Udenfor stegersdøren i min mosters have i Bøgelund lå en stor flad sten. Her sad børnene i min mosters barndom tit om sommeren og spiste middagsmad og nadver. En gammel snog havde fået vane på at komme her hen til den tid, børnene spiste, og var til sidst bleven så dristig, at den krøb hen til fadet og labede så af det våde. En dag, som den sad i fadet...
Efter 767. Margrete råddenhøs dag (13. juni) må det ikke regne, for ellers vil det regne hver dag resten af sommeren. J. Jensen, Reishale.
De små bitte skud, som rugen skyder op om sommeren som rodskud, do kaldes her tt. Hans drenge. j. v. N.
Det er mig fortak, at degnen i Lunde en nat i sommeren 1892 så fire sorte gjenfærd følge ham fra en bro på landevejen til kirkegården. Han så ikke videre efter dem, og de er lormodentlig forsvundne der inde. jakob rasmussen, stensby.
Når min fader bavde skjærpet en kniv på et dørtræ, så, forend ban gik derfra, tog ban et trin over dørtræet og så ét lige tilbage igjen. Hvis en frugtsommelig kone skulde træde der over, så vilde bendes barn få bareskår, hvis det ikke blev gjort. Det gjorde også mange andre. En sjællandsk mejerske, vi havde, sagde, at det kjendte hun godt der ovre fra....
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var lige kommen hjem. Da han nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde læst fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet katten sad på skorstenen, til at sige: Was der dejfol is das for en dings, dor sidder på der das mit der langen svands mit der mås. Æ Herregud, sagde konen, nu er min...
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var nu nylig kommen hjem. Da hun nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde lært fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet hans moders kat sad på skorstenen, til at sige om denne: Was der Dejfel ist das for en dings, der sidoder på der das mit der langen svands mit der mas? A Herregud,...
Om en herremand på Rask i Hvirring sogn fortælles, at han undertiden besøgte Djævelen i hans bolig. En sildig aften kom ordre til kusken at spænde for kareten. Herren, fruen og flere satte sig op, og da kusken spurgte, hvor han skulde kjøre hen, svarede manden: "Følg den sorte hund." Vejen var bred og jævn, og det varede ikke længe, før de holdt for et...
I den vestre side af Kirkeskoven, Bjerre sogn, er der en krog med gamle egetræer og ellekrat og anden underskov. Denne krog kaldes Djævclskrogen, og her er meget mørkt og skummelt, og i min barndom turde mange ikke vove sig herind, da de let blev vildfarende og forplumrede i hovedet. lærer hansen.
Den yderste ende af min morbroders mark i Bøgelund kaldes Pinds ende, ved siden deraf ligger Torpehøj. I denne krog var det ikke så ganske rigtig, især om efteråret, når vi skulde helt ud i hjørnet at hente kvæget. Vi kunde da let blive vildfarende, især når det var lidt tåget. lærer hansen.
Tæt ved Sjællands sydkyst ud for herresædet Holsteinborg ligger en ø, som hedder Glænø, og dens indbyggere udgjør vel næsten halvdelen af Ørslev sogns folkemængde. Udenfor denne 0 skal i fordums tid have ligget en anden 0, kaldet Vænø, og endnu en lille ø bagved denne, kaldet Ænn. Ingen af disse to sidstnævnte øer er mere til, de skal skal altså være...
Om Stege på Møen skal være spået, at den skal synke på en markedsdag, når der er mange folk i byen. lærer hansen.
da.etk.DS_03_0_01450
På Skjørping bymark, Sydsjælland, nord for byen og tæt ved vejen, som går ad Slagelse til, står et trækors, om hvis oprindelse der går to sagn. Det ene beretter, at en fornem frue her en gang skal have født et barn og betalt manden, på hvis lod vejen går, og hvor korset nu står, en vis sum for at oprejse et sådant. Det andet mere almindelige sagn er, at...
da.etk.DS_03_0_01041
I Antvorskov klosters velmagtsdage skal der have været en underjordisk gang fra dette kloster gjennem skoven ind under Sorø til Soro kloster, så munkene kunde gå fra det ene kloster under jorden til det andet. lærer hansen.
da.etk.DS_03_0_00997
Uden for Lyngby ligger to ligsten over de to søstre, som byggede kirke og kirkegårdsdige, og der er runeskrift på dem, som, mens den var læselig, udsagde, at muren om kirkegården havde kostet 2 skilling mere end kirken. Fordum skal en præst have ladet en af disse ligsten lægge uden for sin dør til beklædning på sin trappe, men hver morgen fandt han den...
Bjerre skal egentlig hedde Bjærget, fordi den ligger på en stor banke, der lober fra byen mod syd og ender sig i udkanten af bylodderne i en brink eller hoj skrænt. Denne banke kaldes hndebjærg, og ved enden af den skal det ikke være ganske rigtig. Der er troldtoj i den og på den anden side er en torvemose, hvor lygtemanden tit har hoppet og gjort folk...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
En lindorm skal have haft sit leje under den store flade sten, der ligger udenfor den tilmurede søndre dor i Bjerre kirke, anneks til Ørslev. Opfødte tyr o. s. v. Lærer Hansen.
Gården Stubbergård er bygget på en holm ud i siden af søen, og uden for den er en mindre ubebygget holm, der i grunden skal stå i forbindelse med den anden, og i denne mindre skal der have været en lindorm, om hvilken der siges, at den skal omvælte gården, dersom den en gang bliver iblottet for mennesker. En gang skal det og være sket, at intet menneske...
