Et lidet stykke vej udenfor Skjørpinge by ligger ved det såkaldte Halkevad vad en kjæmpestor sten, der, som det fortælles fra gammel tid, skal være kastet af en trold efter Skjørpinge kirke, og den bærer endnu mærker af troldens styrke; ti hele hånden kjendes tydelig midt på den. For et par år siden rejstes den til en bavtasten for kong Frederik den...
Der var en mand, som havde en hest, hvem maren red hver nat. En aften var der så én, der opholdt sig i stalden for at fange maren, og da han hørte, hesten begyndte at fnyse, slog han en nagle i et naglehul, som var den eneste åbning, der var til stalden. Han fik også maren, en ung pige, der blev i gården, og til sidst blev kone. Men da stalden en gang...
I Boslunde kirke ved Korsør findes et bæger, som er kommet fra bjærgfolkene i Kanehøj. En karl red en gang der forbi og råbte : "Du Kanehøjs kjælling, skjænk mig, når jeg kommer tilbage!* Da han kom tilbage, stod kjælliugen uden for højen med et bæger vin og rakte ham, men han turde ikke drikke det, og hældte det over sin skulder, og red bort med bægeret...
Mestersvenden, der opbyggede Bjærgby kirke, sagde til mesteren, at nu havde han bygget den så fast, at den skulde ikke falde ned, så længe verden står. Så slog mesteren ham ihjel. Det er hans hoved, der er udhugget på søndre side, og han skulde være lige så høj som op til, hvor hovedet sidder. kristen malund, bjærgby.
Den gamle Rasmus Mester i Flintinge regnede ud på nogle julemærker, hvordan vejret skulde blive hele året. Bødker Rasmus Jørgensen, Fliniinge.
Det traf sig ved en barnedåb i Randers, at gudmoderen på præstens, mester Michel Fosies bud: Nævner barnet! begyndte: Emilie Susanne Frederikke Vilhelmine Laurette etc. etc. Remsen blev mester Mikkel for lang, og han afbrod med et: A sladder, Maren, jeg døber dig i navnet o. s. v., og barnet beholdt virkelig dette i det mindste for vinteren langt...
Prins Pråel, generåel, mester håwwkåel, r Styrmand å Stawn, Burmand a Bawn, de er alld wå høwders navn. E. T. K.
Oppe i Bratbjærg i Han herred, hvor a var at lære at gjøre træsko, der var en nabokone, hvis moder var en heks. "A tykkes, den kone ser så vist", sagde a. "Ja", sagde min mester, "hun kan skam gjøre det sådan, at din naver ikke kan skjære det mindste." Jens Kristensen, Ersted.
Andre fortæller, at hvis hun kunde pløje jorden op med sine bryster herfra til Nordkap, mens han stod ved graven, vilde mester Mads lade hende gå. Spøgelset sagde, at det kunde hun ikke, men derimod vilde hun bryde jorden herfra til hschoved. a. ped.
Om Mester Mads fortælles også, at han havde en pige, der havde en kjæreste i Brundby, som hun ofte besøgte, og det kunde Mester Mads ikke lide. En aften da hun således var gået for at besøge denne kjæreste, og var kommet omtrent midtvejs mellem Tranbjærg og Brundby, blev det pludselig så mørkt foran hende, at hun ikke kunde se en hånd fra sig, men når...
Mester Lavstes ligsten står i kapellet ved Voldum kirke. Han kunde mane og var meget klog. Hr. mag. Laurits Rasmussen Schalstrup, 16881720.
Mester Lavst i Åstrup kjørte en Gang til Starup. Som de nu kjørte, spurgte han Karlen ad, om de havde Vognnøglen med. Ja. Om han vilde ikke springe af og tage det frahånds Hjul af. Det gjorde han, og så skulde han kjøre lige så stærkt, han kunde, til Starup. De kjørte også godt nok på tre Hjul. Der var én ude i hans Mose og vilde stjæle af hans Tørv. Så...
Præsten Mester-Jens i Ø.-Brønderslev var meget klog. Karlen nedmanes. Fra den tid har der altid været kildevæld på dette sted, og en våd vej går sønden om præstegårdens port og lade. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_01131
Hellevad, Ørum og Hammer kirker blev byggede på én gang. Bygmestrene væddede om, hvem der kunde få sin kirke først færdig og få den smukkest. Ørum og Hammer kirker blev først færdige, og Ørum blev den smukkeste. Derover blev bygmesteren for Hellevad så vred, at han kastede en sten efter Ørum kirke, og den slog tårnet ned. En anden sten slog han efter...
Æntjen fo mæ i treskoful wo; hæler åse en luks åpå sæ een awten, når man nyser på fastende hjærte J. M. .i.
Mester Jacob Ascanius var præst nede ved Limfjorden. En morgen talte han fra stuen af til sin endnu i sengekammeret liggende kone: A, Maren, mester Jacobs, skynd dig at komme herind. Hun skyndte sig. À se, hvilken en dejlig udsigt vi har fået til fjorden i nat. Om hun delte hans henrykkelse, véd jeg ikke, for det var laden, der var falden. H. Br.
En mand i Skanderborg, der bed Gert, havde ej alene avlsbrug, men og tillige skomagerværksted. Så døde en hest for ham, og han vilde have den flået. Kroppen lå ude i haven, og så tog han en dreng med sig derud, som skulde hjælpe ham at flå. Nå, dreng, nu kan du der begynde. Så gjorde han det. Nå, mester, hvor skal a så ben? Du skal ikke kalde mig...
Om tærskeladen på Hellerup haves dot samme sagn, kun med den tilføjning, at da mesteren, som havde gjort naglerne, fik tilsagn om at bygge laden, bemærkede han: "Ja, nu er rigtignok den ene nagle bleven borte, men så får det hul, hvor den skulde have siddet, stå åbent." Lars Frederiksen, Ryslinge.
Når de kjorte korn ind i Lerkenfeldts store lade, satte de en tønde ned midt i gulvet, og den trak de op ad. eftersom de kom til vejrs, så længe, indtil de fik det hele gulv fyldt. Den, der så kunde gå ned gjennem hullet og hente en håndfuld sand fra bunden, havde gjort sit mesterstykke. Kristen Lille-Torup, Vesterbølle..
Når man vil stille løbske Heste skal man sige: »Fandens Mester, stil disse Heste!« Den Formel har a lært af en Dreng, og han har hørt den af en gammel Mand, der var inde hos hans Forældre en Aften og lærte dem den, imens de troede, han lå og sov i hans Seng. Almind S., Brusk H. Opt. af Anders Jessen, Almind.
