeg kun et æg, da du fikto, altså vil jeg heller ikke slå mere end halv sa mange slag Ja, siger manden, "gå sa...
Vi havde her i gården to dyner, hvori der ikke var andet end havreavner. Dem lá a på i mange år, siden a blev gift. Når husene lå solret, havde vi en skure i vinduet, hvorefter vi kunde se, når det var middag. Morgen og aften kom af sig selv. Vi spiste meget ærtebrød. Det var så pænt gult at se til, men det smagte ikke godt. Fårup og Sabro.
En kunstner lå oppe i Vendsyssel i nærheden af havet og studerede. Så havde han lejet sig ind et sted og var der om natten. Der havde han en potte til et vist brug, hvorpå Napoleon var aftegnet i bunden. Han stod og så på ham og tykte, at det var morsomt, han lå der og svømmede. Da han dagen efter skulde have sin middagsmad, der bestod af suppe, fik han...
Den gamle Bojle her i Hemmet var ualmindelig stærk. Han gik altid med et stykke reb om livet. Da man spurgte ham, hvorfor han gik med det, sagde han: Jo, han havde en bitte plag, og når han ikke kunde rykke det ene, så tog han også ved med. Han og hans sønner arbejdede mere end andre folk, men ikke hver dag. En gang havde de skræddere, og da sad sønnen...
En, der gik og betlede her ovre i Ingstrup, de kaldte ham Kræn Olesen, nar hans træsko gik i stykker, så lagde han trægjorde om dem. De kylte vognhjulene i vand om middagen, nar de kunde komme til det. Hele sommeren havde de dem i vand om natten. De havde hammelrebe af flæg eller humleranker, der var snoede sammen, og brystole og topøle og kobbeløle af...
For lang Tid tilbage boede den gamle Jørgen Kongehus neden Skoven. Han kom en Gang ved Høj middag til Stenen i Silkeborg Vesterskov og lagde hans Træsko derved som Mærke. Siden fandt han godt nok Træskoene, men ikke Stenen. For 43 År siden søgte Kristen Post og David Johan at finde Stenen. De havde fået lavet en Jærnpig på en Alens Længde og sat den på...
Min Fader tjente for Dreng i Vissing. En Dag de sad og spiste til Middag, så siger han: »Hvad Stads skal her være? der holder 18 Vogne her ude i Gården.« Den gamle Rasmus Nedenskov, som han tjente, svarer og siger: »Din tossede Dreng, kan du se noget?« for der var aldrig nogen af Gårdens Folk, der kunde se det, og de så' jo endda ud ad Vinduerne, alt...
Hjemme i Ryde havde vi en Pige, som kunde se alting. Så var det en Middag, vi alle sammen sad omkring Bordet og spiste, og hun sad på Skammelen forved Bordet, da smed hun på én Gang Skeen og sprang hen til Vinduet. »Så, der kjører de med hende,« sagde hun. »Med hvem?« sagde vi. Ja, det vilde hun ikke sige, men omsider fik vi da ud af hende, at det var...
Kristen Mikkelsen, der var født en Juleaften, og hans Søn de kom en Middag kjørende på en Markvej, der førte op til Kirken. Så siger Kristen: »Kjør af Vejen.« Men han blev ved. Da blat Studene lige ned. De kom dog snart op igjen, og han kjørte videre. Det var Ligskare for et lille Barn, der var druknet, og han kunde både høre Folkene snakke og kjende på...
Der var en Fabriksarbejder nede på Papirfabrikken i Haraldskjær, der hed Ole Kristensen, og han boede her i Kjærbølling. Det Hold, han hørte til, skulde begynde om Natten Klokken 12 med Arbejdet, og lav han så en Nat gik her forbi vor Gård, så hørte han så mange, te der sang inde i vor Endestue, og han kunde udtrykkelig høre vor Lærer her fra Bræsten,...
En Kone fortæller, hun som Barn sad en Middag ved Bordet med sin Fader, Moder, og Gårdens andre Folk. Da hørte de et Svin grynte tæt udenfor Vinduerne, og hun blev vist af Sted at jage det fremmede Svin bort. Hun syntes også, hun så' et Svin røre sig langs Væggen; men da hun vilde drive det bort, forsvandt det lynsnart. Hendes Fader og Moder blev »noget...
Inden Kirke. Den gamle Forsigtighed for Barselkvinder ikke at gå ud af Huset, så at de ikke kommer over et Hjulspor, så længe de er inden Kirke, blev en Gang tilsidesat af en Kone i Kværndrup. Hun gik nemlig en Sommerdag ud at malke i Marken tæt ude ved Nordtorpeskoven, som ligger nordøst for Byen og begrændser dens Jorder. Hun så' da et langt hvidt »et«...
