Om tærskeladen på Hellerup haves dot samme sagn, kun med den tilføjning, at da mesteren, som havde gjort naglerne, fik tilsagn om at bygge laden, bemærkede han: "Ja, nu er rigtignok den ene nagle bleven borte, men så får det hul, hvor den skulde have siddet, stå åbent." Lars Frederiksen, Ryslinge.
Mestersvenden, der opbyggede Bjærgby kirke, sagde til mesteren, at nu havde han bygget den så fast, at den skulde ikke falde ned, så længe verden står. Så slog mesteren ham ihjel. Det er hans hoved, der er udhugget på søndre side, og han skulde være lige så høj som op til, hvor hovedet sidder. kristen malund, bjærgby.
Den gamle Rasmus Mester i Flintinge regnede ud på nogle julemærker, hvordan vejret skulde blive hele året. Bødker Rasmus Jørgensen, Fliniinge.
Det traf sig ved en barnedåb i Randers, at gudmoderen på præstens, mester Michel Fosies bud: Nævner barnet! begyndte: Emilie Susanne Frederikke Vilhelmine Laurette etc. etc. Remsen blev mester Mikkel for lang, og han afbrod med et: A sladder, Maren, jeg døber dig i navnet o. s. v., og barnet beholdt virkelig dette i det mindste for vinteren langt...
Prins Pråel, generåel, mester håwwkåel, r Styrmand å Stawn, Burmand a Bawn, de er alld wå høwders navn. E. T. K.
Oppe i Bratbjærg i Han herred, hvor a var at lære at gjøre træsko, der var en nabokone, hvis moder var en heks. "A tykkes, den kone ser så vist", sagde a. "Ja", sagde min mester, "hun kan skam gjøre det sådan, at din naver ikke kan skjære det mindste." Jens Kristensen, Ersted.
Andre fortæller, at hvis hun kunde pløje jorden op med sine bryster herfra til Nordkap, mens han stod ved graven, vilde mester Mads lade hende gå. Spøgelset sagde, at det kunde hun ikke, men derimod vilde hun bryde jorden herfra til hschoved. a. ped.
Om Mester Mads fortælles også, at han havde en pige, der havde en kjæreste i Brundby, som hun ofte besøgte, og det kunde Mester Mads ikke lide. En aften da hun således var gået for at besøge denne kjæreste, og var kommet omtrent midtvejs mellem Tranbjærg og Brundby, blev det pludselig så mørkt foran hende, at hun ikke kunde se en hånd fra sig, men når...
Mester Lavstes ligsten står i kapellet ved Voldum kirke. Han kunde mane og var meget klog. Hr. mag. Laurits Rasmussen Schalstrup, 16881720.
Mester Lavst i Åstrup kjørte en Gang til Starup. Som de nu kjørte, spurgte han Karlen ad, om de havde Vognnøglen med. Ja. Om han vilde ikke springe af og tage det frahånds Hjul af. Det gjorde han, og så skulde han kjøre lige så stærkt, han kunde, til Starup. De kjørte også godt nok på tre Hjul. Der var én ude i hans Mose og vilde stjæle af hans Tørv. Så...
Præsten Mester-Jens i Ø.-Brønderslev var meget klog. Karlen nedmanes. Fra den tid har der altid været kildevæld på dette sted, og en våd vej går sønden om præstegårdens port og lade. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_01131
Hellevad, Ørum og Hammer kirker blev byggede på én gang. Bygmestrene væddede om, hvem der kunde få sin kirke først færdig og få den smukkest. Ørum og Hammer kirker blev først færdige, og Ørum blev den smukkeste. Derover blev bygmesteren for Hellevad så vred, at han kastede en sten efter Ørum kirke, og den slog tårnet ned. En anden sten slog han efter...
Æntjen fo mæ i treskoful wo; hæler åse en luks åpå sæ een awten, når man nyser på fastende hjærte J. M. .i.
Mester Jacob Ascanius var præst nede ved Limfjorden. En morgen talte han fra stuen af til sin endnu i sengekammeret liggende kone: A, Maren, mester Jacobs, skynd dig at komme herind. Hun skyndte sig. À se, hvilken en dejlig udsigt vi har fået til fjorden i nat. Om hun delte hans henrykkelse, véd jeg ikke, for det var laden, der var falden. H. Br.
En mand i Skanderborg, der bed Gert, havde ej alene avlsbrug, men og tillige skomagerværksted. Så døde en hest for ham, og han vilde have den flået. Kroppen lå ude i haven, og så tog han en dreng med sig derud, som skulde hjælpe ham at flå. Nå, dreng, nu kan du der begynde. Så gjorde han det. Nå, mester, hvor skal a så ben? Du skal ikke kalde mig...
Når de kjorte korn ind i Lerkenfeldts store lade, satte de en tønde ned midt i gulvet, og den trak de op ad. eftersom de kom til vejrs, så længe, indtil de fik det hele gulv fyldt. Den, der så kunde gå ned gjennem hullet og hente en håndfuld sand fra bunden, havde gjort sit mesterstykke. Kristen Lille-Torup, Vesterbølle..
Når man vil stille løbske Heste skal man sige: »Fandens Mester, stil disse Heste!« Den Formel har a lært af en Dreng, og han har hørt den af en gammel Mand, der var inde hos hans Forældre en Aften og lærte dem den, imens de troede, han lå og sov i hans Seng. Almind S., Brusk H. Opt. af Anders Jessen, Almind.
En Herremand havde narret en Kone nogle Penge fra, og da hun så døde, gik hun igjen og sagde: »Mine Penge og min Ret,« og hun kom til Herremanden og tumlede ham så grov. Omsider flygtede han for hende ind i en Ovn, og så stod hun der og stak efter ham med Ovnsrageren. De fik så Bud efter Mester Sten, og han fik hende sat ned. Så sagde Præsten til...
Bedstefader har fortalt mig, at da Havnbjærg Kirke blev bygget, var der et Skarns Menneske, som flyttede Grundpælene, og Kirken kom derfor ikke til at stå lige i Øst og Vest. Da Mesteren senere opdagede det, blev han så fortvivlet, at han skar Hovedet af sig selv. Dette blev indmuret i Væggen på Nordvesthjørnet af Kirken. Havnbjærg S., Sønderborg A....
Der sidder en Sten i Vestre-Enden af Skjærum Kirkemur, som springer noget frem foran den øvrige Mur. Der fortælles, at Bygmesteren af Kirken var så høj, at han kunde stå på Jorden og lægge den Sten op på sin Plads. Den blev da lagt lidt frem for at vise hans Højde. Lærer L. V. Rømer, Skjærum. Skjærum S., Horns H.
