En Herremand havde narret en Kone nogle Penge fra, og da hun så døde, gik hun igjen og sagde: »Mine Penge og min Ret,« og hun kom til Herremanden og tumlede ham så grov. Omsider flygtede han for hende ind i en Ovn, og så stod hun der og stak efter ham med Ovnsrageren. De fik så Bud efter Mester Sten, og han fik hende sat ned. Så sagde Præsten til...
Bedstefader har fortalt mig, at da Havnbjærg Kirke blev bygget, var der et Skarns Menneske, som flyttede Grundpælene, og Kirken kom derfor ikke til at stå lige i Øst og Vest. Da Mesteren senere opdagede det, blev han så fortvivlet, at han skar Hovedet af sig selv. Dette blev indmuret i Væggen på Nordvesthjørnet af Kirken. Havnbjærg S., Sønderborg A....
Der sidder en Sten i Vestre-Enden af Skjærum Kirkemur, som springer noget frem foran den øvrige Mur. Der fortælles, at Bygmesteren af Kirken var så høj, at han kunde stå på Jorden og lægge den Sten op på sin Plads. Den blev da lagt lidt frem for at vise hans Højde. Lærer L. V. Rømer, Skjærum. Skjærum S., Horns H.
En Skomager her i Byen, der hedder Niels Jørgensen, kom en Aften, mens han arbejdede i Horsens, gjennem Søndergade og vilde hjem til Mesteren, der boede i Grønnegade. Da blev han stoppet op og måtte sætte sig på en Trappesten lige overfor Apoteket, for han så', der holdt 6 Vogne med sorte Heste for, og en sort Kusk stod der for Munden af hvert Par. Han...
En Mand kom kj ørende forbi en Høj imellem Vrensted. og Løkken. Da han kunde høre, de smedede inde i Højen, råbte han: »Mester Kannis har tabt en Sko.« Så kom der strags en lille Dværg ud af Højen og kastede en rød Sko bag i Vognen. Mester Kannis var Hestens Navn. J. M. Jensen, Stenum.
Jeg trorat have mistet min lykke ude i Haderslev. Jeg havde nemlig en gang lånt nogle få skillinger af en mand der ude, og da jeg fik dem, sagde han, at jeg skulde bringe dem på deu og den dag, ellers mistede jeg min lykke. Jeg kom ikke med dem i rette tid, og besynderligt nok, fra den tid har jeg ingen lykke haft. Manden havde vist med Mester Erik at...
Ved brønden, der ligger på Permelille mark tæt norden for vejen fra Kolby, går det heller ikke rigtig til, idet den pige, der er omtalt i sagnet om Mester Mads, endnu til visse tider der driver sit spil om natten. Flere har mødt en hvidklædt sukkende nattevandrerske, så det synes, at Mester Mads ikke har gjort sit arbejde fuldstændig tilforladeligt....
På sletten norden for Dandsebjerg såes i måneklare nætter tre hvidklædte jomfruer dandse. Også disse skaffede den bekjendte mester Mads i Tranbjærg os fra halsen, idet han nedmanede dem et sted her syd for Brundby. a. ped.
På vejen mellem Selsinggårde og Pilemark går en hovedløs præst. En aften gik en skrædder med sin svend fra Selsinggårde til Pilemark, og da de kom lidt uden for byen, sagde svenden, der naturligvis gik bag efter mesteren: "Her er det, at den hovedløse præst går." Næppe havde han udtalt, før mestteren springer til side og råber: "Ja, så flyt dig da, for...
Da præsten i Allerup havde været i besøg hos mester Matrin i Jærne og kjørte hjem, kom han over Fannikerbroen og op på den mark, der ligger ved møllen i Allerup. Da kunde hestene ikke trække vognen for nogen sag. »Stå af vognen, tag det ene baghjul af ...» Så var der intet i vejen, og han syntes, der var ligesom en ildring om akselen. »Tag nu vognen og...
Om Mester Mads i Tranbjærg fortælles, at han en gang, da han stod på prækestolen, kunde mærke, at hans karl var oppe på loftet for at stjæle havre til hestene. Da bandt han karlen med ord, så at denne måtte blive stående på loftstrappen med sækken på ryggen, indtil præsten kom hjem fra kirken og løste ham. Frederik Poulsen.
En gang Tyregod kirke var under reparation, blev der indgået et væddemål mellem mesteren og en håndlanger. Håndlangeren skulde stå ved Tyregod kirke og med en sten slå tårnet af Brande kirke, som ligger en halvanden mil derfra; menstenen gik uden om og faldt i åen tæt syd for Brande præstegård . . . Fem mærker i stenen. c. h. møller.
Når man går op på kirkegården om natten, kan man undertiden få liglammet at se. Det har tre ben. Da kirken blev bygget, skulde det graves levende ned, som bygmesteren først modte, når han gik derfra. Somme steder har de en helhest, der kommer humpende på tre ben. Andre steder har de en ligjomfru, og hun er hvidklædt. Den gang de byggede Vejlby kirke, var...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
