I Almind, omtr. halvanden mil nord for Kolding, ligger der en høj, hvor der i gamle dage boede en trold. Da så Almind kirke blev bygget, kunde trolden ikke være der længere for klokkeringningens skyld, da klokkeringning og torden er det værste, man kan byde en trold. Af den grund flyttede han til Lejrskov og tog bolig i en høj derovre. Han kunde dog ikke...
For forrige og for sidste krig så enkelte lige så vel ved hojlys dag som om natten store troppemasser drage syd på, men så vidt vides kun rytteri. De red i luften med rivende fart, musik og våbenbrag, så kreaturerne kom hjem i den storste angst. Det skal dog kun være dem, der er fødte en helligdag, der har kunnet se det. Bredstrup. Mads J.
Da min bedstefaders hus for omtr. 35 år siden brændte, trostede en tommermand min bedstemoder med, at det skulde brænde, om de aldrig havde været så forsigtige. Da han nemlig arbejdede hos dem, mens det blev bygget, sprang gnister flere gauge ud fra oksen, hvilket var et sikkert kjendetegn på, at huset skulde brænde. Lignende tilfælde var indtruffet hos...
Almindelige varsler kan alle høre og se; ligtog derimod kun de, der er fødte en helligdag. En kone, hendes datter og dennes kjæreste fulgtes en aften ad. Allerbedst som de går, siger konen, at de skulde skynde sig enten at gå over til den hojre side af vejen (der har ligtog nemlig ingen magt) eller også løbe ned i venstre vejgrøft. Nej, det vilde de...
En karl kjørte en aften i meget slemt vejr. Pludselig gik hestene i grøften og vilde ikke op på vejen igjen. Han skjændede og bandte, men da han så sig til siden, så han vogn efter vogn rulle forbi. Nu vidste han, at det var en ligskare, hestene var bleven rædde for. Dyr, der en gang har set en ligskare på et vist sted, bliver al tid angst for at komme...
En pålidelig person har fortalt mig følgende: Jeg kom hjem fra en naboby. Bedst som jeg går, hører jeg en knirken af vogne og kikker da rundt omkring, men der var ingen vogne at se. Lyden nærmede sig helt sindig, men jeg gik ufortrøden fremad, og pludselig hører jeg så ligesom baneklokkerne klinge, og i det samme ruslsr vogn efter vogn forbi. Jeg kunde...
En syp ige var henne at sy for en endnu levende kone i Bredstrup. Allerbedst som de sidder, klemmer symaskinen på med at sy, og konen var nærved at tabe både næse og mund over den forunderlige fremtoning. Da hun spurgte pigen om, hvad det betød, svarede hun, at hun nu skulde hen at sy toj, der skulde bruges til en ligbegjængelse. Den samme kone havde i...
da.etk.DS_02_H_00394
Min bedstefaders svigerfader var snedker og lavede selvfølgelig også ligkister. En aften kom min bedstefader hjem og så, at doren til huggehuset stod åben. Ha.t gik da hen og lukkede den. Lidt efter havde han fået dynen over sig. «Har du hørt våårstavn i huggehuset ?» siger hans kone. «Nej.» <Da er min fader der ude at lave en ligkiste.* «Havde...
da.etk.DS_02_H_00371
Af min bedstefaders svigerforældre døde manden først. Konen blev så en tid efter meget syg, og alle tænkte, at hun snart skulde dø. En aften lå deres datter vågen og hørte sin faders rost kalde: «Else, Else!» Hun talte med sin mand om det, og de blev enige om at fortælle det til hendes moder. Så spurgte de hende altså, oua hun ikke havde mærket noget til...
da.etk.DS_02_H_00323
En mand gik stadig i byen hver aften klokken 12. Dette undrede hans kone sig over, men da han så også gik juleaften, listede hun sig bag efter ham. Da så hun, at han gik ind i kirken, hvor alle de døde sad og sang salmer. Han gik op på prædikestolen. Hun listede sig bag efter og plukkede ham i ærmet. Han vendte sig hastig om og råbte (meget hojt): «Hvad...
Der var en aften en bonde, der lidt beskjænket vendte tilbage fra et gilde. Han skulde over en bæk, men lige midt i bækken stod der en hest. Han kom op på den i en fart, og nu gik det, alt hvad remmer og toj kunde holde. Nu kunde bonden se, at det gik ned mod en so. I sin skræk råber han: «Josses Krest! ålde so a stoor hæst.» Straks var hesten forsvunden...
Nebbegård ligger ikke længere, hvor den for lå, og grunden dertil er følgende: Nebbegård og Odstedgård havde hver sin nisse. Disse to levede ikke i et videre godt forhold til hinanden, da de for at berige deres herskaber stjal korn fra hverandre. En aften traf det sig da hverken værre eller bedre, end at de modtes hver med en god ladning korn. Nu sloges...
Lidt nord for Pjedsted lober en bæk, som overskjærer jærnbaneo, og den kaldes Fesbæk. Der står om natten en eliefrue lidt fra banen og banker toj. Man fortæller en ret morsom spøg fra dette sted. En mand kom en lys aften halende ned ad skrænten mod bækken og hører da ganske tydeligt ellekonen banke toj. Han står i sin angst stille, men da kan han intet...
Else Mikadsdatter er fodt den 4. april 1832 i Mogelmose, Hammer sogn i Vendsyssel. Hendes forældre boede der, og moderen var født der, men faderen var fra Horsens by. Kun faderen fortalte noget for hende, ellers har hun hørt alt, hvad hun har meddelt mig, sådan rundt omkring. I 22 år har hun gået omkring og syet for folk. Hun har boet i Vodskov by i 16...
da.etk.JAT_06_0_00907
En søndag var der ikke uden tre i kirke i Vindum. Da nu pastor Lassen kom på stolen, faldt de to i søvn. Så slog han et tordenskrald i prækestolen og råbte: Vågn op, Vindum menighed! Peder A. Bjerregård.
da.etk.JAH_06_0_00729
Jeg har for 6 måneder siden funden i denne menighed et (om jeg uden fortornelse så må tale) stor misbrug med kirkens lys, bårne her fra gården for en død til kirken. David Monrath.
Præsten Nors i Kirketerp gik så meget igjen. Folk fortæller, at han var så uretfærdig, at han sagde til menigheden, at de skulde gjøre, ikke eftersom han gjorde, men eftersom han sagde. Pastor Zimmer manede ham ned i haven. Brorson viste min broder det sted, hvor han var manet ned, og sagde, at der aldrig groede græs på det sted. jens mark, vocslev.
da.etk.DS_05_0_00679
Pastor Sommer/ddt i Skjolde skal en dag på pra;kestolen have råbt højt til menigheden: Gjorer ikke, som jeg gjører, men gjorer. som jeg siger, for han vidste godt, at folk kjendte hans uhæderlige omgang mod kvindekjønnet. En anden gang fortalte han fra samme sted, at der kun var tre eller fire i hele sognet, der tænkte på ham i slagtetiden. En dag...
Pastor Hansen i Ørslev (Bechs formand) spurgte en dag i prædiken: Hvor går menigheden hen, jeg spørger, hvor går menigheden hen? Så var der en af de tilstedeværende, der svarede: Den går tà\i<Sønderup*. Den nuværende provst Skat Rørdam var nemlig bleven præst der, og han samlede ikke så få om sin forkyndelse af ordet også fra nabosognet. F. Martin,...
En gammel degn i Ballum, der hed Kaysen, var seminarist og kom der omtrent 1800. Han var meget dygtig, og når de havde haft eksamen, holdt han dagen efter en tale til hornene, men den var akkurat ens hvert år og begyndte sådan: Det er en glæde for jer selv, eders lærer, præst, provst biskop og den hele menighed. .. Lærer P. F. Jensen, Klelund.
