Bekræftelse på nytårsaftenens varsler får man ved nytårsnyet. Da går fornemmelig pigerne ud med salmebogen, stirrer på nyet, holder bogen bag sig, slår op i den, lægger fingeren på et vist sted, og salmens indhold, de træffer, leder dem på spor ad skjæbnens skjulte veje. Sjælden undlader de at spørge årets forste ny, og de er gladere ved en bryilups- end...
Nytårsaften drives adskillige kunster, der ej blot ere lege. Således den med de tre hvalto tallerkener. Man vælger i blinde, hvilken glæde, om man træffer kammen! En høj rødme farver da pigens kinder, ti smykket med brudekrandsen skal hun stå for præsten. Ligger ringen under den omvendte tallerken, det er da så vist, der skal en yngling bejle til hendes...
Inden pigen går i seng nytårsaften, gjør hun endnu et forsog på at vide noget om, hvad året vil give. Hun kaster skjodeslost sin træsko af foden bag sig, og af dens stilling mod døren tager hun varsel, om hun skal blive i sin tjeneste eller flytte. H. Br.
da.etk.JAT_04_0_00280
Bære julen ud og altså også dens glæder menes den at kunne, der forsmår, hvad der bydes, og intet nyder under sin nærværelse i disse glædens og nydelsens dage. h. Br.
Gadelams-urter: skjæmtsomt kaldes således tidslerne mellem komet i hosten, ventelig som lucus a non lucenda, ti det var dog langtfra ikke sådanne urter, karlen vilde byde sit gadelam. H. Br.
Ægteskabet lignes ved en musefælde. Der står mange udenfor og vil ind, men når de kommer inden for, så vil de gjærne ud igjen. Lærer Larsen, Vinding v. Roskilde. Til 14. Folketro om kjæresteri m. in.
At en høne galer, er et meget ondt varsel. Det hedder derom: Når høne hvejrcr på råne, gjenner det enten mand af stov1 eller ko af klov'. Således traf det her i Elbæk i dette forår; både hos Thomas Yding og Jørgen Jensens havde de en galende høne. Thomas Yding og Jørgen Jensens ko døde. I hvilken gård var der nu mest sorg? H. Br.
Med lig må man ej stå stille på vejen til kirkegården. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01500
Sildig trækfugl, sildig vinter. H. lir.
da.etk.JAT_03_0_01356
Man vogte sig vel for at tysse det grædende barn ved at ryste det, den dag det er i kirke, da det så ikke kan få de klæder, det kan slide. H. Br.
Er flere børn af forskjelligt kjøn i kirke, da må drengebørn stå på højre side, ti ellers bliver de hermafroditer. Ved en fejltagelse stod en dreng på venstre bånd, dæ war så snak om et hier i kjerken, di klawed dæm åldsammel få de sælle båen. H. Br.
En pige bolder ej gjærne et pigebarn over dåben. Man tror, at hun des lettere skal kunne komme for skade. H. Br.
Så længe et barn endnu ikke kan snakke, kan man uden fare lade det tumle med kniv og gaffel, det vil hverken skjære eller stikke sig, når man kun ganske lader det selv lege dermed. H. Br.
Ligeledes må et barns første strømper ej være ny. ti da vil det og blive slem til at slide dem. H. Br.
Børn fødte i stræng vinter bliver næsten alle gamle. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_00741
Når årets forste sne falder i åbent vand, bliver det et strængt år for pigerne. Deri fandt man årsagen til de mange uægte fødsler i året 1824, lige så mange som i de fire foregående. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_00682
Når brudgommen kommer kjorende til brudehuset bryllupsdagen, søger bruden at se brudgommen, før han hende, ti da får hun herredømmet. II. Br.
da.etk.JAT_03_0_00585
Hopsasa, fallerallerallera, å sikke en lille bitte kål er a, dær æ manne blywer gywt, der æ galler end a, å hvi skuld a ikke så gywtes da. H. Br.
Om general Theodosius Lewetzau til Okaholm, Dybvad. Bygholm ni. m. fortælles, at han en gang spurgte en omvandrende person: Hvad siger folk om mig?. De siger dævlen partere mig, at I løb som en 'kjælling ved Gadebusk. >A, du kan bede dem likke min mås. Ja, det ska a nok, nådige herre, men I skal min sjæl se, de gjør det ikke. tf. Br.
