Pa Ribe-Egnen kaldes den kreaturpasser, der Syvsoverdag får høvederne sidst ud om morgenen, for syvsover. Den, der får dem sidst ind om middagen, er græstyv, og sidst ud om eftermiddagen, tallerkenslikker. Den, der får dem sidst ind om aftenen, kaldes natravn. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00059
Samme Skov (Føns Skov) haver i gamle Dage været en meget kostelig og skjøn Skov, og endnu finder ikke mange dens Lige. Udi denne Skov løber endnu en Skovtrold, som af mange er set også om Høj middag nu udi én, nu udi anden Skikkelse. Indber. t. Ole Worm. Vends Herred 1624. Jørgen Kjeldsøn Skiber, Føns.
En fårevogterkone lagde sig en middag til at sove på Guldhøj. Da huu vågnede, var det som en hundehvalp, der gjoede og tudede inden i hende. Det var den Slemme. Forst ved præstehjælp blev hun atter af med Fanden. .1. Grønb. Pedersen.
Det var i mange år der henne i Vesterbolle, de kom ikke i deres eng fra klokken 11 til 2 om middagen for jowen. Det er kun én dag om året den kan gjore fortræd, men hvad dag det var, vidste de ikke. Det var vist i avgust. I den tid kunde den blæse på dem, og det var ulægeligt. jeng Kr. Kristensen, Risgårde.
Der ligger en høj lige vesten vor præstegård, de har kaldt Gjengjelds høj, se, der skal have boet dværge i, og de skal have kommet om middagen og have spaseret lige så pæne ned til Farsø by og så hjem igjen i højen. Kristen Sørensen Spillemand, Farsø.
da.etk.DS_01_0_00220
Mandags bleg til middag gjør ugen sveg til fredag.
Mandags vejr til middag giver liver dags vejr til fredag P. K. M.
Mandags vejr til middag varer ugen ud til fredag og fredagen med. A. V. C. Grøn.
Søndags vejr til middag er mandags vejr til visse, mandags vejr til middag er ugens vejr til fredag, fredags vejr er søndags vejr. Løverdag bar sit eget vejr. og solen kommer hver løverdag. II. Nygård.
En enkekone i Hanstholm gjorde en ugedag til Sø. Hendes mand hed Anders Alsted, og mens han var levende, spurgte han altid, når han kom til hove, om han kunde få forsagt1). "Nej, i dag kan du ikke få, for sidst, da du fik forsagt arbejde, da blev du færdig til middag, og så gik du hjem." Nå ja, så fik han arbejde som de andre, og skulde blive til aften,...
Gamle Johanne har fortalt, at der var ellefolk i Havreballe skov. En karl, der var ude at lede efter nogle hoveder en middag, var kommen til dem, og de dandsede med ham, og han gik ned til dem hver dag til en bestemt tid, og han viste folk, hvor han gik ned. Det var ved en ellerod. Men når han var hjemme, var han så sær og kunde hverken sandse eller...
Mig og Søren Væver vi lå oppe på Låsby høj st. Hansdag og ventede efter, at bjærgmanden skulde vejre hans penge, de havde bildt os ind, at de skulde vejres st. Hansdag om middagen, og vi vilde nok have nogle af dem. Det skulde jo være i solskin, de skulde vejres, men der kom ingen. En gang, ved a gik derom, da hørte a, de slog en kiste i låse, og da blev...
Henne i Voldum var der en karl, der drev og pløjede imellem Voldum og Hvallos, og der lå en bitte høj tæt ved. Så, mens han var henne ved den anden ende, kom der en rage op, og den var i stykker. Han gjør den så ved. Om middagen drev han hjem til Voldum og kom der ud igjen om eftermiddagen. Da lå der en kage ved højen på det sted, hvor rågen havde...
da.etk.DS_01_0_00400
Skjærtorsdag skal man have ni slags kål til middag, og det er tit vanskeligt at få så mange slags samlet sammen, man må tage alting med, brændenælder, skræpper, græs og meget andet. Langfredag skal man have rugmelsgrød til middag. S. Grundtvigs saml. Ole Hansen.
da.etk.JAT_04_0_00294
Kræ Bjærg i Bønder-Bork skulde giftes. Om formiddagen på bryllupsdagen gik han med hans daglige tøj og selerne uden over trøjen, for han var ingen vest i, og gik og skultrede sig. Så siger koksen til ham, for hun var jo kommen: Det er bedst, du går hen og kommer i noget andet tøj, Kræsten, folkene kunde være ved at komme. Han svarte: A skal sige dig,...
Blæser det Mikkels dags morgen, bliver sæden dyr i efteråret. Er det stille om morgenen men blæser op hen imod middag, bliver den dyr i vinteren. Er det stille til ben imod aften, eg det så blæser op. bliver den dyr i foråret. L. Fr.
Bomhusmanden ved Buskehuset havde heller ingen klokke, det vil sige den bommand, som døde 1806, men han regnede middagen efter solmærker, morgen og aften kom af sig selv. Aftenen målte han efter lampen, og da en mand fra Ørum engang spurgte ham, om det var langt hen på aftenen, svarede han. Det er reele mig to lamper tran hen i tiden. j. v. N., Ramten.
En tidligere Ejer af Store Hammergård, der hed Peder Kristensen, var en meget rig Mand og skal have fået den Rigdom ved at grave en Skat op, som fandtes i en Høj lige sydvest for Gården, og som nu er beplantet. Han havde sine Folk til at hjælpe sig at grave, og da han mærkede, at Skatten var i Nærheden, sagde han til Folkene, at de kunde gå ind og spise...
Andreas Lavrsens Kone i Refshale gik i Sommer (1893) ned i Engesvang Mose for at stakke Tørv. Om Middagen lagde hun sig for at hvile lidt, men kunde ikke sove, da det var meget varmt. Hun mærkede nu, at der lagde sig en iskold Hånd på hendes Kind. Nogle Dage efter druknede hendes Datter Marie i en Mergelgrav. J. Jensen, Refshale.
Da jeg var en Dreng på en 12 År, gik jeg en Dag som sædvanlig ude på Marken nede ved Stranden og skulde passe Kreaturerne. Der var meget ensomt, og jeg kunde gå der en hel Eftermiddag uden at se et Menneske. Så hører jeg på én Gang en meget stærk Ringning. Det lignede mest en elektrisk Klokke, men lød så stærkt, at det var næsten utåleligt at høre. Sådan...
