305 datasets found
Danish Keywords: middag Place of Narration: Bramdrup ved Kolding
Kræ Bjærg i Bønder-Bork skulde giftes. Om formiddagen på bryllupsdagen gik han med hans daglige tøj og selerne uden over trøjen, for han var ingen vest i, og gik og skultrede sig. Så siger koksen til ham, for hun var jo kommen: “Det er bedst, du går hen og kommer i noget andet tøj, Kræsten, folkene kunde være ved at komme”. Han svarte: “A skal sige dig,...
Blæser det Mikkels dags morgen, bliver sæden dyr i efteråret. Er det stille om morgenen men blæser op hen imod middag, bliver den dyr i vinteren. Er det stille til ben imod aften, eg det så blæser op. bliver den dyr i foråret. L. Fr.
Bomhusmanden ved Buskehuset havde heller ingen klokke, det vil sige den bommand, som døde 1806, men han regnede middagen efter solmærker, morgen og aften kom af sig selv. Aftenen målte han efter lampen, og da en mand fra Ørum engang spurgte ham, om det var langt hen på aftenen, svarede han. “Det er reele mig to lamper tran hen i tiden.” j. v. N., Ramten.
En tidligere Ejer af Store Hammergård, der hed Peder Kristensen, var en meget rig Mand og skal have fået den Rigdom ved at grave en Skat op, som fandtes i en Høj lige sydvest for Gården, og som nu er beplantet. Han havde sine Folk til at hjælpe sig at grave, og da han mærkede, at Skatten var i Nærheden, sagde han til Folkene, at de kunde gå ind og spise...
Andreas Lavrsens Kone i Refshale gik i Sommer (1893) ned i Engesvang Mose for at stakke Tørv. Om Middagen lagde hun sig for at hvile lidt, men kunde ikke sove, da det var meget varmt. Hun mærkede nu, at der lagde sig en iskold Hånd på hendes Kind. Nogle Dage efter druknede hendes Datter Marie i en Mergelgrav. J. Jensen, Refshale.
Da jeg var en Dreng på en 12 År, gik jeg en Dag som sædvanlig ude på Marken nede ved Stranden og skulde passe Kreaturerne. Der var meget ensomt, og jeg kunde gå der en hel Eftermiddag uden at se et Menneske. Så hører jeg på én Gang en meget stærk Ringning. Det lignede mest en elektrisk Klokke, men lød så stærkt, at det var næsten utåleligt at høre. Sådan...
Folkene på Seemgård var en Formiddag nede at hverve Hø, og da de skulde hjem til Middag, så de én komme i æ bare Skind ud fra Gården og løbe ned efter Åen, der løber tæt forbi. De kunde ikke forstå, hvem det kunde være, den var for stor til at være Kodrengen, og andre var der ikke hjemme. Da de nu kom hjem, forhørte de dem jo om det, men det havde ikke...
En gammel Mand her i Gården fortalte, at han som Dreng sammen med en Søster lå ved Høvderne nede ved Grøftebakken her øster for Gården ved Siden af et Engdrag. Der stod nogle Ellebuske i det Eng, og da hørte de om Middagen en Lyd, der sagde tre Gange: »Å de døde, å de døde, å de døde.« De troede, at det var Ellefolkene, der sagde de Ord. De havde en...
Der kom et gammelt Fruentimmer ind i Doldrup og sagde, om de vilde ikke se en Brudeskare, men så skulde de lukke alle Dørene op om Middagen. Det vilde de jo godt. Så kom de også, og der var en Spillemand forved dem ligesom ved andre Brudeskarer, og den gik så ind i en anden Stue, der blev den væk. Så vilde Folkene gå ind og se, om der var ingen Tegn til...
Køerne skal sættes på græs en kjøddag, d. e. søndag, tirsdag ellers torsdag, for at de skal blive ved godt huld og give megen mælk. Disse dage kaldes således, fordi man da i modsætning til de andre dage i ugen fik lijødspise til middag. De andre dage fik man ferhen i Østfyen mad, tillavet af mælk, men ingen kjødmad. Lars Frederiksen.
Min farbroder havde en pibe, der var bleven henne en dag, de var ude at slå kløver. De var to karle til det, og om middagen, de gik hjem, havde han glemt sinopibe ude i marken på en sten. Da han kom hjem, sagde han: "Å, nu har jeg glemt min pibe." — "Å, lad den kuns ligge, til vi kommer ud fra undenover", siger den anden karl. Men da de kom derud igjen,...
Den gi. pastor Bondorff i Aby var både en rig og en gavmild mand. Han bespiste hver middag alle de fattige børn, som vilde besøge skolen. Man fortalte om ham, at han vinkede folk tilbage, når de ofrede, med de ord: »Man siger, at præstens pung bliver aldrig fuld, men min er fuld for længe siden.« Nik. Chr. Hr. Peder Eriksen Bondorff. 17K2—1789.
En husmand, Anders Balle, i Randrup, der i sin ungdom tjente på Tandrup, hørte en gang en gammel hovbonde fortælle, at st. Tøger hver dag både morgen, middag og aften kommer af æ vesten og går ned til hans kjelde i skikkelse som et andet menneske for hvem der kan se ham, men kun de synske kan det. joh. nielsen, randrup.
Der var nogle bjærgfolk i Tofte ?nark. Så var der en dreng, der kunde se dem, han var født om natten kl. 12. En middag kl. 12 så han, der kom en hel flok ned ad bakken, lige som det kunde være gildefolk. Så kaldte han ad hans moder, hun skulde komme ud og se, der kom så mange gildefolk ned ad Tofte bakke. Han kom siden til Tofte at tjene hos en mand der,...
På Vaseholm er en høj, der nu næsten er udslættet, og den kaldes Vaseholms høj. Der var bjærgfolk, og en gammel kone har fortalt, at hun der havde set små folk med hvide luer på ved lag klokken tolv om middagen. Hun gik der som hjorde, og min moder var med der ude, men hun kunde ikke se noget. Den anden pige spurgte hende æd flere gange, om hun ikke...
Der var en mand, som havde nogle penge, men de blev borte for ham. Så rejste han til en klog mand, og vilde have ham til at vise dem igjen. Han spørger, om han ikke mistænkte nogle af hans folk. Jo, det var han ikke så fri for. "Ja, så skal a komme i morgen middag, og lige ved det klokkeslæt skal du have dine folk inde ved ondenover". Ligesom de nu sad...
da.etk.JAT_06_0_00205
To gamle gårdmænd var efter brugelig skik bedt til middag hos heriemanden, og så blev de der også og spiste til aften. Hen på aftenen, da de sad og fik en puns, blev der foreslået, at de skulde have sig et slag kort. De spillede, men den ene gårdmand var så uheldig at tabe 24 skilling og blev aldeles rasende derover, sprang op og sagde: “Nu har jeg...
Goddag på mandag, jeg skal hilse på tirsdag, om I ikke på onsdag vil komme på torsdag og spise til middag på fredag og drikke kaffe på løverdag og følge de unge folk i kirke på søndag. Th. Leth, Særslev.
da.etk.JAT_04_0_00272
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: “Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
De havde en sort hingst i min oldefaders gård i Lystrup, den var løben ud af stalden en nat, Om morgenen ledte de efter den, men kunde ingen hingst finde. Op på formiddagen kom den igjen og var helt hvid af skum. Senere fandt de ved eftersyn ude i marken en 7, 8 ulve, der lå og var slåede ihjel. Det var tydeligt at se, at hingsten havde kjæmpet med dem...
da.etk.JAT_01_0_01332