Da Mester Lavst en aften kjørte fra Århus, så han, at der var lys i Trige kirke, og så siger han til kusken, at han skulde holde, og så gik han derind. Men i det han gik, sagde han til karlen: "Nu bliver du holdende her, og du må ikke kjøre, inden der kommer én og siger: Kjør nu i Jesu Kristi navn. Der vil komme flere og forlange af dig, at du skal...
Der var en Præstekone i Voldum, de kaldte Hr. Dorril, hun var da så forskrækkeligt et Kvindfolk, og hun slog hendes Piger og sultede dem og var en slemme Kone. Først var hun gift med Hr. Niels, og så døde han, og hun blev gift med hans Eftermand, Mester Lavst. Hun havde Børn med Niels Brun, og de var så slemme både Dorrit og Børnene ved Lavst, så han...
Mestersvenden, der opbyggede Bjærgby kirke, sagde til mesteren, at nu havde han bygget den så fast, at den skulde ikke falde ned, så længe verden står. Så slog mesteren ham ihjel. Det er hans hoved, der er udhugget på søndre side, og han skulde være lige så høj som op til, hvor hovedet sidder. kristen malund, bjærgby.
Di støøst byrre a hå sit: byer; kom elenes mæ ham. A vilde gjærne have en ny kjole, men så sagde min fader: du kan få en flos. Dermed vilde han sige: du får ingen. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Der var en mand, som havde nogle penge, men de blev borte for ham. Så rejste han til en klog mand, og vilde have ham til at vise dem igjen. Han spørger, om han ikke mistænkte nogle af hans folk. Jo, det var han ikke så fri for. "Ja, så skal a komme i morgen middag, og lige ved det klokkeslæt skal du have dine folk inde ved ondenover". Ligesom de nu sad...
Der var en karl, der kunde ikke sige 1. Min moder var der at sy. Så skulde der være bryllup i nabolaget, og hun spurgte ham da, om han skulde ikke med. "Næjj, a mo it komm dær førend i awten, så skal a dæråp mæ sorrwåst, får a hår it andt å go i end mi karr" (han mente hans træsko). De brugte den gang sur ost på fade til gilder. Den spistes med godt øl...
I Søndergård i Nielstrup, hvor min bedstefader var født, der tog kontrollørerne ind og spændte fra. Ude i deres bryggers brændte de brændevin alt det de kunde. Men konen gik ud og tog imod de fremmede og bad dem ind og gav den kaffe og brod, og hun forstod sådan at snakke op med dem og sno sig, te de slet ikke så efter der. Så gik de omme i de andre...
En pige kom ind et sted, hvor de havde skræddere. "A så ingen svin herude", sagde hun, "og vores er bunden". "Hvad mener du med det?" sagde de. "Ja, a tænkte, I var ræd for svinene, siden I er kløven op på bordet". Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Når en kone holdt sin kirkegang, så mødte alle konerne fra hele gildefællet, og deres mænd kjørte med dem til kirke. Kirkegangskonen sad ligesom de andre koner der bag i den smalle vogn i en bøvlstol og med kvistkurv til bagkurv. Den var til at skyde ind i vognen og var så der gjort fast. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Til et stort barselgilde fik de ikke andet end vælling (boghvede-) og fisk det første a kan huske. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.JAT_04_0_00212
I ældre tid holdtes bryllupsgildet om fredagen, og løverdag var der anden dags gilde. Så om søndagen mødte hver mand og kone i gildefællet og kjørte med til kirke og tilbage. Det var så tredje dags gilde. Den dag skulde de have æggesøbe, det vil sige kogt øl og æg og ristet brød. Første dag tik de kjødsuppe og soeskjød og steg og søsterkage, anden dag...
De fik surost på fade til gilder. Disse stod hen ad bordene, og man spiste surosten med godt øl til. De fik det om natten, når de skulde hjem, tillige med brød og flæskeskinker, der var pænt smykkede med grønt og blomster af papir. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Sødsuppe uden bær kaldes Regimentsforskrækkelse for at gjøre nar ad dem. Kåånds er lavet af gryn og vand, kogt f. ex. på et flæskeben. Der er ingen kål på, og de kaldes også fedtvælling. Hornslet.
De brugte forhen ærtebrød, og det var stramt, for her kunde de ingen rug avle, fordi det her var lermarker; de skulde hen på sandmarkerne ved Torsager efter rug. Når der om morgenen blev kaldt til davre, og døren blev lukket op, kunde de lugte ærtebrødet ud i laden. Min bedstemoder fortalte fra hendes fader, at da fjenderne var her inde, vilde de være...
Der er en lille herregård ved Æbeltoft, der kaldes Bogeneholm, og der var en mand indbuden. som hed Greve-Niels. Han var fra Æbeltoft og skulde da være som nar eller bajads der ved et selskab. Så sad de og fik dem nogle punse, og hvordan det kom i snak, han kjøber da gården for en bagatel. Så vilde han have dem det skreven imellem, men de havde ikke...
En man i Hajjbjøre wa it ålti tåsit. De wa jen gon han wa i Rajjs, så kam han en te en moodehannler. Han ha et pa stue træskow opo. Da han så lot daren åp, så sat han dæn jænn fue en mæ træskowen opo. Så sæjer moodehannleren: "Uha, nu har jeg aldrig set magen". Så steke han dæn åån fu en åse mæ træskowen opo. "Hær æ me såli måågen". Kirsten Marie...
Der var to brødre i Hadbjærg. Den ene skulde gå ud og koble køerne og så vande dem i et sighul. Men der blev de gale for ham og gav dem til at stikkes. Så rendte han hjem til broderen og sagde: "Du kommer til at komme ud og hjælpe mig med køerne, for a har hængt den slemme opå den vææst, og nu ligger de endda i skidtpyt og er ååstukken". En kan høre, te...
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
Kristoffer Jennøww havde en kammerat, der hed Pjalt-Johan, og han boede i et sted imellem Nielstrup og Hallendrup. Hans kone kaldtes Kat-Ma-Elgårds. Han gik omkring og samlede messingtøj og kobbertøj og katte og katteskind. De tog selv kattene af. Der boede en mand ved siden af ham, og ham kom han til og lånte en mark af hver mandag morgen, inden han gik...
Der var en skrædder i Voldum en gang, han var henne i en gård i Alstrup at sy. Så kom der Tattere ind, den ene hed Engel, og han skulde da forestille at være manden, den anden hed Ingeborg. Så siger de goddag, og de bad om en almisse. Mens konen var henne at hente det, så siger skrædderen til dem: "Hvor er I to fra?" "Hvad siger du?" siger de. "A...
