Mester Jacob Ascanius var præst nede ved Limfjorden. En morgen talte han fra stuen af til sin endnu i sengekammeret liggende kone: A, Maren, mester Jacobs, skynd dig at komme herind. Hun skyndte sig. À se, hvilken en dejlig udsigt vi har fået til fjorden i nat. Om hun delte hans henrykkelse, véd jeg ikke, for det var laden, der var falden. H. Br.
En mand i Skanderborg, der bed Gert, havde ej alene avlsbrug, men og tillige skomagerværksted. Så døde en hest for ham, og han vilde have den flået. Kroppen lå ude i haven, og så tog han en dreng med sig derud, som skulde hjælpe ham at flå. Nå, dreng, nu kan du der begynde. Så gjorde han det. Nå, mester, hvor skal a så ben? Du skal ikke kalde mig...
Om tærskeladen på Hellerup haves dot samme sagn, kun med den tilføjning, at da mesteren, som havde gjort naglerne, fik tilsagn om at bygge laden, bemærkede han: "Ja, nu er rigtignok den ene nagle bleven borte, men så får det hul, hvor den skulde have siddet, stå åbent." Lars Frederiksen, Ryslinge.
Når de kjorte korn ind i Lerkenfeldts store lade, satte de en tønde ned midt i gulvet, og den trak de op ad. eftersom de kom til vejrs, så længe, indtil de fik det hele gulv fyldt. Den, der så kunde gå ned gjennem hullet og hente en håndfuld sand fra bunden, havde gjort sit mesterstykke. Kristen Lille-Torup, Vesterbølle..
Når man vil stille løbske Heste skal man sige: »Fandens Mester, stil disse Heste!« Den Formel har a lært af en Dreng, og han har hørt den af en gammel Mand, der var inde hos hans Forældre en Aften og lærte dem den, imens de troede, han lå og sov i hans Seng. Almind S., Brusk H. Opt. af Anders Jessen, Almind.
En Herremand havde narret en Kone nogle Penge fra, og da hun så døde, gik hun igjen og sagde: »Mine Penge og min Ret,« og hun kom til Herremanden og tumlede ham så grov. Omsider flygtede han for hende ind i en Ovn, og så stod hun der og stak efter ham med Ovnsrageren. De fik så Bud efter Mester Sten, og han fik hende sat ned. Så sagde Præsten til...
Bedstefader har fortalt mig, at da Havnbjærg Kirke blev bygget, var der et Skarns Menneske, som flyttede Grundpælene, og Kirken kom derfor ikke til at stå lige i Øst og Vest. Da Mesteren senere opdagede det, blev han så fortvivlet, at han skar Hovedet af sig selv. Dette blev indmuret i Væggen på Nordvesthjørnet af Kirken. Havnbjærg S., Sønderborg A....
Der sidder en Sten i Vestre-Enden af Skjærum Kirkemur, som springer noget frem foran den øvrige Mur. Der fortælles, at Bygmesteren af Kirken var så høj, at han kunde stå på Jorden og lægge den Sten op på sin Plads. Den blev da lagt lidt frem for at vise hans Højde. Lærer L. V. Rømer, Skjærum. Skjærum S., Horns H.
En Skomager her i Byen, der hedder Niels Jørgensen, kom en Aften, mens han arbejdede i Horsens, gjennem Søndergade og vilde hjem til Mesteren, der boede i Grønnegade. Da blev han stoppet op og måtte sætte sig på en Trappesten lige overfor Apoteket, for han så', der holdt 6 Vogne med sorte Heste for, og en sort Kusk stod der for Munden af hvert Par. Han...
En Mand kom kj ørende forbi en Høj imellem Vrensted. og Løkken. Da han kunde høre, de smedede inde i Højen, råbte han: »Mester Kannis har tabt en Sko.« Så kom der strags en lille Dværg ud af Højen og kastede en rød Sko bag i Vognen. Mester Kannis var Hestens Navn. J. M. Jensen, Stenum.
Jeg trorat have mistet min lykke ude i Haderslev. Jeg havde nemlig en gang lånt nogle få skillinger af en mand der ude, og da jeg fik dem, sagde han, at jeg skulde bringe dem på deu og den dag, ellers mistede jeg min lykke. Jeg kom ikke med dem i rette tid, og besynderligt nok, fra den tid har jeg ingen lykke haft. Manden havde vist med Mester Erik at...
Ved brønden, der ligger på Permelille mark tæt norden for vejen fra Kolby, går det heller ikke rigtig til, idet den pige, der er omtalt i sagnet om Mester Mads, endnu til visse tider der driver sit spil om natten. Flere har mødt en hvidklædt sukkende nattevandrerske, så det synes, at Mester Mads ikke har gjort sit arbejde fuldstændig tilforladeligt....
På sletten norden for Dandsebjerg såes i måneklare nætter tre hvidklædte jomfruer dandse. Også disse skaffede den bekjendte mester Mads i Tranbjærg os fra halsen, idet han nedmanede dem et sted her syd for Brundby. a. ped.
På vejen mellem Selsinggårde og Pilemark går en hovedløs præst. En aften gik en skrædder med sin svend fra Selsinggårde til Pilemark, og da de kom lidt uden for byen, sagde svenden, der naturligvis gik bag efter mesteren: "Her er det, at den hovedløse præst går." Næppe havde han udtalt, før mestteren springer til side og råber: "Ja, så flyt dig da, for...
Da præsten i Allerup havde været i besøg hos mester Matrin i Jærne og kjørte hjem, kom han over Fannikerbroen og op på den mark, der ligger ved møllen i Allerup. Da kunde hestene ikke trække vognen for nogen sag. »Stå af vognen, tag det ene baghjul af ...» Så var der intet i vejen, og han syntes, der var ligesom en ildring om akselen. »Tag nu vognen og...
Om Mester Mads i Tranbjærg fortælles, at han en gang, da han stod på prækestolen, kunde mærke, at hans karl var oppe på loftet for at stjæle havre til hestene. Da bandt han karlen med ord, så at denne måtte blive stående på loftstrappen med sækken på ryggen, indtil præsten kom hjem fra kirken og løste ham. Frederik Poulsen.
En gang Tyregod kirke var under reparation, blev der indgået et væddemål mellem mesteren og en håndlanger. Håndlangeren skulde stå ved Tyregod kirke og med en sten slå tårnet af Brande kirke, som ligger en halvanden mil derfra; menstenen gik uden om og faldt i åen tæt syd for Brande præstegård . . . Fem mærker i stenen. c. h. møller.
Når man går op på kirkegården om natten, kan man undertiden få liglammet at se. Det har tre ben. Da kirken blev bygget, skulde det graves levende ned, som bygmesteren først modte, når han gik derfra. Somme steder har de en helhest, der kommer humpende på tre ben. Andre steder har de en ligjomfru, og hun er hvidklædt. Den gang de byggede Vejlby kirke, var...
Niels Rasmussen Hjerrild er født den 21. marts 1846 i Udstrup, Ut sogn ved Horsens. Faderen hed Rasmus Nielsen Hjerrild, og moderen Ane Marie Hansdatter. Bedstefaderen var den bekjendte Niels Hjerrild i Tyrsted, der havde 21 levende børn med 2 koner og deriblandt 12 søuner. Han var en mester til at fortælle, og fra ham og faderen har Niels R. Hjerrild...
