Der færdedes og færdes den dag i dag spøgeri på Overgård og om ved den, fra det røde led og ind til gården er der noget, og der kjører en lukket vogn mellem Udbynedre og gården. Når kammerherren var udrejst, og kammerherreinden så hørte vognen komme kjørende ind i gården og op for døren, sagde hun al tid: "Nu kommer min mand ikke i aften," så vidste hun,...
Sidste efterår skete det en aften, da herren på Overgård var ude og blev ventet hjem, at tjeneren syntes at høre, han kom, og gik så op for at tage mod ham, men der var ingen. Så gik han ned og lagde sig igjen, og da syntes han lidt efter at herren kom og gik op, men der var endnu heller ikke nogen. Det samme skete tredje gang, men da kom det ned til ham...
Der kjører en lukket vogn om natten fra Overgård og til Udbynedre, man mener, at det er Jørgen Lykke, som har bygget gården og ligger begravet i Udbynedre kirke, der kjører. Oppe på gården er der en lang gang i hovedbygningen som en løngang, hvor dørene aldrig kan være lukkede. Maler Hoffmann fortæller, at da han arbejdede på gården, skulde han op...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
I en gård i Hald var der sådan et spektakel om aftenen, det dundrede mod døren og tumlede ude i gården, men inde i stuen havde de fred, indtil manden en aften i noget beskjænket tilstand, da det dundrede mod døren, råbte, at hvis der var nogen, som vilde ind, kunde de værsgod at komme. Da blev det så galt inde også, især efter manden, for det han bød det...
En mand, der boede i Linde (han hed Per Lave, tror jeg, eller måske det var hans broder, der hed Per, det husker jeg ikke så rigtig), han havde været henne at se til sin broder, der tjente i en anden by, og det blev noget ud på aftenen, inden han kom hjem. Da han så var kommen ind på Linde hede, så kom der en mand hen imod ham. Han blev bange og gav sig...
På Råby udlodder ud mod Dalbyovre skjel går der en landmåler med en protokol under armen og kjæderne slæbende efter sig og råber om "at sætte sten i ret skjel!" karen marie rasmussen.
På Ladegårds mark (henne ved Gimming og Randers) går en landmåler og rasler med en kjæde. Folk går tit vild der om aftenen, således måtte Per Bjerre gå og tosse om der en hel nat. k. m. rasmussen.
Fra Mejlby og ned efter Tåsmark i noget engværk, går det ikke rigtig til, folk går let vild der, og så siger man, at det er den sorte jomfru, der leder dem vild. I Lem-dalen går eller flyver en sort jomfru, sandsynlig den samme, for den tager strøget øst på. karen marie r.
I mejeriet på Stenalt sidder der enhvid jomfru og spinder. Hun har, mens hun levede, kastel sit lille barn ind i ilden under grubckjedelen, derfor må hun opholde sig på gjerningsstedet. k. m. rasmussen.
Ma' Dues i Støvring var så plaget med spøgeri i sin stue, at hun ikke kunde ligge der, men måtte ligge ude i stalden hos hestene. Hun boede i det ene hus af den gård, som nu er Stor-Jenses. Hun havde en broder, som døde ved hende; han havde en gang lokket en pige, og havde en datter med hende. Da han nu lå på sit yderste, forlangte han at få bud efter...
Præsten Jahn i Vesteibølle havde meget for skik at gå ude på heden og marken om natten, ligeledes oppe ved kirken og på og om ved kirkegården for at se, om der var noget spøgeri, der færdedes, da han så vilde mane det. k. m. rasmussen.
Den gang jeg tjente i Haslum præstegård, hørte jeg fortælle, at en præstemadam, der havde været så slem til at gå igjen, var manet ned i kjælderen. De sagde også, at der stod en pæl endnu at se der nede, men jeg kom aldrig så langt ind i kjælderen, at jeg fik den at se. k. m. rasmussen.
Præsten Jahn i Vesterbolle havde en aften været i selskab på Lerkenfeldt og kjørte hjem over heden. Der er nogle bakker, og da de var kommen over den første af disse, standsede hestene. Præsten spørger, hvad der er i vejen. Ja, kusken vidste det ikke, men han kunde da ikke få hestene af stedet. Præsten spurgte, om han ikke havde en kniv hos sig. Jo, det...
Den gamle murer i Mejlby skulde langt hen, og så stjal han en hest at ride på der vesten for Randers. Da han havde redet lidt, kom en stor sort hund med en hvid krands om halsen og fulgtes med ham. Den blev ved at følge ham, og han fortrød nu at have taget hesten, men turde heller ikke stå af. Så sad han og faldt til Vorherre og læste og bad. Endelig kom...
Om præsten Berg i Hem ved Mariager har en anden meddeler fortalt omtrent sådan: Folk forundrede dem over, at der aldrig kom nogen tak for det, Hem præst havde samlet, og så var der nogle, der mente, at han selv havde beholdt det. De snakkede så stille om det, og der kom ikke noget ud af det, men folk kom da til at tro det. Da han var død, flyttede hans...
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
Der var en fremmed mand, der kom til at overnatte på Stenalt, og lå i et af gjæstekamrene. Da han havde ligget lidt, blev der sådan en aliarm inde ved ham; der blev trukket skuffer ud og rumsteret en tid, uden at han så noget, men så så han, der kom en herre ind og satte sig ved et bord, trak skuffen ud og tog skrivetøj frem og gav sig til at skrive et...
Tæt ved Bjerre by i Udbynedre sogn ligger der en stor bakke, hvis sydostlige hjørne indtil for nogle år siden gik tæt ned til gårdene, og haverne lå op ad skråningen. Nu er der taget af det hjørne til vejgrus. For ved lag fyrretyve år siden, havde de en hund til Kristen Lavstens, der gik løs, og den sidste månedstid før jul gik han hver aften op på...
For et par år siden var der en kone i Jennum, der druknede sig; det var en morgen tidlig, de var ude at malke deres koer. Da hun så havde to koer malket, sagde hun, at hun vilde ind at se til kaffekjedlen, men så så de hende ikke mere i levende live. Hun druknede sig i noget dam- og kjærværk, der er norden for byen, og folk taler om, at siden har der...
