Birkedommer T. og hans voksne bom, hørte en aften, de sad sammen, et dumpt slag på loftet. Birkedommeren sagde straks: «Det er bud fra F.,nu døer han.» Vennen F. lå nemlig syg i sit hjem en mils vej borte. Da man så efter, var et stykke kalk eller lignende faldet ned på loftet; men dagen efter kom der bud, at F. var død om natten. Joh. Schrøder.
Efter 767. Margrete råddenhøs dag (13. juni) må det ikke regne, for ellers vil det regne hver dag resten af sommeren. J. Jensen, Reishale.
De små bitte skud, som rugen skyder op om sommeren som rodskud, do kaldes her tt. Hans drenge. j. v. N.
Det er mig fortak, at degnen i Lunde en nat i sommeren 1892 så fire sorte gjenfærd følge ham fra en bro på landevejen til kirkegården. Han så ikke videre efter dem, og de er lormodentlig forsvundne der inde. jakob rasmussen, stensby.
Når min fader bavde skjærpet en kniv på et dørtræ, så, forend ban gik derfra, tog ban et trin over dørtræet og så ét lige tilbage igjen. Hvis en frugtsommelig kone skulde træde der over, så vilde bendes barn få bareskår, hvis det ikke blev gjort. Det gjorde også mange andre. En sjællandsk mejerske, vi havde, sagde, at det kjendte hun godt der ovre fra....
En karl tjente i Fåborg mølle. Så traf det sig, at de skulde have doktor hentet der i nabolaget, og han skulde kjøre ham hjem. Nu vidste han ikke, hvordan han skulde titulere ham, og så kaldte han ham hr. pastor. En anden mand skulde op at kjøre med, og til ham klagede han sig for, at det vilde blive for mørkt. Jaja, sagde manden, nu kommer månen, så...
Fruens vej fører fra Hvirring lige ind til Rask. Den kaldes således, fordi fru Ammidsbøl først begyndte at kjøre den. Forhen kjørte de over Kokborg. Men så satte hun den vej ud og kjørte ad den om sommeren, om vinteren kunde man ikke kjøre den. Det er ikke ret længe siden den blev udkastet. Andre fortæller, at fru Bjørn kjørte ad den for at besøge...
En Kræmmer kommer til Jens Langkniv i en Skov, og han kan jo kjende ham. »Nu kan du lige så godt få mit Kram,« siger Kræmmeren, og så løser han det af sig og vil hænge det på Jens. Han er også villig nok til at tage det. Så tager Kræmmeren hans Kjæp og trækker ham en over Benene, så han stegler omkuld. »Nu begynder a at komme mig,« siger han, »men...
Smedens kone her i Linde fortæller, at en aften, da de var kommen i deres seng, blev der sådan en hamren og spektakel ude i smedjen. "Hvad er det! du har vel ikke ladet hammeren ligge på ambolten ?" sagde smeden til sin søn. Da denne sagde ja, befalede han ham at rejse sig straks og gå ud og tage den og lægge den et andet sted. Da det var gjort, så var...
Udenfor stegersdøren i min mosters have i Bøgelund lå en stor flad sten. Her sad børnene i min mosters barndom tit om sommeren og spiste middagsmad og nadver. En gammel snog havde fået vane på at komme her hen til den tid, børnene spiste, og var til sidst bleven så dristig, at den krøb hen til fadet og labede så af det våde. En dag, som den sad i fadet...
Da Havediget her ved Skovfogedhuset i Frederikshåb blev flyttet, idet Haven blev noget udvidet, fandt de nogle Ben. Så sagde en af Arbejderne, der hed Knud: »Her finder vi nu Benene af Kræmmeren, som Skovfogden slog ihjel.« Der er nemlig bleven fortalt, at en Kræmmer var en Gang bleven slået ihjel der, og at Skovfogden havde været med til det. Så tog...
Min fader, Haus Brix, tjente en gang hos en mand i Uisby i Angel. Igjennem byen lob en bæk, som oin sommeren blev tor, dog var der et vandsted ved bækken, hvori der for det meste var vand. Men en sommer var det nærved at blive tort. Da befalede manden min fader og de andre karle, at de skulde grave det ud. Efter nogen tid truede det atter med at blive...
Mens jeg var en bitte dreng, havde de en hund i en nabogård, der hed Musik. Hver aften en hel sommer igjennem kom den løbende ad en byvej, der gik forbi vort hus, og hver gang, når den kom til et vist sted lige nord for huset, der satte den sig og tudede. Det var om aftenen lige i tusmørkningen. Vi tænkte tit på, hvad det betød, da hunden løb ligesom...
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
