Der var en Præst i Brøndum-Nebel, han var god nok til at præke, men ikke så dygtig til at mane, for han havde kun gået den sorte Skole halvt igjennem. Så blev han en Gang kaldt hen for at mane én der i Sognet; men Gjenfærdet slog Bogen fra Præsten. Han begyndte at læse igjen, men den blev slået fra ham anden Gang. Til sidst måtte de have Bud efter...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« »Hvis er den?« »Det er vor nabomands.« »Ja,...
Der var en bitte plantage til oster fra præstegården, og der vilde somme tider én komme og hugge et træ. Præsten havde en mand mistænkt og fik ham så op i præstegården. Men forst havde han gjort aftale med en anden mand, at han skulde gå ud og hugge en okse fast i et træ og holde på oksen, til han selv kom. Da nu den anden mand var kommen til...
Der var et lille Korn galt et Sted i Guldager, lav a var hjemme. Manden kaldtes Morten Tyrk og var en skidt Person, vi Born var så bange for ham. Når der kom en Høne på hans Landeri, så sagde han: »A skyder den, så kan I få æ Stumper.« Han og Konen kunde ikke komme til Rette, a har set, hun har fået Hug af ham i hendes bare Ende, og han plejede at sige...
A har tjent i Kaspergård i Ribe, det var tæt ved Slottet, og i den Gård skal Kongen have boet. A var der kun en Sommer, og så lå a jo ved den anden Pige om Natten. Først lå vi oppe i en Sal, men så kom vi ned at ligge i en Stue, hvor der også var Rullestue, og a lå forinden i Sengen. Udenfor Døren var der en Trappe op til Loftet. Der kunde vi så høre,...
A har tjent et Sted, hvor der blev én nedmanet. Det var i Morten Bjærgs Gård i Gjesing, Brøndum Sogn, og der var a i tre År. Dether Gjenfærd kom hjem til Gården om Aftenen og gik op på Loftet, og der blev nu sådant Dumleri der oppe, men hvad han gjorde, vidste de ikke, for de turde ikke gå derop. Nu var de jo så kjede af det, og så gik de ned til Præsten...
Der skal gå et Lys fra Brøndum Dam til Brøndum Kirkegård. Men jeg kan ikke fortælle mere om det, jeg véd nok, det snærper, men ikke, hvor det snærper ind. Karen Jørgensdatter Brok, V.-Nebel.
da.etk.DSnr_02_J_00051
Der hjemme i Guldager var a en Dag et lille Korn før Aften ude at gå med min Fader, og lige med ét, da vi går hjem ad, siger a til ham: »Det røger så grov ved vor Ovnskorsten.« Den var ude i Haven, og det var tre Dage siden vi havde bagt. »Å, sikke noget Trat,« siger han. »Kan I ikke se det, Fader?« siger a. Nej, han kunde ikke, og det passede ikke, for...
Mestersvenden, der opbyggede Bjærgby kirke, sagde til mesteren, at nu havde han bygget den så fast, at den skulde ikke falde ned, så længe verden står. Så slog mesteren ham ihjel. Det er hans hoved, der er udhugget på søndre side, og han skulde være lige så høj som op til, hvor hovedet sidder. kristen malund, bjærgby.
Den gamle Rasmus Mester i Flintinge regnede ud på nogle julemærker, hvordan vejret skulde blive hele året. Bødker Rasmus Jørgensen, Fliniinge.
Det traf sig ved en barnedåb i Randers, at gudmoderen på præstens, mester Michel Fosies bud: Nævner barnet! begyndte: Emilie Susanne Frederikke Vilhelmine Laurette etc. etc. Remsen blev mester Mikkel for lang, og han afbrod med et: A sladder, Maren, jeg døber dig i navnet o. s. v., og barnet beholdt virkelig dette i det mindste for vinteren langt...
Prins Pråel, generåel, mester håwwkåel, r Styrmand å Stawn, Burmand a Bawn, de er alld wå høwders navn. E. T. K.
Oppe i Bratbjærg i Han herred, hvor a var at lære at gjøre træsko, der var en nabokone, hvis moder var en heks. "A tykkes, den kone ser så vist", sagde a. "Ja", sagde min mester, "hun kan skam gjøre det sådan, at din naver ikke kan skjære det mindste." Jens Kristensen, Ersted.
Andre fortæller, at hvis hun kunde pløje jorden op med sine bryster herfra til Nordkap, mens han stod ved graven, vilde mester Mads lade hende gå. Spøgelset sagde, at det kunde hun ikke, men derimod vilde hun bryde jorden herfra til hschoved. a. ped.
Om Mester Mads fortælles også, at han havde en pige, der havde en kjæreste i Brundby, som hun ofte besøgte, og det kunde Mester Mads ikke lide. En aften da hun således var gået for at besøge denne kjæreste, og var kommet omtrent midtvejs mellem Tranbjærg og Brundby, blev det pludselig så mørkt foran hende, at hun ikke kunde se en hånd fra sig, men når...
Mester Lavstes ligsten står i kapellet ved Voldum kirke. Han kunde mane og var meget klog. Hr. mag. Laurits Rasmussen Schalstrup, 16881720.
Mester Lavst i Åstrup kjørte en Gang til Starup. Som de nu kjørte, spurgte han Karlen ad, om de havde Vognnøglen med. Ja. Om han vilde ikke springe af og tage det frahånds Hjul af. Det gjorde han, og så skulde han kjøre lige så stærkt, han kunde, til Starup. De kjørte også godt nok på tre Hjul. Der var én ude i hans Mose og vilde stjæle af hans Tørv. Så...
Præsten Mester-Jens i Ø.-Brønderslev var meget klog. Karlen nedmanes. Fra den tid har der altid været kildevæld på dette sted, og en våd vej går sønden om præstegårdens port og lade. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_01131
Hellevad, Ørum og Hammer kirker blev byggede på én gang. Bygmestrene væddede om, hvem der kunde få sin kirke først færdig og få den smukkest. Ørum og Hammer kirker blev først færdige, og Ørum blev den smukkeste. Derover blev bygmesteren for Hellevad så vred, at han kastede en sten efter Ørum kirke, og den slog tårnet ned. En anden sten slog han efter...
