Det traf sig ved en barnedåb i Randers, at gudmoderen på præstens, mester Michel Fosies bud: Nævner barnet! begyndte: Emilie Susanne Frederikke Vilhelmine Laurette etc. etc. Remsen blev mester Mikkel for lang, og han afbrod med et: A sladder, Maren, jeg døber dig i navnet o. s. v., og barnet beholdt virkelig dette i det mindste for vinteren langt...
Mester Jacob Ascanius var præst nede ved Limfjorden. En morgen talte han fra stuen af til sin endnu i sengekammeret liggende kone: A, Maren, mester Jacobs, skynd dig at komme herind. Hun skyndte sig. À se, hvilken en dejlig udsigt vi har fået til fjorden i nat. Om hun delte hans henrykkelse, véd jeg ikke, for det var laden, der var falden. H. Br.
Mestersvenden, der opbyggede Bjærgby kirke, sagde til mesteren, at nu havde han bygget den så fast, at den skulde ikke falde ned, så længe verden står. Så slog mesteren ham ihjel. Det er hans hoved, der er udhugget på søndre side, og han skulde være lige så høj som op til, hvor hovedet sidder. kristen malund, bjærgby.
Den gamle Rasmus Mester i Flintinge regnede ud på nogle julemærker, hvordan vejret skulde blive hele året. Bødker Rasmus Jørgensen, Fliniinge.
Prins Pråel, generåel, mester håwwkåel, r Styrmand å Stawn, Burmand a Bawn, de er alld wå høwders navn. E. T. K.
Oppe i Bratbjærg i Han herred, hvor a var at lære at gjøre træsko, der var en nabokone, hvis moder var en heks. "A tykkes, den kone ser så vist", sagde a. "Ja", sagde min mester, "hun kan skam gjøre det sådan, at din naver ikke kan skjære det mindste." Jens Kristensen, Ersted.
Andre fortæller, at hvis hun kunde pløje jorden op med sine bryster herfra til Nordkap, mens han stod ved graven, vilde mester Mads lade hende gå. Spøgelset sagde, at det kunde hun ikke, men derimod vilde hun bryde jorden herfra til hschoved. a. ped.
Om Mester Mads fortælles også, at han havde en pige, der havde en kjæreste i Brundby, som hun ofte besøgte, og det kunde Mester Mads ikke lide. En aften da hun således var gået for at besøge denne kjæreste, og var kommet omtrent midtvejs mellem Tranbjærg og Brundby, blev det pludselig så mørkt foran hende, at hun ikke kunde se en hånd fra sig, men når...
Mester Lavstes ligsten står i kapellet ved Voldum kirke. Han kunde mane og var meget klog. Hr. mag. Laurits Rasmussen Schalstrup, 16881720.
Hylken: a, det rundtræ, som sættes ned i væld for at samle vandet, dette kaldes, om jeg ej fejler, i andre egne et holk. Da har vi overgangen til b, det blad, der omgiver vippen på kornet, forend det skyder frem, under fremskridningen siges kornet at stå i holk. H. Brøchner.
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Den 26. februar 1838 døde Anders Hansen, forhen gårdmand i Brigsted. Selvmorder. Forste spor af vanvid robede Anders Hansen i juli måned 1815, og allerede da gjorde han forsøg på at ende sin ængstelige tilværelse. I juni 1"32 skar han sig i halsen, stak sig i underlivet og sprang derpå i bronden. Han beholdt dog livet og bar tilbragt tiden siden i en...
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
Provst Vedege: Hvorfor går I it i kirke, fallil? Hr. Lillelund: For jeg kan selv præke, fallil. H. Br. Hr. Søren Pedersen Vedege i Randers 17541793. Hr. Thomas Pedersen Lillelund i Årslev 17581781.
En bonde fortalte Knud He, en bekjendt degn og vinkelskriver, at han havde fundet en agerhønserede med mange æg i. K. H. lagde plan til at fange hønen. Bonden måtte straks vid og opstille en græstorv for reden. I mørkningen fulgte K. H. med ham derud, men K. H. havde imidlertid taget æggene og lagt et af sin egne deri. Bondtn kravlede på alle fire og...
Anders Madsen i Brigsted har formodentlig af drik fået en svækkelse i halsen, der gjør, at hans hoved idelig drejetom til den ene side, så han idelig må rette ved det. Hele Brigsted tror, at Fanden således har vredet hovedet på ham, fordi han forgangen år vovede at gjække ham, idet han vilde vise et stykke lærred, som man tror, han selv havde stjålet,...
Prik i lort, et øgenavn til Samsingerne, udrundet fra deres made at samle tørrede kokasser til brændsel, da de med en pind eller kjæp løsner dem fra jorden og kaster dem på hjulbøren. H. Brøchner.
Bådbygger Eskildsen havde under den russiske flådes ophold ved Kjøbenhavn i vinteren 1788-89 ydet den betydelig tjeneste. Erkjendtlig sendte Catharina 2 ham en nådig skrivelse og en ring. Eskildsen sendte så hende snart efter en skildpadde og en neger, der forstod ret at tillave den, ti han vilde vise konen, at han heller ikke var nogen lus. H. Br.
Den tro på et fatum hørte jeg og en kone nævne, der talte om en besvangret pige og sagde: Sådan en sælle lykke er somme født til. Sligt et fald kan de og befordre ved, at gjogen gjækker dem. Sådan kaldes det, når de hører den fastende. En pige, der ej er vis på sig selv, tager derfor, inden hun vover sig uden for døren, en mundfuld brød, ti da er faren...
Skjøndt man nærer et begreb om et bestemt mål af menneskets dage, som det ej kan overskride, er de dog så naive, at de tror at kunne euten forebygge eller befordre et menneskes tidligere bortgang. De må således ej vel ved begravelse gå med liget, forend de er visse på, at alle, der vil komme, er mødte, ti sker det, at nogen kom i land bag efter, var det...
